Fuldamning, friamning og det rigtige tidspunkt at stoppe med at amme

Lillesøster er nu fem måneder gammel, og hun er så småt ved at fatte interesse for vores mad, når vi sidder ved bordet. Armene propelleres frem mod tallerkener og munden smasker med, mens vi andre spiser. Jeg havde egentlig tænkt mig at vente med at introducere hende for fast føde, til vi nåede de magiske 6 måneder, men nu ser vi. Indtil videre må hun få lidt tørt brød at gnave i – og måske lidt grød eller banan.

Både Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler fuldamning i seks måneder, og det har jeg snart gjort ad tre omgange. Det er 18 måneder i alt, hvor det udelukkende har været min krop, der har brødfødt mine piger. Derudover fungerer friamning helt perfekt for os. Ingen holden øje med tiden eller skemaer eller andet – de har fri adgang til mælkebaren så længe de er babyer, og i takt med at fast føde bliver en større del af deres repertoire, bliver interessen langsomt mindre. K stoppede selv, da hun var 13 måneder. E ammede jeg til hun var knap to år. Lillesøster? Det vil tiden vise.

Der er så utroligt mange holdninger til amning. Det er i grunden virkelig mærkeligt, at andre føler, de har ret til at blande sig i hvordan man ammer – det er en sag mellem mor og baby. Og jeg tror fuldt og fast på, at man gør det, der er rigtigt for en selv. Når det er sagt, så ville jeg ønske, der var langt bedre muligheder for at etablere en god ammestart i sundhedsvæsnet, end det efterhånden er tilfældet. For der er så mange, mange flere end nødvendigt, der tvivler på, om de har nok mælk – hvis man ikke ved, at en nyfødt kan rumme noget i retning af et kirsebær i sin mavesæk, så kan man nemt komme til at tvivle på babys mæthedsfornemmelse når det kun er råmælken endnu. At få godt gang i amningen kræver støtte, opbakning og ro, for det er et fuldtidsarbejde i starten. Jeg har altid haft svært ved at forstå konceptet med at time amningerne, medmindre der er tale om babyer med specifikke sundhedsmæssige udfordringer, hvor man skal have helt styr på deres fødeindtag. Ingen af mine piger ville stille sig tilfredse med at skulle vente en halv time ifølge skemaet, når de er sultne NU – og der er ingen grund til at generere mere urolige babyer end højst nødvendigt. Jeg er ret sikker på, at babyer og børn er gode til at appetit- og behovsregulere, når de får muligheden for det. Men altså. Fordi det fungerer bedst for mig med friamning, er det jo ikke ensbetydende med, at det fungerer bedst for alle. 

Hvornår er det rigtige tidspunkt at stoppe med at amme? Jeg tror, det er absolut individuelt. Det vigtigste er at lytte til sin mavefornemmelse og stoppe (eller fortsætte), når det føles rigtigt. Sundhedsstyrelsen anbefaler delvis amning til et år – men WHOs anbefaling er delvis amning til to år, eller længere. Babyer og småbørn har altid godt af modermælken. Også efter deres 12. levemåned. Jeg har – hånden på hjertet – ikke bemærket nogle skæve blikke eller kommentarer, når jeg har ammet E ude, mens hun var større. Da vi var indlagt på hospitalet, hvor hun var omkring halvandet, var både læger og sygeplejersker mere end begejstrede for at vi stadig ammede. Det gav hende (og mig) en ro midt i al sygdommen.

Emilie har næsten lige skrevet et meget fint og personligt indlæg om netop ammestop. Om de tanker og overvejelser man gør sig, når man selv vælger at stoppe – og det slår netop hovedet på sømmet for mig. Det er hendes valg. Det er rigtigt for hende. Ja, hun kunne sikkert have ammet længere, hvis hun ville. Men hvad er meritten i at amme i tre-fire år, fordi barnet synes det er toppen, hvis man selv er ved at knække på det, og næsten ikke kan rumme det? I mine øjne er det gode forældreskab autentisk. Man er også en god mor, når man tager vare på sig selv. Træffer beslutninger, der er svære. Som eksempelvis at stoppe med at amme. Jeg var ikke helt klar, da K stoppede, men til gengæld absolut klar, da E gjorde. Det føles forskelligt fra barn til barn, og hvor længe jeg kommer til at amme endnu er en beslutning, der alene er min i samspil med min yngste datter.