Franske fristelser - nem, lækker weekendmenu fra Fransk Spisehus

Magisk

Da jeg modtog billedet fra Frederikke Brostrup i går, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Det er intet mindre end magisk. Helt igennem magisk. Det er det smukkeste bryllupsbillede, jeg kan forestille mig, og en fantastisk fastfrysning af tiden i et øjeblik, der er helt særligt. Hvor alting samler sig og summen af delene bliver større end fysikkens love tilsiger.

Jeg er blevet gift. Vi er blevet gift.

Jeg har mig til at fortælle meget mere om, hvordan vi valgte at fejre dagen og om dens indhold. For nu vil jeg bare lave en slags fællessvar på nogle af de spørgsmål, jeg har fået.

Fotografiet er af Frederikke Brostrup, og jeg er ikke i nærheden af at være færdig med at sende roser hendes vej, men det bliver i et separat indlæg.

Det er taget på Statens Musem for Kunst ved pigernes yndlings-skulptur, ‘Skyggen’ af Niels Hansen Jacobsen. Bagved er Skovgaards monumentale ‘Kristus i de dødes rige’, og på sin vis også en forbindelse til vielsessalen på Københavns Rådhus, der er udsmykket af samme maler. Jeg skal også nok fortælle mere om, hvorfor vi valgte at tage derind. Både på rådhuset og på  SMK.

Jonas er iført jakkesæt, skjorte, slips og klud fra Deerest, som vi kun kan anbefale til alle der har brug for et velsiddende, ordentligt jakkesæt, god og personlig service og rigtig fair priser.

Jeg er i kjole fra Stine Goya og sko fra Rupert Sanderson. Man kan lige ane, at den ene hæl er løftet fra gulvet under kjolen. Buketten er fra Stalks & Roots. Hår og makeup ordnede Milka hos Smuuk Organic Hair.

Pigernes kjolerne er fra MarMar (læs mere om dem her), t-shirts fra Hust & Claire og sneakers fra Zara. Babyskoene er second hand.

De skønne blomsterkranse med brudeslør og grønt er bundet af den herligste, gamle blomsterhandler et stenkast fra hvor jeg fik sat hår. Komplet med hardcore cerut-stemme og den slags striktrøje, der holder en menneskealder.

8 kommentarer

  • Marie

    Wauw! Fuldstændig fantastisk billede – og endnu vigtigere: kæmpe stort tillykke med ægteskabet og kærligheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Gud, hvor er det dog smukt. Helt vildt!
    Stort tillykke til jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Hvor er det dog smukt! Nærmest et maleri i dig selv 😍
    Stort tillykke til jer alle ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er SÅ flot fanget af Frederikke <3 Hun kan virkelig noget særligt. tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Så fint og helt magisk! Stort tillykke til jer alle fem <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Franske fristelser - nem, lækker weekendmenu fra Fransk Spisehus