6

9 år, 2 flytninger og (næsten) 3 børn senere

L2. maj 2009 var jeg til en fest hos et vennepar, der for altid ændrede mit liv. Det startede som en fest ligesom så mange andre samme sted – godt selskab, gode drinks og dansegulv i discolampeskær. Det endte med, at jeg mødte manden i mit liv.

Et par år tidligere havde en daværende kæreste brugt samme location og en anden fest til at slå op med mig (i øvrigt muligvis en af de ringeste måder at ende et forhold på!) men denne aften var ung og alle var i udklædning – jeg havde lånt en platinblond pageparyk og var et sted i mit relativt nyslåede 25-årige liv, hvor jeg var ret klar til at indlede et rigtigt forhold frem for en kortere affære.

Derfor scannede jeg rummet, bemærkede en høj mand og udsolgte min veninde om hans status. ‘Single’, var svaret – så jeg satte jagten ind og det var godt det samme, for Jonas havde ingen intentioner om at skulle møde en dame. Og da slet ikke en kjøwenhavnersnude som var 5 år yngre end ham. Kvindelist vandt dog og resten er – som man siger – historie. I al fald da jeg først havde overbevist ham om at jeg stadig var mig, da den (svedige) blonde paryk kom af i løbet af aftenen!

7d6f04ce-4a1f-4487-8531-69760c4129fa

Ingen af os så os tilbage derfra. Ingen af os havde lyst til, eller behov for, at spille spil eller opstille fælder og forhindringer for hinanden og der gik ikke mere end et par uger før vi officielt var hinandens kærester. Dengang boede vi i hver sin landsdel, og det første år brugte vi virkeligt mange penge på at pendle mellem Østerport St og Odense, inden Jonas rykkede sit liv til et sted, han aldrig havde drømt om at skulle bo. Nogensinde. Vi bor stadig på Indre Østerbro og det er svært at forestille sig noget som helst andet.

9 år, 2 flytninger og (næsten) 3 børn senere kunne jeg stadig ikke forestille mig at dele livet med nogen anden. Det var en række af lyksalige tilfældigheder og sammentræf, der ledte til at vi begge var helt og aldeles single den aften i maj for 9 år siden. Det ville være løgn at sige, at hver eneste dag siden har været ren idyl. Som i alle andre forhold skal man arbejde for det, og vi har indgået kompromiser og skuffet hinanden undervejs – og tilgivet og støttet op om hinanden, slebet kanter, hugget hæle og holdt på vores. Forældreskabet var en ekstremt stejl læringskurve med en kolikbaby der aldrig sov. Vi skulle begge lære at navigere i det og i hinandens forskellige måder at være forældre på. Vi har vores styrker og svagheder som mennesker – og som par.

Så. Jonas. Den her er til dig. Faktisk.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

6