Vores bryllup. Vores overraskelse til pigerne

Bryllup. Baggrunden for datoen og stederne

Vi blev gift på en hverdag, om formiddagen, og det lyder måske ikke særligt festligt, men der var en helt bestemt grund til at det skulle være netop den dag. Det, og baggrunden for vores locations, har jeg lyst til at fortælle lidt mere om.

Der er så mange forskellige måder at gøre det på, når man skal giftes. Ligesom med alt muligt andet i livet, egentlig. Jonas og jeg er bestemt ikke modstandere af en ordentlig bryllupsfest med hele udtrækket, men tingene skal hænge ordentligt sammen. Med en baby på 10 måneder gav det ikke mening for os at holde ‘rigtig’ fest. Hun skal ikke passes af andre endnu en hel aften og nat – det dur ikke og det ville være et decideret overgreb på hende, når hun stadig ammer og er vant til at være med mig og Jonas. Jeg ville ikke kunne deltage fuldt ud i en fest heller, og det vil jeg, hvis festen handler om mig!

Derfor har vi besluttet at gemme den store fest til en anden gang, hvor alle børn er store nok til at blive passet og hvor vi begge kan deltage i hele festen.

Set the date

Den beslutning gav frit slag i forhold til at vælge lige præcis den dato, vi allerhelst ville have. 2.5. er nemlig den dato, vi mødte hinanden allerførste gang tilbage i 2009. Og i år er det nøjagtig 10 år siden.

Så. Vi er blevet gift på 10-års dagen fra den dag, vi mødte hinanden. Sammen med hele vores pigeflok. Det kunne ikke være anderledes – set i bakspejlet, for jeg ved, Jonas har tænkt over frieri og giftemål mange gange i løbet af årene. Nu blev det et bryllup med os alle sammen, alle fem.

Hverken Jonas eller jeg er medlemmer af nogen trosretning – heller ikke folkekirken, for vi er ikke engang kulturkristne, så det har aldrig været et spørgsmål om hvorvidt vi skulle have en borgerlig vielse. Heldigvis er det en service, som Københavns Kommune udbyder og bryllupssalen på det rådhuset er et smukt sted.

Solo-bryllup?

Vi legede med tanken om, at det kun skulle være os fem, der skulle med. Bare os og pigerne, men det føltes heller ikke helt rigtigt. Vi ville gerne involvere vores nærmeste, og jeg ved også, at både mine og Jonas’ forældre og søskende rigtig gerne ville fejre kærligheden sammen med os. Derudover skulle vi jo også have fat i babysittere, når nu vi gerne ville ud og spise uden børn! Logistik og sådan.

Det viste sig at være den helt rigtige beslutning, for det var dejligt og rørende at have vores familier med. At dele det med dem. Lige præcis den følelse af at blive omsluttet af andres glæde på vores vegne havde jeg ikke regnet med, og det var virkelig fint.

Vi inviterede alle gæster med hjem efter vielsen, hvor vi havde købt smørrebrød, de kunne få, mens vi fik taget lidt flere billeder af dygtige og dejlige Frederikke Brostrup.

Statens Museum for Kunst – en alternativ location

Jeg er uddannet kunsthistoriker, og jeg har arbejdet som studentermedarbejder på SMK i mange år. Jonas har jeg slæbt med derind i tide og utide de sidste 10 år, og alle piger har haft deres første museumsbesøg inden de var fyldt en måned.

Det er ‘vores’ museum, Danmarks Nationalgalleri, og pigerne er så kendte derinde, at jeg var helt sikker på, at billederne ville vise dem helt naturligt som de er. Det er det, Frederikke kan, men det hjælper på processen, når børnene føler sig trygge og tilpas i det miljø, de er. Jeg har fået lov at smugkigge på nogle af de fotografier, hun tog, og jeg kan næsten ikke vente med at dykke ned og udvælge de absolutte favoritter, når alle billederne er klar til gennemsyn.

Vi startede i Skulpturgaden mellem den gamle og nye museumsbygning, hvor lyset er ualmindeligt smukt uanset om det er solskin eller gråvejr – og så rykkede vi op til pigernes yndlingsværk. Skyggen af Niels Hansen Jacobsen drages de af, og vi kigger altid lige op forbi den, når vi er på museet. Det var også her, Frederikke så et fuldstændigt magisk motiv, og jeg får stadig gåsehud af det billede.

Jeg elsker, at det er lidt anderledes billeder. Mest af alt, fordi det er så meget os.

Bryllupsmiddag til frokost

Efter fotograferingen tog vi alle hjem, hvor gæsterne ventede med den fantastiske kage, min søster havde begået, og med champagne. Vi hyggede os der indtil Jonas og jeg tog afsted til en sen frokost/tidlig middag – bare os to – på Marchal på d’Angleterre. For selvom vi i meget høj grad er en familie, så er vi også et (brude)par, og vi ville gerne have et par timer i tosomhed. Og noget rigtig god mad.

Det fik vi. Både tosomhed, fantastisk mad og betjening – på et tidspunkt og en måde, der betød at vi har hjemme til at kunne putte alle pigerne. Talerne til hinanden holdt vi i sofaen, da alle var gået, og vi kunne sige nogle ting til hinanden, der nok ikke havde fundet vej i en tale holdt foran 100 andre.

At vælge sin egen vej

Jeg har aldrig været vild med at følge strømmen, bare for at følge den. Jeg har kæmpe respekt for, at man træffer mere konventionelle valg end os – eller mere ukonventionelle, for den sags skyld. Bare man gør det på et oplyst grundlag og fordi man har taget aktiv stilling og vælger det, der er rigtigt for en selv. At gøre noget, fordi det er det, alle ‘plejer’ i stedet for at mærke efter, hvad man selv vil – det forstår jeg ikke helt, må jeg indrømme.

Vores bryllupsfest er helt sikkert ikke den rigtige for alle – og jeg tør næsten garantere, at der er mange, der synes, det lyder som en fesen affære. Sådan føltes det ikke for os. Vi var med – med hjertet – hele vejen. Fra den lille, borgerlige vielse til fotograferingen på et sted, der betyder noget særligt for os (og som i øvrigt er vanvittigt æstetisk smukt) til kage og bobler hjemme i stuen og videre til en sen frokost for Jonas og jeg, mens mine forældre spiste med pigerne.

1 kommentar

  • Helle

    Det lyder som en dejlig fest med mange fine detaljer ☺️

    Vi blev gift på min mands fødselsdag for 3 år siden, da vores søn var bare nogle måneder gammel. Det var kun med et par familiemedlemmer og på rådhuset, men det var helt perfekt. Vi fik fødselsdagskage/bryllupskage på en lille italiensk café inde i centrum, og jeg gemmer det minde for evigt i hjertet. Det var altså helt perfekt!

    Så kan det godt være, vi gerne vil holde en stor fest med alle vennerne, når børnene er blevet store, men vores bryllup vil jeg huske, som den dag, vi blev viet 😊❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores bryllup. Vores overraskelse til pigerne