• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
At græde over spildt keramik - og af taknemmelighed. Noget om den perfekte kaffekop.

Mommy shaming i børnehøjde og den rigtige måde at håndtere babyer på

Mommy shaming starter tidligt. Åbenbart allerede i 3-års alderen, hvor dukkemødre kan skændes på livet løs om hvordan man bedst tager sig af sine plastikbabyer. Livet er af og til helt sort/hvidt når det ses fra en tre-årigs næsetip, og derfor har E haft lidt kontroverser i børnehaven siden sommerferien sluttede. Hun ved nemlig ALT om, hvordan man håndterer babyer, og det får de andre børn at vide, hvis de gør det forkert.

Det starter åbenbart tidligt, det her med at ens egen måde er den rigtige og alle andre er galt afmarcheret. Sådan kan jeg også tage mig i at tænke, når jeg oplever andre, der håndterer deres liv og børn helt anderledes end os – men jeg holder tankerne for mig selv, selvom jeg kan undres over andres valg. Vi gør nemlig hver især det, der er rigtigt for os. Og har vi brug for råd, skal vi nok selv efterspørge det.

Både E og en af de andre piger i børnehaven er blevet storesøstre henover sommeren, og derfor er de lidt ekstra glade for at lege dukkemødre selv. Det er her, konflikterne opstår. For hvordan passer man sin baby på den RIGTIGE måde? Det ved man bedst selv, og hvis de andre gør det forkert, så skal det naturligvis italesættes. Det er mommy shaming i børnehøjde.

E ammer sin baby (hvilket ser helt skørt nuttet ud) – den anden pige giver flaske til sin, og E er ikke bleg for at fortælle, at det er altså helt, helt forkert. Babyer skal have ‘mam-mam’ (red: det er ordet for ammemælk herhjemme. Det stammer fra E selv) og den slags kommer ud af mors bryster. Basta. Faktisk er amning så naturlig en del af babylivet herhjemme, at selv min store pige på 6 undrede sig højlydt til årets modemesse, da en anden mor gav sin baby flaske. Der er heldigvis intet ondt eller bebrejdende over den slags – det er simpelthen fordi de aldrig har oplevet andet end at babyer ammes, så det er meget outlandish for mine børn. Vi fik en snak om, at det er ikke alle, der kan amme eller har lyst til at amme, og så var den ikke længere. I børnehaven er de også blevet enige om, at man godt kan give babyer mad på flere måder efter devisen ‘Fed is best’

E foretrækker desuden at bære sine babyer og finder på alle mulige og umulige slags bæreseler og vikler. Tørklæder, forklæder og snørebånd (!) er alle helt velegnede til (dukke)babybæring. Den anden pige kører sine dukker i barnevognen. Men så skal de jo heller ikke diskutere hvem der skal bruge vognen, så på den måde fungerer det ret godt. Jeg bærer også ofte lillesøster – ligesom jeg har båret hendes storesøstre – men vi bruger nu også vognen. Jeg synes det er så skønt at se, hvordan vores forældrestil smitter af i hendes leg. Hvordan det er hendes oplevelse og virkelighed, at babyer passes på, ammes og bæres. De trøstes og nusses – og der tørres gylp væk i en uendelighed også. Så selvom jeg kan have dage, hvor jeg ikke synes, jeg laver andet end at forsøge at berolige lillesøster og hvor det hele flyder sammen i træthed og manglende overskud, så er det alligevel et andet indtryk mine børn har. Der er ikke tal på de kys og nus og opmærksomhed, lillesøster får, når hun er vågen (og sover…) fra især mit midterbarn. Hun har om noget taget storesøsterrollen på sig og vil allerhelst være sammen med sin lille M hele tiden. Det bliver jeg glad for om nogle måneder. Lige nu kan det være lidt stressende…

Det er slående, hvor meget ens egen livsstil og vaner smitter af på ens børn. I hvor utroligt høj grad, det bliver normalen og det, de måler andre op imod. Det er vores ansvar som forældre at åbne deres blik for at det normale kan have mange former og faconer – at der er mange måder at leve på og indrette sin tilværelse på. Og at der er mange, mange måder at være mor på og at babyer allerhelst skal være mætte. Uanset om de får bryst eller flaske.

8 kommentarer

  • Stine

    Dejlig historie. Jeg skraldgriner ved tanken om de små (mødre) piger i børnehaven:)
    Her havde vi en god oplevelse i vinter; vi stod alle fire foran et butiksvindue med juleudstilling. Da vi skulle gå videre, var lillesøster på 2 år slet ikke klar. Vi stod lidt længere, hvorefter vi andre tre begynder at gå stille afsted. Storebror på 5 år erklærer; jeg får lige lillesøster med. Så går han hen til hende og siger; jeg kan godt se du gerne vil blive stående og kigge på det fine vindue, men nu skal vi gå:) Og lillesøster fulgte fint med!
    ……og vi stod med tårer i øjnene bagved.
    Fordi den store så fint overførte vores tilgang til dem, selvom han tit og ofte raser og er i protest til os!
    De store små mennesker❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er SÅ fint <3 De opfatter mere end man lige selv tror.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fine historier både din og Stines. Jeg synes, det er både skræmmende og fantastisk på samme tid, hvordan forældres tilgang til verden og andre mennesker kopieres på både godt og ondt. Jeg tager ind imellem mig selv i at gøre og sige nogle ting pr. refleks over for mine børn, som jeg selv har hørt som barn. Bagefter spekulerer jeg på, hvorfor jeg nu reagerede sådan, for det mener jeg jo ikke. Når jeg tænker dybere over det kan jeg som regel genkende reaktionen fra mine forældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er ret interessant at man ofte gentager vaner, med mindre man aktivt går en anden retning. Jeg synes også Stines fortælling var helt igennem dejlig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Å- så herlig. Jeg ser de for meg.
    Og det er jammen et stort ansvar vi har som foreldre, barna kopierer oss i stort og smått. Jeg synes det er utrolig skremmende når jeg begynner å tenke ordentlig på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Årh hun er vidunderlig! Mine piger har godt nok også båret deres dukker i slynger, men derudover håber jeg ikke det var vores forældrestil de lod sig inspirere af: som jeg husker det, blev de stakkels dukkebørn udsat for benhård skole, med skammekrog, endefulde og trusler:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      HAHA – de har udlevet den modsatte retning. Hvor er det sjovt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At græde over spildt keramik - og af taknemmelighed. Noget om den perfekte kaffekop.