Fædre og døtre: Spontan outdoor tur med børn

Må man ikke have en perfekt fødsel?

Jeg faldt over et opslag på Facebook, hvor der blev kommenteret på, at ordet ‘perfekt’ er problematisk at bruge om en fødselsoplevelse – at det skaber for høje forventninger og hvorfor skal kvinder altid være perfekte. Hvorfor ikke bare ‘ok’? Men jeg vil hellere vende det på hovedet. Hvorfor IKKE holde fast i og italesætte, hvis man har oplevet en perfekt fødsel? 

Det skal være tilladt at italesætte sin fødselsoplevelse, som den faktisk er oplevet. Uden at andre dømmer en for det. Uanset om oplevelsen har været ok, svær, traumatisk, god eller perfekt. Der er ikke andre end dig, der ved, hvordan din oplevelse har været, og dine følelser er aldrig forkerte. Hvordan kan de være det? Det er følelser oplevet i en af de mest ur-menneskelige situationer, der findes.

 

Min fødsel med E var perfekt. Det var den virkelig. Den var helt og aldeles perfekt for mig. For en anden kvinde havde det givetvis (sandsynligvis) været anderledes. At gå i fødsel 100 km hjemmefra, 2,5 uge før termin og gå fra 4 til 10 centimeter på en time uden egentlige ve-pauser er næppe enhver kvindes drøm om den perfekte fødsel, men det var helt rigtigt for mig og for os, og det var en drømmeagtigt lykkelig oplevelse.

Jeg kan og skal ikke tage ansvar for, hvordan andre læser min fødselsoplevelse. Det er min og den er fortalt ægte og sandt for mig. Hvis nogen læser den og bliver inspireret til hvordan en fødsel også kan være og føles, så er det fantastisk. En fødsel er for den enkelte kvinde – og den enkeltes fødsel kan aldrig reflektere på en anden kvinde. Der er ikke rigtige eller forkerte måder at føde på. Så enkelt er det.

Der er den måde, der er rigtig for dig. Din oplevelse er rigtig og reel – dine følelser er rigtige og reelle uanset hvordan fødslen er forløbet. Og uanset hvordan en kvinde har født har hun behov for at bearbejde det. Om det har været perfekt, ok, svært eller traumatisk. Der skal være plads til at alle historierne og alle ordene. Det er ikke forkert at kalde en fødsel perfekt. Ligesom det er helt legitimt at kalde den svær eller ubehagelig, hvis det har været oplevelsen.

Det handler om, synes jeg, at blive på egen banehalvdel – at tage ansvar for sine egne følelser. Hvis det trigger dig, at en anden kvinde kalder sin fødsel perfekt, så handler det næppe om den kvinde og hendes fødsel. Hun skal have lov at kalde sin fødsel perfekt i stedet for at skulle ‘tale den ned’ for andres skyld. Jeg kender det godt selv. Det kan være svært at sidde i et selskab, hvor fødselsberetninger deles, og være hende med de gode fødsler, når andre deler rædselshistorier og traumer. Det er som om, der stadig er en konsensus om, at fødsler skal italesættes som noget smertefuldt og hårdt. Men fødsler har potentiale til at være så meget andet end det. De kan være helende, smukke, rolige og ligefrem perfekte oplevelser. Det er ikke det samme som at sige, at de er uden hårdt, fysisk arbejde fra den fødende og at man ikke kan mærke veerne. Og det er slet ikke det samme som at negligere eller underkende andres oplevelser.

Så ja. Selvfølgelig må man have en perfekt fødsel. Og selvfølgelig må man råbe højt om det bagefter!

11 kommentarer

  • Christine

    Mon ikke reflektioner omkring det udtalte på facebook mere omhandler, at man ikke skal plante en forventning om, at fødsler ikke nødvendigvis er perfekte? Mere for at sige, at det ikke er noget, man nødvendigvis føler efterfølgende, og at det ikke er hensigtsmæssigt at stræbe efter en perfekt fødsel.
    Personligt havde jeg en traumatisk fødsel på sygehus med mit første barn. Jeg havde en bundsolid følelse af, at jeg ville være usædvanligt god til at føde. Det var jeg måske også, men hun lå skævt, og al hurlumhejen på sygehuset fuckede med de gode hormoner og stressede mig, så derfor epidural og en masse følelser af utilstrækkelighed og ydmygelse, da jeg fuldstændig mistede styringen.
    Anden fødsel var i min egen seng, og var i min optik en særdeles perfekt fødsel! Kunne gøre det igen og igen og igen og igen.
    Jeg vil dog aldrig turde sige til en gravid, at man kan opnå en perfekt fødsel, selvom det var min erfaring. Det ville være for sårbart, hvis ikke det ville blive oplevelsen for den gravide. Man må sikre, at den gravide føler sig klædt på, og føder i gode trykke rammer (hospital eller hjemme). Så kan man snakke om den individuelle oplevelse bagefter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja og nej. Jeg kan sagtens følge din tanke og der er bestemt gode pointer – for nej, det er næppe hensigtsmæssigt at sætte sig op til at forvente en perfekt fødsel. Men jeg synes stadig, det skal være tilladt at fortælle om (også til gravide) at man har haft en fødsel, der i ens egen oplevelse var perfekt. At det kan lade sig gøre – og at det ikke er en utopi. For det er alt andet lige lettere at få noget, man tror på end noget, man tænker er humbug. Derfra er det absolut også relevant med en realistisk forventningsafstemning med udgangspunkt i at man skal have en god fødselsoplevelse og at en fødsel kan tage mange drejninger undervejs. Og hvor fantastisk at du kunne vende din første fødselsoplevelse til en fantastisk hjemmefødsel anden gang <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    Enig! Jeg har også haft to gode fødsler og især den sidste, der var en planlagt hjemmefødsel – var, perfekt! Jeg synes, der er stor mangel på de gode fødselshistorier, det er nok derfor så mange førstegangsfødende frygter fødslen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Helt enig. Der skal være masser af gode historier tilgængelige for de gravide – så kan man opsøge det efter behov. Jeg tror vitterligt at hvis den generelle samtale omkring fødsler var, at det er en positiv oplevelse, frem for noget meget hårdt og meget smertefuldt, så ville flere få den bedst mulige oplevelse. Fordi det mentale og måden vi går ind til noget så stort som en fødsel på spiller en kæmpe rolle i bl.a. smerteoplevelsen. Forventer man at noget er slemt, så har det en tendens til at blive en selvopfyldende profeti mens det modsatte gælder i lige høj grad.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er helt enig. Begge mine fødsler har været gode, uden at være perfekte. Men hvis nogen har haft en perfekt fødsels i deres egne øjne, hvordan skal jeg så være den der siger dem imod. Vores oplevelser er jo så individuelle. Hvad der er perfekt for den ene er “kun” ok for den anden. Og sådan skal det have lov at være

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg synes det er så fedt at læse om nemme graviditeter og perfekte fødsler! ..men jeg bliver også misundelig – men tænker at den følelse er lige så rigtig som alle de andre 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er den i hvert fald! Og det er jo lige præcis en følelse, der handler om dig og ikke bliver projiceret over på andre kvinder, så den har et hjem og et ejerskab. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      …og så ville skæbnen alligevel at jeg selv lige fik en perfekt fødsel i morges.. 4 timer fra vandafgang til fødsel.. desværre lidt tidligt – 36+3 – så vi kommer ikke liiiige hjem de første dage.. men med en frygtelig graviditet med leverkløe, sukkersyge og depression og nærmest garanti for igangsættelse er jeg så lykkelig for at min krop fik lov at gøre sit eget arbejde

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg har haft dejlige fødsler, nummer to var perfekt på den måde, at den gik præcis som håbet – kort, smuk og intens. Ingen af gangene havde jeg bristninger eller lignende, så efterforløbene har også været gode. Jeg fortæller altid virkelig gerne om de to gode oplevelser, hvis gravide efterspørger det. Ofte får man som gravid kun skrækhistorierne. For det meste siger jeg dog ingenting, for jeg synes også, at fødsler er blevet ret projektgjort, og det tænker jeg godt kan lægge et vældigt pres på den enkelte gravide. Jeg elsker dog fødselsnørderi selv, så det er hyggeligt at læse med her (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg elsker også at nørde med fødsler – og jeg synes det er så vigtigt, at de gode historier bliver fortalt, for dem er der trods alt flere af end dem, hvor det hele går galt. Tænk, hvis den generelle forventning var ‘det kommer til at gå så fint og min krop klarer det som den skal’ frem for ‘det er hårdt og smertefuldt’. Så tror jeg faktisk, at der var endnu flere, der fik gode fødsler. Men du har helt ret i at man skal lade være med at byde ind hvor det ikke er nødvendigt eller velkomment.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fædre og døtre: Spontan outdoor tur med børn