Hildestad Copenhagen - bæredygtighed, socialt ansvar og æstetik

Den vigtigste æske i hjemmet – og om at fjerne lidt barnetro

For K har weekenden været en ganske særlig milepæl, og det krævede indkøbet af en ganske særlig æske. Heldigvis var vores fine, årlige vej-loppemarked leveringsdygtig i præcis sådan en. Og tænk jer. Hun overlevede endda, at vi skød en af barnetroens figurer ned, inden hun for alvor blev luftbåren. Sådan nogle forældre er vi nemlig…

Det var kæmpestort, da K for nogle uger siden opdagede sin første rokketand. Den første mælketand, hun fik, da hun lige havde rundet sit første leveår, var også den første til at rykke på sig og gøre plads til de blivende tænder. Fredag eftermiddag er vi sædvanligvis allesammen ret flade, så pigerne får lov at stene Ramasjang mens maden bliver klar. Pludselig, midt i den forgangne fredagstræthed, var der en hjemløs tand og en pige, der befandt sig nogenlunde halvvejs mellem mildt chok og ren, ekstatisk glæde. Jeg kan godt huske det selv. Det er en længe ventet begivenhed, men det er også lidt voldsomt sådan at hive en tand ud. Selvom den er løs.

Ikke desto mindre fik vi taget de obligatoriske billeder, så moster på den anden side af Atlanten kunne se med, og lørdag gik vi på loppejagt efter en passende pilleæske til både den allerførste og de næste rokketænder.

… og så var der noget med barnetroen. For hvordan er det lige med den dér tandfe? Er hun en rigtig en, der kommer og lægger gaver eller penge under puden? Ikke her i huset. Der er børn i børnehaven, der får gaver af tandfeen, og det er så fint. Vi talte i stedet om, at her i huset hører tandfeen til i eventyr og i fantasien. I virkeligheden vil vi hellere gemme tænderne i fine æsker og så får man kram og high fives og måske en gave af mor og far. Tilfældigvis havde Jonas købt et Elsa-blad med hjem sammen med fredags-indkøbene, og det godtog K fuldstændig som sin ‘jeg har tabt min første tand’-gave.

Man bestemmer aldeles selv, hvilken barnetro, man vil bringe ind i sine børns liv. Hos os holder vi fast i nissen til jul nogle år endnu. Han flytter ind i 24 dage i december og skiftevis driller og laver søde ting. Julemanden kommer ikke forbi os. Pigerne er med til at vælge og fremstille gaver til hinanden, bedsteforældre og os, så de ved godt, at det ikke er en tykmavet mand, der sørger for pakker under træet. Og nu er tandfeen altså forvist til samme fantasi-kategori, for hendes har vi ikke brug for herhjemme. Så får pigerne i stedet have en masse anden fantasier, der kommer til live og befinder sig i skyggerne akkurat uden for virkelighedens klare lys – om det er små skovalfer, når de er ude og overnatte i det fri med deres far, eller levende, rare tøjdyr eller hvad der ellers måtte skabes af vidunderlige væsner i de små, krøllede hjerner. Dem får de lov at have i fred, så længe de vil og kan.

K fandt i øvrigt præcis den æske, hun drømte om. En farvestrålende en af slagsen, der faktisk viste sig at være tre små æsker inden i hinanden. Ren loppelykke for en flad 10’er. Og et smukt etui til en helt særlig begivenhed i hendes seks-årige liv.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hildestad Copenhagen - bæredygtighed, socialt ansvar og æstetik