Den vigtigste æske i hjemmet - og om at fjerne lidt barnetro

Hjemmefødsel – naturligvis? – og noget om min fødselshistorik

Da jeg ventede E og første gang præsenterede idéen om en hjemmefødsel for Jonas, blev jeg mødt med løftede øjenbryn og sigende tavshed. Det mimede nogenlunde reaktionen fra en stor del af vores familier og omgangskreds, for sådan noget er både frygteligt farligt og vældig hippieagtigt. Det ved alle. Det er absolut ikke sandheden, for hjemmefødsler er statistisk set mindst ligeså sikre som hospitals- og klinikfødsler, og faktisk er risikoen for indgreb og komplikationer lavere, når man føder hjemme. Denne gang var reaktionerne helt anderledes.

At hjemmefødsler er så sikre har naturligvis en del at gøre med, at man visiteres til hjemmefødsel, således at det er raske mødre med raske babyer, der føder hjemme inden for deres terminsperiode. Man kan dog undres over hvem der kan og ikke kan visiteres inden for det offentlige system, men er en helt anden snak – et ar efter kejsersnit er eksempelvis helet helt efter 18 måneder, og dermed burde kvinder med kejsersnit i bagagen også fint kunne visiteres til hjemmefødsler i offentligt regi. Det kan du læse meget mere om her

Det er sikkert at føde hjemme, og jeg kan kun anbefale det til alle, der føler sig trygge og komfortable i deres eget hjem. Du er desuden sikret en dedikeret jordemoder, der ikke skal forholde sig til travlheden på resten af fødegangen, men har tid til at være til stede og udføre sit arbejde 1:1 på den måde, jeg tænker, at rigtig mange jordemødre allerhelst vil. Nærvær og tilstedeværelse og opbakning af den fødende på hendes præmisser med tid til at lade naturen arbejde.

Da jeg var gravid første gang, var der ingen der nævnte hjemmefødsel som en mulighed, og derfor var det heller ikke en tanke, der faldt mig ind. Givetvis havde jeg også afvist den på forhånd, for ‘man’ føder da på et hospital. Da fødslen gik i gang, forløb det hele så fint og roligt. Jeg kunne bruge de øvelser, jeg havde fået og den vejrtrækning, jeg havde øvet, og da vi endelig ankom på Riget, viste det sig at jeg var 10 cm åben. Herfra gik alting lidt i stå, sådan som det ofte gør, når fødende ankommer til hospitaler. Hormonerne skal lige finde sig til rette og blive trygge i det kliniske miljø med andre lyde, dufte og en helt anden stemning end den hjemlige hule. Det er også meget lettere at lade sig overrule af personale i hvide kitler end at holde fast i mavefornemmelsen (no pun intended). Ikke desto mindre var det en rigtig god fødselsoplevelse – en, jeg ikke troede, man kunne få bedre. Især ikke som førstegangsfødende.

Med E vidste jeg en del mere om fødsler og om rettigheder og om mulighederne, og jeg var helt sikker på, at jeg ville føde hjemme. Ikke mindst med oplevelsen fra første fødsel i bagagen og en erfaring om, at det med fødsler var vi ret gode til. Hjemmets skeptiske vestjyde skulle overtales og vi ledte efter artikler og blandt bekendte om beretninger om hjemmefødsler fra fars perspektiv. Dem var der meget få af. Efterfølgende skrev Jonas selv sin oplevelse ned – den kan du læse her hvis du er nysgerrig på at høre fra fødselspartnerens perspektiv. Han endte med at blive helt tryg ved tanken, og grundlæggende støttede han mig i at føde på den måde, jeg ønskede. Faktisk nåede vi så langt, at han næsten fik julelys i øjnene, da en jordemoder nævnte, at vi jo kunne risikere at skulle føde uden assistance, hvis vi ringede for sent i processen. E’s fødsel var – omend tidspunktet var lidt overraskende – en fuldstændigt vidunderlig oplevelse for os begge. En rolig, tryg hjemmefødsel på vores præmisser. Du kan læse hele min fødselsberetning her. Det viste samtidig for alle vi kender, at hjemmefødsler slet ikke er farlige. At de kan være smukke, sikre oplevelser.

Frasen ‘I skal vel føde hjemme igen?’ var den mest almindelige reaktion på bekendtgørelsen af denne graviditet. Ja. Naturligvis. Derfor var scanningen i uge 20 så vigtig, fordi den viste at moderkagen ikke var i en prævia-position. Og derfor har det fyldt så utroligt meget at lillesøster pludselig lå på skrå (men nu heldigvis ligger præcis som hun skal)

Ingen af os har på noget tidspunkt været i tvivl om at det var drømmen og at det er helt rigtigt for os. Hjemmefødsler er hverken det eneste saliggørende endsige den rigtige løsning for alle. En hjemmefødsel er en mulighed, man kan overveje og mærke efter – og hvis man føler sig tryggest ved at være hjemme, når man føder, er det helt vidunderligt. Hvis man derimod føler sig tryggest på hospital eller klinik, skal man naturligvis vælge det.

^^Småbitte, splinternye fødder for snart 3 år siden efter den første, fantastiske hjemmefødsel. Nu er de slet ikke så små længere, men om lidt får jeg igen lov at kunne holde to fødder i en hånd <3

   

5 kommentarer

  • Helle

    Det er så dejligt på jeres vegne, at det ser ud til at lykkes denne gang også ☺️

    Jeg drømte også om en hjemmefødsel denne gang, men nu venter jeg tvillinger, så det er fuldstændig udelukket, desværre 😕 Og jeg ved ikke engang, om jeg får lov at føde vaginalt. Men jeg har besluttet mig, at skal jeg have kejsersnit på hospitalet, så skal det nok blive et DRØMMEkejsersnit ☺️💪 Jeg kan simpelthen ikke styre, hvordan fødslen foregår denne gang, så jeg prøver at tage ja-hatten på og gøre det fantastisk uanset hvad.

    Men jeg kan da godt blive lidt ærgerlig over, at jeg ikke får oplevet en hjemmefødsel 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det kan jeg godt forstå – men jeg synes altså din tilgang til det er spot on! For med et planlagt kejsersnit, så er der masser af muligheder for at gøre det til dit eget på dine præmisser <3 Hud-mod-hud, for eksempel. Måske også med en fotograf, der kan fange det smukke og fortællingen i denne fødsel? Det kan jo også ske, at en vaginal fødsel kan lade sig gøre, hvis tvillingerne ligger som de 'skal', men uanset hvad, så er det jo om at finde det, der kan gøre den konkrete fødsel til ens egen. Og tak. Det er jeg virkelig også taknemmelig for!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Jeg har selv tvillinger, der er født ved planlagt kejsersnit og det var simpelthen den bedste oplevelse! Fantastisk stemning på stuen og alle var jo glade og ingen stress.. Mit råd vil klart være at få en til at optage video / tage masser af billeder hvis i har mulighed for det, jeg er så glad for billederne efterfølgende, fordi man jo rimelig meget ligger der og ikke kan rejse sig.. Glæd dig! Et kejsersnit er også helt magisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Åh, hvor er det dejligt at høre! Der er nemlig SÅ mange gode måder at føde på <3 Og ja. Jeg tænker også at fine billeder og film er vejen frem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle

      Tusind tak for det skønne svar og din erfaring, Malene! Ja, det skal nok blive godt. Jeg har stadig noget at arbejde med, fordi jeg ret tydeligt kan mærke skuffelsen og ærgrelsen ved at skulle se mig selv i et kejsersnit frem for en vaginal fødsel. Men jeg ved jo, at det kan blive godt – jeg skal bare lige nå dertil, at jeg heeelt accepterer det 😊😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den vigtigste æske i hjemmet - og om at fjerne lidt barnetro