Julemagi - kreahygge med børn (eller: en øvelse i at slippe den æstetiske trang til kontrol)

DIY: hjemmelavet julekalender

Det er som om, julen sniger sig mere og mere ind på mig. Kulden, oppyntning i byens gader og butikkernes vinduer. Det hjælper selvfølgelig også jeg har et par piger, der næsten ikke kan vente til det bliver december. Især den ældste er ved at sprænge af juleglæde allerede. Derfor kunne jeg næsten ikke lade være med at sætte et lille projekt i søen, som jeg egentlig ikke havde tid til. En hjemmelavet julekalender. Eller, faktisk to, for min første idé blev ikke lige præcis som jeg havde tænkt mig, og så måtte jeg starte forfra.

Det er blevet en vaskeægte bloggerbarn-kalender. Hvad ellers? Et flatlay med alskens julerier på. Det er først skitseret på et par stykker papir og dernæst tegnet over på kalenderen med blyant. Så fandt jeg mine tegnetuscher frem og tegnede først det grove med 3mm. De fine skraveringer og prikker er tegnet med 1mm tusch. Tanken var oprindelig en sort/hvid kalender, hvor farverne ville dukke frem bag lågerne, men både I og jeg blev enige om, at der skulle lidt kulør på forsiden også. Det kom der i dag mens M sov og jeg havde lidt tid med Faber Castel akvarelblyanterne. Den meget opmærksomme læser genkender måske koppen fra Instagram 😉


Indmaden er jeg kommet nemt og hurtigt over hvor gærdet var allerlavest: det er en blandet landhandel af nye og vintage glansbilleder. Nogle med en form for julemotiv – andre bare fine billeder, der passede i størrelsen.

Jeg glæder mig til at se pigernes reaktion. Det er nemlig helt hemmeligt for dem, at der er en julekalender i papirform. Jeg har købt både glansbilleder og den blanke kalender hos min lokale kreabiks Husflid, men mon ikke de også findes andre steder rundt om i landet. Man kunne også have overført et julemotiv eller bare barnets yndlingspony/superhelt/is/you name it på kalenderen – eller lavet en abstrakt collage eller noget helt tredje. For selvom jeg egentlig ikke havde tid, er kalenderen alligevel blevet færdig med en hel uge i overskud, og jeg har nydt at sidde og sysle med tegnesagerne. Det er ikke tit, der er tid til det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julemagi - kreahygge med børn (eller: en øvelse i at slippe den æstetiske trang til kontrol)