9 år, 2 flytninger og (næsten) 3 børn senere

Barsel. Nu med overvældende træthed.

I dag, da jeg trådte ud fra kontoret, havde jeg også officielt min sidste arbejdsdag i 2018 og startede min forlængede barsel. Og præcis som sidst, for snart 3 år siden, er der en følelse, der har domineret resten af dagen. En overvældende træthed.

Egentlig havde jeg forestillet mig at skulle ose lidt rundt i Torvehallerne og købe lækkerier med hjem, men efter første pitstop hos Arla Unika for at købe de lækreste Dagmar-safter (mere om dem en anden gang, for de er et par ord værd) måtte jeg kapitulere og cykle hjemad for at placere mit runde korpus i lænestolen og forsøge ikke at gabe kæberne alt for meget af led.

Med trætheden kom også erindringen om sidste gang, jeg gik på barsel. Det var helt samme fysiske fornemmelse og min krop huskede mig på det med samme tydelighed og insisteren som et godstog.

4efb90c9-d326-4b04-a00a-3b9c8c0d2026

Jeg er i dén grad klar til at trække stikket og gå ned i tempo, men selvom jeg godt har kunnet mærke at jeg skulle hvile lidt mere, er den altovervældende træthed først kommet nu. Nu hvor jeg har sluppet tøjlerne og overdraget ansvaret til mine dygtige kollegaer og barselsvikar. Hvir jeg ikke længere har en lang to-do liste at forholde mig til og en masse løse ender at afslutte. I al fald ikke på arbejdsfronten. Hjemmefronten er en anden sag.

Det er lidt samme fornemmelse, som når man går til weekend eller ferie – bare forstærket og tydeliggjort af en krop, der er igang med den ret krævende opgave, det er, at skabe og nære et nyt liv.

I morgen bliver min første rigtige barselsdag og den er fyldt med gode ting. Et jordemoderbesøg af dygtige og empatiske Krista Bella Hultén til formiddag og en pressevisning ude i blogosfæren om eftermiddagen.

Hvad jeg i øvrigt skal bruge dagene og ugerne på indtil baby synes det er tid til at holde sin fødselsdag, har jeg allerede nogenlunde på plads. Noget med kaffeaftaler, middagslure, masser af strik (og her følger – desværre! – også en forklaring ud over selve strikkeglæden…) og tid til mentalt og fysisk at forberede mig til den kommende fødsel.

For nu vil jeg overgive mig til trætheden og lade den fylde aftenen – så er jeg forhåbentlig opladet og klar til i morgen og resten af min præ-baby barsel.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 år, 2 flytninger og (næsten) 3 børn senere