• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Tør du lære af din baby? Om at lægge vaner fra sig og følge med strømmen

Søstersolidaritet, velmente råd og en rædselsfuld aften

I går, for første gang, skulle jeg stå for at putte alle tre piger. Alene. Det havde jeg faktisk ikke set komme, før Jonas fortalte fredag morgen, at han jo skulle til skoleåret-begynder-igen-fest med sine kollegaer i forlængelse af dagens maratonmøder. Jeg husker første gang jeg skulle være alene om aftenen med to børn, og det var udfordrende nok. Det vil det være, så længe man har en lille baby, der ikke følger resten af børneflokkens aftenrutiner bare nogenlunde – og/eller som er en urolig og ked type, så snart vi rammer eftermiddagen. Det blev næsten ligeså slemt, som jeg havde forudset. Bare værre.

Jeg vidste, det ville blive en hård omgang. E er så længe om at falde til ro og i søvn i øjeblikket, at chancerne for at lille M ville sove under hele putteseancen var lig nul. Min baby vil IKKE være i vikle om aftenen. Hun gider i det hele taget IKKE slyngevuggen – og de store (især hende på tre) responderer absolut ikke på børnemeditationer eller lydbøger. Det har nærmest den modsatte effekt. Der skal kartes rundt og energien lader bare til at stige på den uheldige måde.

Derfor troede jeg egentlig, jeg havde rustet mig til udfordringen, men jeg blev selv overvældet og rigtig ked af hvordan det endte med at gå. For K har haft sin første skoleuge, og selvom hun er vild med at gå i skole, så bruger hun enorme mængder mental energi på det. Så meget, at overskuddet til at putte selv var ikke-eksisterende.

Jeg endte derfor med at have tre grædende børn. En, der stille lod tårerne trille ned ad kinderne og som jeg ville ønske, jeg havde kunnet tage på skødet og ae til hun blev rolig og tryg. En, der hylede hjerteskærende hysterisk og blev ved og ved med at stå ud ad sengen. Som havde sådan brug for at jeg sad ved siden af hendes seng og holdt hende i hånden til hvilen indfandt sig. Og en, der græd sin babygråd og hverken kunne finde ro eller hvile ved amning, putning eller noget som helst andet.

De store endte mere eller mindre med at måtte græde sig i søvn. Det lyder forfærdeligt, når jeg skriver det. Det var rædsomt at være i, og jeg hader at jeg ikke kunne gøre mere for nogen af dem i går. Det føltes virkelig som om jeg kom til kort på alle områder. Ikke nok tid, ikke nok hænder. Ikke nok mor.

I det mindste mistede jeg ikke fatningen. Selvom mit hjerte gik lidt itu indeni, så var jeg i stand til at bevare roen udadtil og kramme og kysse og tale roligt indtil der faldt ro over hjemmet. Indtil der kun var et enkelt, lille barn der krævede min opmærksomhed. Helt indtil i morges, hvor jeg kom til at råbe af Jonas.

Det væltede ind med kærlige tanker på Instagram. Med ønsker om varm kaffe, chokolade og medsøsterlige tilkendegivelser af, at vi er flere i samme båd. At vi er flere, der har været nøjagtig samme sted. Med tak for at være ærlig og dele også når det er svært. Og med forslag der måske kunne gøre det hele lidt lettere (og undskyldninger i samme åndedrag for at komme med råd, når jeg ikke havde bedt om nogen). Jeg ved godt, det normalt anses for at være dårlig stil og endda lidt anmasende at give uønskede råd. Men jeg læste dem – hver og en – hvor de kom fra. De blev skrevet fra moderhjerter, der ved alt om at føle sig utilstrækkelig. Med ønsket om at lette kampen for en anden mor. Så tak. For jer.

Det lykkedes til sidst. Ikke på den måde, jeg havde ønsket. Men det lykkedes. Om nogle måneder bliver det lettere. Om lidt er M så stor, at vi ikke længere skal kæmpe så meget med gråden. For nu holder jeg fast i alt det, der lykkes. Når M sover og jeg har tid til at kigge en kogebog igennem efter opskrifter på lækker skolemad med min 6-årige eller lime blade på papir med min 3-årige. Når alle tre piger er vågne og jeg kan se, hvordan den yngste begynder at være opmærksom på de store og følge dem med blikket. Når hun sender et stort smil afsted eller laver en kær lille lyd.

Alting bliver lettere med øvelse. Også at være mor til tre.

6 kommentarer

  • High five! Alle overlevede! 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Åhh stakkels dig og stakkels jer, det lyder alt andet end sjovt! Men hvor er du sej at du tør dele noget så sårbart med os 💕👏🏻

    Min datter blev også totalt hyper af den der Kaninen der så gerne ville sove. Den virkede stik modsat af intentionen da hun var 3 år. Nu er hun 5 og falder stort set i søvn til Victor og snemanden hver aften, så der er håb forude ☺️

    Jeg har stort set ikke puttet begge vores piger alene siden lillesøster kom til i maj sidste år, synes det er så hårdt, især fordi jeg føler mig så utilstrækkelig i forhold til storesøster, så jeg har kæmpe respekt for at du gør det, selvom det er forfærdeligt! Hvor er du sej 🤗
    Jeg håber det bliver nemmere næste gang 💕
    Kæmpe kram sendes din vej ☀️🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Ostfronten. Vil bare skrive, at jeg har prøvet det samme og du (vi) skal have stor ros for ikke at miste fatningen udadtil, og følge trangen til at stemme i tudekoret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Supermor!! Dine døtre er heldige at have så cool og skøn mor<3<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Kjeldgaard

    Carina- lige præcis . Kæmpe highfive fordi I alle 4 overlevede en hæslig aftenputning. Det er fandme hæsligt at stå i- jeg har været på nippet til at sætte mig ned at tude sammen med de 3 store , da de var små. Flere sagde “det bliver bedre”, andre sagde “nyd det mens de er så små”…. og jeg tænkte i mit stille sind om inke der snart kunne komme en voksen …..

    Kærlige tanker til dig og dit fineste 3-kløver

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Hej Stine
    Beder du aldrig Jonas om at blive hjemme? Jeg kan godt huske at have læst at han har et stort behov for udetid, men også for ham er det jo kun et kort periode før alting bliver lidt lettere igen. Og når hans frihed er så dyrkøbt så er det måske ikke det værd(?).
    Håber at du ved at det er skrevet uden bebrejdelse eller andet. Babymånederne er de hårdeste i hele verden!

    Kh Tilde

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tør du lære af din baby? Om at lægge vaner fra sig og følge med strømmen