Hvor mange børn er det rigtige antal?

Julemagi – kreahygge med børn (eller: en øvelse i at slippe den æstetiske trang til kontrol)

[Reklame for finurligheder.dk]

I søndags landede den fineste, hyggelige kasse herhjemme. En kasse fuld af vaskeægte julemagi, der bare ventede på, at to piger skulle komme hjem og gå ombord i kork, glimmer, lim og gode idéer til hjemmelavet julepynt. Man kan gå i forskellige retninger, når det handler om krea-kasser, og hvor nogle er mere målrettet æstetikerne, laver finurligheder.dk kreakasser til børn, der får lov at slippe hele arsenalet af kreativitet løs. Der er til timevis af dimseri i en enkelt kasse, og selvom hende på seks absolut får mest ud af det, så var den treårige også vældigt tilfreds med bl.a. udvalget af perler at sætte på snore og pinde. I det hele taget er det en kasse, der skaber et uhyre fint grundlag for nærvær og samvær på de stores præmisser. 

Noget af det, jeg synes bedst om ved kassens indhold, er den lille inspirationsbog, der følger med. Der er ingen trin-for-trin-sådan-skal-du-gøre vejledninger. Det er inspiration. Ideer, der kan arbejdes videre på – tanker, der kan udforskes og muligheder, der kan undersøges. Det kræver noget af mig som voksen, der måske lyder lettere, end det er: jeg skal nemlig give slip.

Slip på kontrollen (eller trangen til at kontrollere) Slip på mine forudindtagede forestillinger og meninger om, hvordan en nisse eller snemand eller rensdyr skal se ud i virkeligheden. Jeg skal i stedet lære af mine børn og deres fantastiske tilgang til en kasse fuld af dimser, der kan forvandles til alting. For det er lige præcis her, der er noget på spil. Det er i friheden til fantasien, der kan vokse noget nyt frem, og når man helt selv får lov, så vokser man også selv.

Er det smukt, det, der kommer ud af det? Nej. Ikke i gængs forstand. Ikke klassisk smukt. Til gengæld er det lysende smukke eksempler på, hvad der sker, når børn får lov at udfolde sig kreativt. Jeg skulle lige trække vejret heeelt ned i maven og sætte mig tilbage i stolen og ‘let it go’, og så indtraf magien for alvor. Den seksårige forsvandt helt og aldeles tryllebundet ind i sit univers og kunne være blevet ved hele resten af dagen. Ligeså stille blev spisebordet fyldt med finurlige væsner og skæve tanker. Jeg styrede den varme limpistol, men lod resten være.

Nu står der et nissehus, som er et work in progress, på skrivebordet. Hun har selv fundet ud af, hvordan man kan lave bord og stol, så nissen kan spise sin risengrød, og selvom jeg nok havde gjort det anderledes, så virker det jo helt fint og ser så hyggeligt ud. Jeg blev mindet om, hvor fantastisk jeg selv syntes det var, at lave små og større dioramaer som barn. Skabe små verdener og fylde dem med hjemmelavede væsner og møbler og tilbehør. Nissen er endnu ikke flyttet ind (så grøden bliver nok kold…) men der bor allerede en engel på taget, en snemand i haven og et rødnæset rensdyr i stalden. Et rensdyr med et højt hoved. Jeg skulle lige til at sige noget om at hovedet skal være aflangt, da jeg så resultatet af korkpropper og tandstikker – men jeg holdt heldigvis mund. For hvem siger egentlig, at rensdyr ikke kan have høje hoveder? Det har i al fald sit helt eget udtryk og jo mere, jeg kigger på den, desto mere nuttet er den faktisk.

Finurligheder.dk har flere kasser, man kan undersøge sammen med sit barn – Monsterkassen, Drømmekassen, Skibskassen, Klovnekassen. Jeg er ret sikker på, at pigerne vil elske at bygge monstre også, så når vi engang løber tør for dimser med julemagi, kan vi passende skifte magien ud med barnlig uhygge.

Hvis du tænker, I skal have en kassefuld julemagi til en mørk november- eller decemberweekend, så findes den til 300 kr lige HER 

Vi har modtaget kassen i gave, men hånden på hjertet kan både jeg og pigerne kun sende de varmeste anbefalinger herfra. Indholdet er gennemtænkt og åbner for så mange muligheder og niveauer – og der er masser af det! Vi har vist ikke engang brugt halvdelen endnu, selvom begge børn har været igang i flere timer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor mange børn er det rigtige antal?