Skolepiger leger også med dukker

Spiselige blomster til smukke kager

Forleden spurgte jeg ud, om nogle af jer havde tips til at finde spiselige blomster til kager. Og så var der ellers masser af gode bud, der tikkede ind – og flere, der bad om, jeg ikke ville dele. Jeg tænker, vi er flere, der er på udkig efter levende, smuk kagepynt over de næste måneder. Derfor deler jeg her alle de tips, jeg fik – har du flere, så skriv endelig i kommetarfeltet, så vi kan erfaringsudveksle.

Med et bryllup om små tre uger (!), er kageplanerne i fuldt sving. Ikke mindst æstetikken er ret vigtig for mig, udover at kagen naturligvis som hovedsag skal smage godt. Jeg er ikke til kager med masser af fondant (det kan jeg faktisk ikke særligt godt lide – det bliver for sødt med sødt på for mine smagsløg) og figurer. Jeg kan sagtens blive imponeret over smørcreme-mirakler med snirkler og sprøjtede blomster på hele dagen, men jeg kan egentlig allerbedst lide et mere neddæmpet look.

I forhold til hele æstetikken omkring brylluppet, passer en naked cake derfor rigtig, rigtig godt. En af dem, hvor smørcremen er påført med let hånd, så man kan ane lag og bunde igennem. Det giver et smukt, enkelt og lidt rustikt udtryk, synes jeg. For at skrue op for skønheden ønsker jeg mig en kage med blomster på, og jeg har pinnet løs og delt ideer med min dygtige søster, der står for bagningen.

… og så til blomsterne

Jeg aner intet om blomster. Virkelig. Ingenting. Derfor er jeg så vild med at der er mange af jer, der gør og kunne tippe om dels spiselige blomster i det hele taget og dels hvor man kan købe sådan nogen på en nem måde.

Stedmoderblomster, rød tvetand og bellis kan man spise. Søde Nanna Rosen, der er en baby-bærings-guru, tippede også om Instaprofilen @vilderaavarer hvor man kan finde masser af inspiration til spiselige planter efter sæson.

Specialkøbmanden kan man simpelthen købe pakker med blomster fra. Så bliver det næppe meget lettere! Her ser det dog ud til, at de alle er uden stilke, som jeg egentlig helst vil have blomsterne har på stadig. Min favorit er den blandede pakke HER 

Ved Torvehallerne skulle Solfrugt også have afskårne spiseblomster – og da jeg alligevel skal derind for at hente brudebuket og pigernes blomster, er det jo oplagt at slå vejen forbi.

Jeg skal selvfølgelig nok dele billeder og fortælle mere om vores kage, når den står fin og klar – men lidt hemmelig er den endnu <3

1 kommentar

  • Thea

    I MENY kan du også købe spiselige blomster. Og har de dem ikke hjemme, kan de altid bestille dem hjem til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skolepiger leger også med dukker