En ny afhængighed - den fineste romper og en fantastisk syvejledning

Elinors blebukser – sommervariant med mælkebøtter

Siden jeg strikkede Mettes fine mælkebøttenederdel har jeg pønset på, hvad jeg ellers kunne tilføje de fine mælkebøtter. Det er sådan et skønt sting og en dekorativ tilføjelse til noget, der er ret enkelt. Eftersom lillesøster mangler bloomers, var det helt oplagt at regne mælkebøtter ind i Elinors Blebukser, og jeg synes selv, resultatet er blevet noget så fint. 

34193765_10160524893430375_2923266041440108544_n

Elinors Blebukser er et perfekt projekt til restestrik. De er både en rigtig god begynderopskrift og en virkelig god basisting i garderoben. Jeg har strikket virkeligt mange efterhånden. Afhængigt af garnvalg fungerer de hele året, og denne udgave i den mindste størrelse er strikket i en lille rest Økologisk Sommeruld fra CamaRose – ligesom E’s nederdel.

Det er stort set bare et projekt til en dag med de små blebukser, og der er frit valg om man ønsker bindebånd eller elastik i linningen. Jeg vælger som regel elastikken i denne model og så små knapper foran til dekoration, men det bliver overflødigt med mælkebøtterne som dekoration. Jeg tænker i øvrigt også at Elinors Blebukser kan være skønne med popcorn på, hvis man har lyst til at lave andre udgaver.

34258499_10160524893435375_1469238724901470208_n
34012108_10160524893420375_3023559231518277632_n

… så er spørgsmålet bare, hvad jeg skal tilføje mælkebøtter næste gang!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ny afhængighed - den fineste romper og en fantastisk syvejledning