Kit Company - skøn DIY for voksne og børn

Vores favoritter: legetøj der holder til masser af leg og er yndlingslegetøj i mange år

[ Reklame for Legebutikken ]

Man kan få ufatteligt meget legetøj til børn i alle aldre, og med snart tre børn på tre forskellige udviklingstrin har vi efterhånden været igennem en del forskelligt – og har gjort os nogle erfaringer med, hvad der holder. Både i helt konkret forstand – hvad der holder til at blive leget med – og i betydningen, at det er langtidsholdbart legetøj, som bliver fundet frem og brugt igen og igen. Og når der er en legetøjsbutik, der har gjort sig den ulejlighed at forholde sig kritisk til det legetøj, de har, så kvaliteten er i orden og legetøjet udfordrer og pirrer børns fantasi og motorik, bliver det lidt lettere at supplere, når der skal udskiftninger til eller interesserne skifter. Sådan en butik er Legebutikken.dk

Når man, som os, bor snart 5 mennesker på under 100 m2, så er pladsen noget man forholder sig til. Hvis pigerne havde et kæmpe legeværelse, var vi jeg muligvis kommet til at fylde det med alskens fantastiske sager. Et komplet legekøkken, legevaskerum, værktøjsbænk, krea-område, tumleområde og så videre. Det har vi ikke. Pigerne har et deleværelse, hvor der også skal være senge, og i stuen gider vi ikke have legetøj over det hele. Derfor har vi løbende downsizet her på matriklen i takt med at der skulle være plads til to børn – og det gør det lettere at få plads til nummer tre også. Jeg har løbende sorteret i pigernes legetøj igennem især det sidste års tid, og det er som om, at jo mindre, de faktisk har, desto mere bliver det leget med. For leg er vigtigt. Sådan helt evolutionært. Det er sådan, vi lærer og tilegner os viden og færdigheder – leg er slet ikke kun for sjov, selvom det i sagens natur er en ret væsentlig del af konceptet 😉

Det er efterhånden kun pigernes favoritter, der er tilbage efter mine raids af kasser, skuffer og kurve. Det, som bliver fundet frem igen og igen, og som lægger op til timevis af fantasi, til udforskning af fin- eller grovmotorik og til rollelege. De savner ikke de 3/4 af bamser, som jeg efterhånden har doneret til Mødrehjælpens butikker ud af den samlede bamsepulje. De bamser, der er tilbage er dem, pigerne faktisk har et forhold til, og derfor bliver de allesammen nusset, leget og sovet med. Sådan er det med alt deres legetøj efterhånden, og det giver rigtig god mening, når jeg ser hvordan de bruger det. I stedet for at der er masser af ting, der stort set aldrig bliver brugt, så kommer det hele i spil med jævne mellemrum.

Jeg tror måske, legen er lettere at overskue for dem, når der er et mindre, men nøje gennemtænkt udvalg herhjemme end en hel legetøjsbutik. Så er det naturligvis forskelligt fra barn til barn, hvilke interesser, der skal rammes og hvad, der får deres hjerter til at slå lidt hurtigere og fantasien til at blomstre.

Vores favoritlegetøj igennem de sidste 6 år falder i lidt forskellige kategorier, og pigerne har naturligvis hver deres yndlinge og interessefelter. Dog er der noget, der altid kommer ind på en top tre, når jeg kigger både nu og tilbage i tid:

Tumlemøbler fra bObles. Jeg har skrevet om bObles flere gange før, men favoritterne er klart dem, der kan vippe, så man kan udfordre sig selv og sin balance. Bl.a. larven, som har fulgt os i snart 6 år, og hesten, der også har været med os et stykke tid. Bogstavet E kan man i øvrigt både vippe og surfe på – afhængigt af, hvor sikker motorikken er. K har altid været stærk i sin motorik – især grovmotorikken – og hun har altid haft behov for at blive udfordret på at klatre, vippe og øve balance. E har haft fokus på andre områder, men lige i øjeblikket er hun en vaskeægte Daredevil, der finder på de vildeste motorikøvelser. Jeg kan rigtig godt lide tankerne bag bObles – og at det er skabt til at larme mindst muligt, selvom man leger vildt med det. I gamle bygninger er lydisolering ikke altid optimal, og vi vil gerne være gode venner med naboerne!

Legekøkken og legemad. Det var også sjovt i min barndom i 80’erne, og i min mors barndom, og det holder stadig. Det er bare fedt med rolleleg, hvor man kan gøre ligesom de voksne (det gælder for alle pattedyrs unger), og det er så hyggeligt at opleve og høre pigerne lave deres egne yndlingsretter eller lave en hel restaurant for hinanden eller for bamser og dukker. Det meste legemad vi har, er i træ – det holder bare bedre end plastik og er noget pænere at se på også (synes jeg!) Jeg har vitterligt ikke tal på, hvor mange timer mine piger efterhånden har brugt på at lave mad i deres køkken, men det er ikke småting. (Der er ret mange lækre legekøkken-sager HER – hos os er især kaffemaskinen et hit igennem mere end 4 år)

Løbecykler. Vi har ikke bil, og for mig er det en integral del af livet (ikke mindst som københavner med kilometervis af cykelstier i byen) at vi cykler. Det er ofte både nemmere og hurtigere at komme fra A til B på cykel – for slet ikke at tale om helbreds- og miljømæssige fordele ved cykler. Derfor giver det så god mening at komme igang med at cykle, så snart pigerne har været klar, og her er Pukys løbecykler efterhånden en klassiker. E har arvet sin storesøsters – og lur mig om ikke lillesøster også kommer til at overtage den om et par år. Det går vitterligt meget hurtigere med overgangen til en rigtig cykel og vi er kommet helt uden om støttehjul og lange løbeture med cykel og kosteskaft, fordi øvelsen med at balancere på to hjul allerede var lagret som kropslig viden. Det betyder, at jeg kan cykle med K til veninder i Hellerup og at hun er imponerende sikker på hjulene allerede. Nogle børn er i fuld gang med løbecykler fra 1-års alderen. Mine piger har været lidt senere ude begge to. Sådan er børn (heldigvis!) så forskellige.

Alle de nævnte af vores yndlingsprodukter forhandles hos Legebutikken, og hvis dit barn meget hellere vil dimse med perler, kramme Jellycat-bamser eller noget helt tredje, så er der også rig mulighed for at finde det.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kit Company - skøn DIY for voksne og børn