'Er det virkelig babys behov at tage til bryllup?' - om forskellen på behov, præmisser og hensyn

Take back postpartum – kropsbilleder og kropsaccept efter fødslen

Kvindekroppen er fantastisk. Tænk at vi er i stand til at bringe nyt liv til verden – og tænk sig at vores kroppe indeholder en livmoder, der kan udvide sig til mange gange sin oprindelige størrelse i løbet af 40 uger. Og siden trække sig sammen igen og gøre plads til de øvrige organer på bare 8-12 uger. Det er en dramatisk og vidunderlig transformation, der sker med kroppen i løbet af graviditeten og for de fleste er det en dejlig rejse at se maven vokse. Efter fødslen opstår der til gengæld ofte et behov for at ligne sig selv igen, og det kan være svært at se sig i spejlet og føle sig tilfreds og tilpas, når alting stadig ser lidt anderledes ud og der er en del ekstra kilo rundt omkring.

Sådan har jeg det i al fald. Ikke mindst, når jeg glemmer, at det faktisk kun er knap 3 uger siden, jeg fødte mit tredje barn. Selvom jeg grundlæggende har lyst til at give min krop lov at komme til sig selv i sit helt eget tempo, så kan jeg ikke lade være med at glæde mig til at ligne ‘mig selv’ lidt mere igen. Til at være mindre rund og blød i det og til at livmoderen og mavemusklerne har trukket sig på plads igen, så jeg kan komme igang med at styrke hele min ‘core’. Ikke så meget for at få en tonet mave igen, men for at genvinde styrke.

Det er en vild rejse fra fødsel og den første tid post-partum. Der er ingen rigtige eller forkerte måder for kroppen at komme sig på, og det er vidt forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan man ser ud på den anden side af en graviditet. Om der er strækmærker, om der er ar efter kejsersnit eller om der er andre fødsels-relaterede skavanker at tage hensyn til. Hvor hurtigt eller langsomt kroppen kommer sig. Kroppens allervigtigste opgave er at sikre næring til det nye spædbarn, og derfor er der naturligvis ikke fokus på muskelopbygning eller at komme af med ekstra kilo de første (mange) måneder. Jeg kunne heller aldrig finde på at tænke på kure eller at skære i kalorieindtaget, for mælkeproduktionen er – for mig – alt for vigtig til at gamble med for at tabe et par kilo lidt hurtigere.

Så. Jeg øver mig i at kigge på mig selv med kærlige øjne og takke min krop for det mirakel og den kæmpe opgave, den har udført. Jeg har resten af livet til at finde tilbage til et Stine uden ekstra kilo og blød mave. Lige nu er der helt andre prioriteter, og sådan skal det være. Jeg øver mig i at være tålmodig og forlige mig med det anderledes jeg, der kigger tilbage fra spejlet lige nu og i nogen tid frem. Og så kigger jeg på de sidste par ugers billeder og må konstatere, at det er helt uvirkeligt, hvor stor en fysisk ændring, der er sket på meget, meget kort tid.

Jeg tror, kvinder generelt kunne have gavn af at kigge med mere kærlige og overbærende øjne på sig selv. Ikke mindst i de perioder af vores liv, hvor vi har præsteret noget særligt. I særdeleshed, når vi lige har født et barn. Også selvom det kan være svært at holde fast i den store variation, der findes i ‘det normale’, når det er så let at finde det perfekte på de sociale medier.

40+0 – en fuldbåren baby og en kæmpestor mave (som jeg allerede savner…) <3

^^ 2 timer efter fødslen. Der er intet æstetisk smukt over dette, men det er helt skørt at tænke sig, at der for kort tid siden var et barn inden i. Og nettrusserne. De er altid herlige.

^^ 24 timer post partum.

^^ 14 dage post partum

6 kommentarer

  • Marianne

    Du ser da helt fantastisk ut:) Gratulerer så mye med lillesøster!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det nogle fantastiske billeder. Ville ønske jeg havde taget nogle tilsvarende efterbilleder af mig selv.
    Efter begge mine graviditeter og fødsler har jeg følt mig som den sejeste kvinde i verden. Jeg følte, at det at have lavet og født et andet menneske var det vildeste, og efter det kunne jeg klare alt. Jeg var så fuld af ærefrygt og respekt for min krops evne. Desværre er en del af den ærefrygt forsvundet hen af vejen, men jeg kan stadig blive helt ramt når jeg tænker på kvad kvindekroppen formår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      ❤️ det er altid værd at huske på – men alt for let at glemme undervejs også

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Visse ting glemmer man hurtigt – og nettrusserne er en af dem. Men uh hvor er de gode lige i starten.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

'Er det virkelig babys behov at tage til bryllup?' - om forskellen på behov, præmisser og hensyn