35 om lidt – ønsker og status midt i trediverne

På mandag runder jeg et blødt hjørne. Fra nu af er jeg umiskendeligt midt i trediverne og endda på vej mod fyrrene. Ikke at det skræmmer mig, og jeg har stadig en håndfuld år til at forlige mig med at skulle være 40 and fabulous snarere end thirty-something. Men det er stadig et hjørne. En slags milepæl, og ligesom med nytår er fødselsdage for mig altid en anledning til at stoppe op for en stund og gøre status. En mental og af og til fysisk oprydning i relationer, drømme og planer. Der er naturligvis også ønskerne, for selvom jeg er en granvoksen kvinde, så kan jeg ikke sige mig fri for at elske at åbne gaver.

Hvis ikke jeg havde haft en baby, var jeg sikkert taget ud og drikke cocktails med skønne kvinder, men jeg kan mærke, at energien og lysten ikke er der. Så det må vente. Der er – for mig – ikke megen sjov i at fejre mig selv med en bagkant. I stedet kommer det til at være min lille familie, der står for fejringen og kender jeg mine døtre (i al fald de to ældste) ret, så glæder de sig mere end mig til at vifte med flag, synge sange og overbringe pakker. Gerne også assistere med at åbne gaverne.

I år føler jeg, af forskellige årsager, at jeg står ved en skillevej og skal til at lægge noget bag mig. At give slip på livet som jeg kender det og til at definere noget nyt og mig selv i det nye. Dels er min barsel ved at lakke mod enden og dels skal jeg omdefinere mit arbejdsliv og finde en ny arbejdsplads (hvilket jeg nok skal fortælle mere om, når jeg lige har fundet de rigtige ord og tanker om den sag). Min yngste – og sidste – baby skal overdrages til sin far snart og det betyder, at det særlige bånd, vi har, uigenkaldeligt begynder at blive strukket ud og at min rolle i hendes liv ændres lige så umærkeligt. Det er sådan, det skal være. Børn skal vokse fra deres forældre – vi gør det godt og rigtigt, når de vover sig ud på egen hånd og lever uden os – men det gør ikke adskillelsen mindre smertefuld eller vemodig. Jeg foregriber tingene helt vildt – det er jeg klar over. Det starter bare med nogle timer hver dag, hvor en anden er hendes primære omsorgsperson. Men sådan starter det med dem alle.

Jeg føler ikke, at 35 er meget, selvom jeg med overvejende sandsynlighed tænkte sådan for 10 og 15 år siden. Jeg forstår det ikke, når jeg ser på mine forældre. Hvordan kan de have et barn, der er 35? Jeg ser måske mig selv i deres rolle, selvom jeg endnu kun har små børn.

Jeg er ikke, hvor jeg troede, jeg ville være. Eller, i mange henseender, jo. Så er jeg. Jeg bor, hvor jeg elsker, jeg har fået de børn, jeg ønskede mig (og mindre søvn end jeg troede menneskeligt muligt) og den mand, jeg gerne vil tilbringe mit liv med. Vi har indrettet os på en måde, der giver os mest mulig tid med vores børn, selvom det betyder, at der er andre ting, vi må undvære. Jeg troede, mit arbejdsliv så anderledes ud, men i stedet skal jeg til at finde en ny rolle. Det er ok, og på en eller anden måde kommer jeg til at lande i det også.

Og så er der det med ønskerne. Jeg håber helt ærligt at jeg aldrig bliver for gammel til at have fødselsdagsønsker og glæde mig til at blive fejret og jeg har samlet lidt af det, jeg drømmer om, lige her. Måske der er noget, der kan inspirere andre også?

Me-time og selvforkælelse hænger virkelig ikke på træerne som småbarnsmor, især ikke med tre børn. Jeg drømmer længselsfuldt om ansigtsbehandlinger, massage eller måske endda hele pakken som fx New Mother hos Arndal.

I forlængelse af at prioritere selvforkælelse, så er søvn virkelig noget, jeg lægger vægt på. Ikke mindst når den er en sjælden luksus. Derfor elsker jeg stadig at vi købte i en Auping seng for snart to år siden, for det er en af de bedste investeringer, vi har gjort. Nu ønsker jeg mig at opgradere sengetøjet til blødt hør fra Lovely Linen, som det vi lånte til et photoshoot mens lille M boede under mit hjerte.

Egentlig ønsker jeg mig også et nyt tørrestativ (og radiatorskjulere og gardiner), men det virker simpelthen for kedeligt at skrive på, så jeg har i stedet fundet nogle pæne sager, der også hjælper med at passe på både tøj og miljø ved at være skånsomt mod tøj og strik og forlænge levetiden og tiden mellem vaske. Fnullerfjerneren og hånddamperen fra Steamery er desuden også pæne at se på og optager næsten ingen plads, for der er ikke store, klodsede stativer med. Fra pålidelig kilde ved jeg, de kan købes i Strut på Fælledvej, men jeg kan ikke se dem på hjemmesiden endnu. Ikke mindst mine hjemmestrikkede sager og mit silketøj vil have godt af damp frem for vask.

Jeg savner et smukt tørklæde i min garderobe, og jeg har forelsket mig i dette fra Stine Goya – lidt farver og liv som accent til resten af garderoben. Desuden røg de cool solbriller fra Dear Leader Sunglasses direkte ind på ønskelisten, da jeg prøvede dem på hos Normas i Saxogade i sidste uge. Der er intet som et par cool briller til at skjule de mørke rander under øjnene og så gør det jo heller ikke noget at for hver solgte par går der 10$ til menneskerettighedsorganisationer, der arbejder for frihed rundt omkring i verden. Hos Normas finder du briller fra tidligere kollektioner til ekstra gode priser – og her går overskuddet desuden til det sociale arbejde…. og når man alligevel er der, så kan man jo altid støtte kvinderne i Nepal ved at købe et Relove and Roses armbånd. Eller tilføje en forårssmuk neglelak til samlingen. Jeg ryddede for nylig ud i mine gamle lakker, og det viser sig at jeg mangler en helt klassisk rød og en rigtig god nude.

Jeg læste Vinterbørn, mens jeg var gravid, og selvom jeg kun har forårs- og sommerpiger, så er Dea Trier Mørch-udstillingen på Louisiana et absolut must, så den er også på min ønskeliste.

Og så er der de kærlighedsgaver, jeg ikke anede, jeg ønskede mig. Dem, som pigerne har lavet og som er blevet til fra dem selv <3

 

35 kan bare komme an. Især med lidt af det fra listen til at komme godt fra start på!