Må man ikke have en perfekt fødsel?
Jeg faldt over et opslag på Facebook, hvor der blev kommenteret på, at ordet ‘perfekt’ er problematisk at bruge om en fødselsoplevelse – at det skaber for høje forventninger og hvorfor skal kvinder altid være perfekte. Hvorfor ikke bare ‘ok’? Men jeg vil hellere vende det på hovedet. Hvorfor IKKE holde fast i og italesætte, hvis man har oplevet en perfekt fødsel?
Det skal være tilladt at italesætte sin fødselsoplevelse, som den faktisk er oplevet. Uden at andre dømmer en for det. Uanset om oplevelsen har været ok, svær, traumatisk, god eller perfekt. Der er ikke andre end dig, der ved, hvordan din oplevelse har været, og dine følelser er aldrig forkerte. Hvordan kan de være det? Det er følelser oplevet i en af de mest ur-menneskelige situationer, der findes.
Min fødsel med E var perfekt. Det var den virkelig. Den var helt og aldeles perfekt for mig. For en anden kvinde havde det givetvis (sandsynligvis) været anderledes. At gå i fødsel 100 km hjemmefra, 2,5 uge før termin og gå fra 4 til 10 centimeter på en time uden egentlige ve-pauser er næppe enhver kvindes drøm om den perfekte fødsel, men det var helt rigtigt for mig og for os, og det var en drømmeagtigt lykkelig oplevelse.
Jeg kan og skal ikke tage ansvar for, hvordan andre læser min fødselsoplevelse. Det er min og den er fortalt ægte og sandt for mig. Hvis nogen læser den og bliver inspireret til hvordan en fødsel også kan være og føles, så er det fantastisk. En fødsel er for den enkelte kvinde – og den enkeltes fødsel kan aldrig reflektere på en anden kvinde. Der er ikke rigtige eller forkerte måder at føde på. Så enkelt er det.
Der er den måde, der er rigtig for dig. Din oplevelse er rigtig og reel – dine følelser er rigtige og reelle uanset hvordan fødslen er forløbet. Og uanset hvordan en kvinde har født har hun behov for at bearbejde det. Om det har været perfekt, ok, svært eller traumatisk. Der skal være plads til at alle historierne og alle ordene. Det er ikke forkert at kalde en fødsel perfekt. Ligesom det er helt legitimt at kalde den svær eller ubehagelig, hvis det har været oplevelsen.
Det handler om, synes jeg, at blive på egen banehalvdel – at tage ansvar for sine egne følelser. Hvis det trigger dig, at en anden kvinde kalder sin fødsel perfekt, så handler det næppe om den kvinde og hendes fødsel. Hun skal have lov at kalde sin fødsel perfekt i stedet for at skulle ‘tale den ned’ for andres skyld. Jeg kender det godt selv. Det kan være svært at sidde i et selskab, hvor fødselsberetninger deles, og være hende med de gode fødsler, når andre deler rædselshistorier og traumer. Det er som om, der stadig er en konsensus om, at fødsler skal italesættes som noget smertefuldt og hårdt. Men fødsler har potentiale til at være så meget andet end det. De kan være helende, smukke, rolige og ligefrem perfekte oplevelser. Det er ikke det samme som at sige, at de er uden hårdt, fysisk arbejde fra den fødende og at man ikke kan mærke veerne. Og det er slet ikke det samme som at negligere eller underkende andres oplevelser.
Så ja. Selvfølgelig må man have en perfekt fødsel. Og selvfølgelig må man råbe højt om det bagefter!
Mon ikke reflektioner omkring det udtalte på facebook mere omhandler, at man ikke skal plante en forventning om, at fødsler ikke nødvendigvis er perfekte? Mere for at sige, at det ikke er noget, man nødvendigvis føler efterfølgende, og at det ikke er hensigtsmæssigt at stræbe efter en perfekt fødsel.
Personligt havde jeg en traumatisk fødsel på sygehus med mit første barn. Jeg havde en bundsolid følelse af, at jeg ville være usædvanligt god til at føde. Det var jeg måske også, men hun lå skævt, og al hurlumhejen på sygehuset fuckede med de gode hormoner og stressede mig, så derfor epidural og en masse følelser af utilstrækkelighed og ydmygelse, da jeg fuldstændig mistede styringen.
Anden fødsel var i min egen seng, og var i min optik en særdeles perfekt fødsel! Kunne gøre det igen og igen og igen og igen.
Jeg vil dog aldrig turde sige til en gravid, at man kan opnå en perfekt fødsel, selvom det var min erfaring. Det ville være for sårbart, hvis ikke det ville blive oplevelsen for den gravide. Man må sikre, at den gravide føler sig klædt på, og føder i gode trykke rammer (hospital eller hjemme). Så kan man snakke om den individuelle oplevelse bagefter.