• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Her first is my last - min sidste baby

It takes a village – om at spørge efter og modtage hjælp

For nogle år siden havde jeg stædigt gjort det selv. Med sved på panden, kronisk træthed, stadigt kortere lunte og ved at falde udmattet om hver aften. For man skal vel selv tage sig af de børn, man har? 

I takt med at jeg er landet mere og mere sikkert i moderrollen og i takt med at der er kommet flere børn end jeg har hænder, har jeg givet slip på idealet om Supermor. Jeg skal ikke kunne det hele selv. Jeg kan, hvis det er nødvendigt. Men hvorfor ikke bede om hjælp og modtage den med kyshånd, når den findes?

Jonas tog afsted på studietur med sine elever tirsdag eftermiddag. Og kommer hjem søndag aften. Jeg havde oprindelig tænkt mig at køre den hjem med rå mængder skærmtid og take away og fake it till you make it – men helt ærligt. For hvis skyld? Både pigerne og jeg har da meget mere glæde af det, når der er flere hænder og voksne der kan lege, læse, hygge, putte og bare være. I al fald mens M er så lillebitte at hun stadig kræver det meste af opmærksomheden når hun er vågen – og når hun pt sover i 15-30 minutters intervaller.

^^ Diktatoren i vores lille landsby får en snak med den store tiger, som var K’s julegave sidste år fra Legeakademiet. Legemadrassen er købt hos ByAlex Playmats og den kommer jeg til at fortælle mere om. 

Min mor kom ind i går, hentede K med hjem fra skole og havde de to store piger, mens den yngste og jeg var til 3-mdrs samtale i børnehaven. Og efterfølgende kunne jeg trille min lille søvnfornægter rundt på Østerbro så hun kunne sove forjættende halvanden time, mens min mor og de store piger legede.

I dag fulgte mormor K i skole, og nu er hun og E på vej mod provinsen. Når skoledagen slutter, følger jeg og resten af børneflokken efter. Vi bliver til søndag, hvor Jonas lander.

Jeg er så taknemmelig for at mine forældre har tid, lyst og mulighed for at træde til. Det kræver en landsby at opfostre børn, siges der. Jeg tror, det er sandt. I al fald hvis deres mødre ikke skal være helt krøllede i kanterne, når far igen kommer hjem. Supermor er (også) hende, der erkender sine begrænsninger og vælger det, der giver luft til alle.

5 kommentarer

  • Marianne

    Det er godt å få hjelp noen ganger. Og det er også viktig med kontakt mellom generasjonene. Min mor har hjulpet oss masse med barna, og jeg ser da også for meg at jeg en gang skal hjelpe mine barn når de blir foreldre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Du skal bare være glad og bruge dem! Vi har kun en enkelt bedsteforælder, der kan hjælpe lidt – de andre er enten for gamle/svage. Det giver mig altid lidt et stik i hjertet, når andre har en mormor, der stiller op. Det gad jeg virkelig godt at have.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er jeg absolut også – og taknemmelig ❤️ Det er en kæmpe gave. Også at se pigerne med dem og det forhold der er der. Forhåbentlig kan resten af jeres bedsteforældre-flok have nærvær på andre måder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor dejligt for både dig og børnene, at I har familie til at hjælpe og nyde samvær med! Dén slags kan ikke købes for penge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her first is my last - min sidste baby