• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Bær din baby - bæresele, strækvikle eller fastvikle

Perspektiver

Perspektiver er den måde vi oplever verden omkring os på. Hvordan vi opfatter forskellige situationer hænger sammen med det blik vi ser med. Det giver konsistens men det kan også være med til at låse os fast i en særlig fortælling om os selv og dem omkring os. Derfor kan det også af og til betale sig at forsøge at ryste posen og ændre perspektiv.

I dag og i går har jeg to børn hjemme. Husstandens yngste to. Det er en udfordring med en urolig baby og en halvsløj treårig der ikke er specielt indstillet på at være stille og rolig.

^^Et lille smut ud i septembersolen i kæmpe Belle-kjole for at sætte et nyt båthorn fra Vilac {modtaget i gave} på den gamle løbecykel. Det er et hit at kunne gøre opmærksom på sig selv i trafikken! 

Da lille M vågnede for tidligt fra sin middagslur og havde brug for at amme-sove, lykkedes det at overtale E til at gå ind på værelset og lege selv. Fra stuen kunne jeg høre hvordan skabslåger og døre blev smækket op og i, hvordan (mine) stilethæle blev skrabet henover gulvet blandet med lyden af selvopfundne sange. Min umiddelbare reaktion var at sidde og blive irriteret – hvorfor kan hun ikke lade mine sko og tøjskabet være pg kunne man ikke lege uden at synge højt og skingert?!

Det er bare ikke særligt konstruktivt, og med et par dybe indåndinger lykkedes det at skifte perspektivet til et mere rart et. Så i stedet kunne jeg glæde mig over at min 3-årige legede fint selv på værelset en hel time mens lille M sov færdig med sin ‘mor-sut’ i munden. Det var faktisk flot at hun kunne det. Sko og tøj kom på plads igen senere og at dømme efter mængden af legetøj på gulvet havde hun hygget sig ret godt derinde.

Det er ikke altid det giver mening eller kan lade sig gøre – for af og til skal man være kritisk. Men når det kan, bliver virkeligheden lidt hyggeligere med et positivt filter. Især når man er alene hjemme med to krævende typer. Disse dage bekræfter også det rigtige i vores beslutning om hvorfor jeg ikke hjemmepasser børnehavebarnet. Jeg er bare en bedre mor, når jeg har mulighed for at lade op i hovedet i løbet af dagen i stedet for at være på og navigere mellem to børns meget forskellige behov uden pauser.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bær din baby - bæresele, strækvikle eller fastvikle