Tredje trimester og en update fra jordemoderen

Måske den faste læser husker, at jeg skrev om at tilvalg, fravalg og at tage ansvar for sin egen graviditet og fødsel. Herunder at fravælge eksempelvis scanninger eller lægebesøg eller andre tilbud i graviditet, fødselssituation og efterfødsel. Det affødte lidt forskellige reaktioner. Forståeligt og forventeligt, fordi mere end 90% af jer der meldte tilbage på min afstemning havde fulgt alle besøg og tilbud fra det offentlige. Men der var faktisk flere, der skrev til mig, at de syntes det var lidt farligt og endda lidt uansvarligt at fravælge lægebesøget i uge 25. Derfor kommer her en update fra skillelinjen mellem andet og tredje trimester – og hvad jordemoderen sagde.

Jeg har nu (åbenbart!) krydset den usynlige og alligevel markante grænse mellem andet og tredje trimester. Fra nu af er min erfaring, at det går stærkt og at terminsperioden er lige om hjørnet, inden jeg når at blinke med øjnene. Milepælen blev markeret med et jordemoderbesøg. Det første gensyn med sundhedsvæsnet siden scanningen for to måneder siden og næsten lige så længe siden, jeg skrev om at vælge til og fra ud fra de tilbud, der gives i en helt normal graviditet (det kan du læse mere om HER)

Nogle af jer havde fravalgt lægebesøg eller jordemoderbesøg også. Men flere skrev efterfølgende til mig, at de syntes det var enten lidt farligt eller endda lidt uansvarligt at droppe det standardiserede uge 25-besøg hos egen læge. Langt de fleste af de beskeder var helt åbenlyst skrevet ud af omsorg og med en oprigtig bekymring for, om det nu var trygt. Jeg tog ikke afsted i uge 25. Jeg fulgte i stedet min krops signaler og overlod lægens tid til andre patienter og min egen til mig selv. Jeg har det godt. Jeg har mærket dagligt liv (og rigeligt af det… mine piger er ingen stille typer. Hverken i eller udenfor maven), jeg har ingen andre gener end lidt næseblod, en smule plukveer og begyndende halsbrand af og til. Jeg er sund og rask. Havde det forholdt sig anderledes eller havde jeg følt behov for det eller været utryg, var jeg naturligvis taget afsted. Det er klart.

I dag talte jeg med jordemoderen om det ‘manglende’ besøg, og gæt engang. Hun syntes, det lød så fint og fornuftigt at jeg lader min krop og mavefornemmelse være min guide. Baby trives og vokser præcis som hun skal. Maven vokser som den skal. Det kan jeg jo selv følge med i. Mit blodtryk er til UG+ og generelt er jeg en mønster-gravid. Jeg er uendeligt taknemmelig for min krops evne til at håndtere graviditet. Men lige netop derfor giver det også så meget mening for mig at vælge til og fra i forhold til, hvordan jeg har det. Lægebesøgene? De har hidtil været spild af alles tid, både i første og anden graviditet. Derfor tog jeg ikke afsted i uge 25. Måske tager jeg afsted i uge 32. Sandsynligvis ikke. Det er ikke et krav. Det er et tilbud. Det er altid værd at huske på.

Det er også værd at huske på, at omsorgsfuld bekymring naturligvis er sympatisk, men man måske kan overveje, om det er en god idé at gå til tingene ud fra et frygt-perspektiv. Tro mig, når jeg siger, at jeg efterhånden har læst og undersøgt og sat mig ind i rigtig mange aspekter omkring graviditet og fødsler. Jeg er ikke utryg. Jeg træffer mine valg på et oplyst grundlag og jeg hviler i dem som tredjegangsgravid. Men derfor er det alligevel svært ikke at mærke en snert af frygt i yderkanten af synsfeltet, når det bliver løftet frem og highlightet af andre. Lad os alle huske på det, når vi taler med gravide og med nybagte mødre. Det er en sårbar periode for langt de fleste, og man fortjener at blive støttet i de valg man træffer på et oplyst grundlag. Uanset hvad den enkelte kvinde vælger <3