• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Mommy shaming i børnehøjde og den rigtige måde at håndtere babyer på

Tør du lære af din baby? Om at lægge vaner fra sig og følge med strømmen

Som mor til tre troede jeg egentlig, jeg havde styr på det her med babyer og deres behov. Spise, sove, skifte, nusse. Done. Heldigvis lærer man så længe man lever, og det er efterhånden min erfaring, at jo mere man ser og lytter til sine børn, des lettere er det at afkode deres behov. Der er ingen af mine børn, der er ens – hverken i temperament eller i præferencer, når det handler om at sove. Det har jeg brugt den sidste halvanden måned på at lære, og jeg tror måske, lille M og jeg har knækket en kode, når det kommer til søvn. At alting så kan ændre sig om lidt, det ved jeg. Så må jeg lytte ekstra godt og finde en ny løsning. 

Søvn er så vigtig. For alle. Især for babyer og for deres mødre. Derfor fylder netop søvn også utroligt meget for rigtig mange forældre. Især når man ikke får den, eller når den ikke bare kommer af sig selv. Nogle børn fødes med fantastiske sovehjerter. Det må være vidunderligt. Mine børn sover først nogenlunde igennem, når de er over 2 år gamle (og pt vågner E næsten hver nat).

For K er søvnen aldrig kommet let. Det værste, vi kan bede hende om, er at gå i seng (skarpt forfulgt af at gå på toilettet?). Hun er heldigvis blevet god til at sove efterhånden, og nu kan stort set intet vække hende om natten. Men som baby og lille barn var det en anden sag. Da kæmpede og kæmpede hun mod at overgive sig til søvnen og vi kunne vugge og rokke hende i timevis for at få bare lidt ro og hvile i den lille krop. Trådte man på det forkerte gulvbræt fløj øjnene op og hele processen var spildt. Jeg blev verdensmester i at gøre ting lydløst – og frygteligt frustreret, når Jonas lynede sin jakke ned på en rigtig larmende måde.

E synes som udgangspunkt, at søvn er dejligt. Som baby kunne hun af og til spontant lægge sig til at sove, når hun blev lagt ned. Det var helt skørt at opleve efter at have haft en søvnfornægtende baby. Hun var kæmpe fan af slyngevuggen. Hun sov også gode, lange lure, og hvor K droppede middagsluren da hun var godt 2,5, så sover E stadig sin daglige lur. Både hjemme og i børnehaven. Til gengæld er hun efterhånden rigtig svær at putte til aften (så måske middagsluren synger på sidste vers i de kommende måneder…) Det kan tage op til halvanden time og hun skrigegræder, hvis vi gør ansatser til at rejse os og gå ud af soveværelset. Det kan man ellers få en ubændig trang til som forælder efter en god time med et barn, der dimser rundt i sengen.

Lille M er en blanding af sine søstre. Hun har samme opspændte krops-tonus som min førstefødte og vil IKKE ligge ned på ryggen, når hun er vågen. Det er simpelthen det værste, vi kan udsætte hende for (#møgforældre). Hun vil op og stå eller op og bæres rundt og opleve noget. Men når hun først sover, så tager hun ofte lange lure. Jeg har brugt en måned på at lure, hvordan hun helst skal puttes. De første par uger er nemme med spædbørn. Der sover de stort set hele tiden, hvis de ikke spiser. Derefter vågner de mere op til verden og så begynder læringskurven at blive stejl for alvor. Jeg har været vant til at urolige babyer skal rokkes og vugges, så det har vi gjort. Det lykkes også til sidst, men det tager (alt for) lang tid at få M til at falde i søvn på den måde. Babyer, der er bløde og afslappede i kroppen som E var, kan man bare lægge og så falder de i søvn. Hverken det ene eller det andet er løsningen med M. Her har vi fundet en anden metode. Slyngevuggen bliver hun SÅ vred på. Hun gider ikke at møvles rundt, når hun skal sove. Hun vil hellere ligge roligt, men hun skal samtidig skærmes og lukkes af, før søvnen kommer. De små arme basker nemlig rundt og det er så træls at slå sig selv hårdt i ansigtet, når man sover. Hun vil dog absolut og aldeles ikke svøbes. Jeg har prøvet en del gange, og hun bliver så frustreret og rasende, at hun næsten kløjs i arrigskab.

Det lykkedes, da jeg gav slip på plejer og på mine forestillinger om, hvad der fungerer, og i stedet fulgte hendes behov endnu nøjere. I skrivende stund putter hun i Moseskurven med dynen svøbt om sig, så armene bliver nede, men hun ikke er lukket helt fast i kroppen. Hun har spist inden hun bliver puttet, men hun sover ikke, når jeg lægger hende i kurven. Øjnene falder langsomt i, mens hun ligger roligt og venter på søvnen. Af og til skælder hun lidt ud først, men det går som regel hurtigt over. Af og til ligger hun i mange minutter og kigger før øjenlågene langsomt daler i.

Det er en rar måde at falde i søvn på. For hende og for mig. Jeg behøver ikke overbelaste kroppen på at vugge og holde hende, og hun finder tryghed og ro i sin lille hule.

Da jeg først knækkede den kode, var det en kæmpe lettelse. For os begge, tror jeg. Af og til er det stadig kun mor, der dur og så får hun lov at amme sig i søvn og putte hos mig. Om lidt er det måske noget andet, der skal til. Så må jeg lade ‘plejer’ fare og finde den nye rutine. At få børn er en livslang forandringsproces, og når man giver slip på forestillingerne om, hvordan det burde være, så kan man selv lære en hel masse af de små mennesker, man har sat i verden. Når man lytter godt efter, skal de nok fortælle, hvordan de allerbedst skal passes på.

2 kommentarer

  • Anni

    Jeg var meget slap i min ryg – modsat lille M- da jeg var baby. Kunne ikke løfte hovedet, så min far trænede og trænede med mig.

    Den bedste måde at blive puttet på, har min mor fortalt, var, at rulle en dyne til en pølse, ligge rundt i kanten af sengen, så jeg blev “puttet” – lige som M. Jeg elskede det.
    Behøver jeg at sige, at min ryg er FN i dag og mit sovehjerte er vokset. Det bedste jeg ved er – at blive puttet med min dyne❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      E var også en regnorm, men til gengæld en ørn med sprog og finmotorik. Styrken er kommet senere <3 Og det er jo så hyggeligt at putte med en dyne.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mommy shaming i børnehøjde og den rigtige måde at håndtere babyer på