Madmodige børn og pommes frites til aftensmad

Selvforståelse, tigerspring for 2-årige og at vokse over natten

Mon ikke de fleste efterhånden har hørt om konceptet med tigerspring? Mentale udviklingsspring, der starter omkring barnets 5. uge og beskrives og forklares så fint i bogen Vidunderlige Uger, som vitterlig var en redningsplanke for især for mig da K var baby. Hun var som base line meget langt fra det, man kan kalde et nem baby, og når hun i perioder var endnu mere vanskelig at stille tilpas, var det en kæmpe hjælp for mig at se, at hun faktisk passede som fod i hose i bogens beskrivelse af udfordringer og udvikling. Udviklingsspring stopper ikke ved halvandet år, men bogens studier stopper i denne alder, og herfra er der også andre faktorer, der spiller ind, så det fra nu af bliver mere individuelt hvornår de forskellige spring opstår i barnets liv.

Lille E er slet ikke så lille længere. Det synes hun heller ikke selv. Vi forsøger at være konsekvente i at italesætte hende som en stor pige, der kan og vil og gør en masse selv, (selvom hun for en tid endnu uværgerligt er familiens yngste og mest nuttede medlem), men hun har stædigt holdt fast i en identitet som lille.

Efter påske har hun haft en længere periode, hvor hun var meget mere pyldret og pjevset end vanligt, og hvor hun syntes at alting var farligt og svært og hårdt. Et udviklingsspring i Vidunderlige Uger forvarsles altid af en periode hvor barnet vender tilbage til et mere baby-agtigt stadie. Hvor det bliver mere ked af det og hvor det er sværere at gøre tilpas og tilfreds. Det samme har gjort sig gældende for begge mine piger. Når de er ved at tage et mentalt kvantespring har optaktet altid været en træls, forudgående periode af varierende længde.

Men nu. Nærmest fra den ene dag til den anden er uvejsskyerne lettet og hun har fundet sig selv igen og er vokset ind i sin nye selvforståelse. Nu er hun stor. Hun er faktisk så stor, at hun ikke bare forstår, men også accepterer, at andres behov kan komme før hendes egne. Det passer mig udemærket, med tanke på, at om lidt kommer der et lille menneske helt uden forståelse for konceptet behovsudsættelse.

Forleden havde K en nedsmeltning omkring puttetid, og E bad sin far om at gå ud for at hjælpe hende, mens hun selv kunne ligge lidt alene på værelset. Efterhånden kan min rummelige facon og især ryg ikke orke at ligge på gulvet og holde hånd i en time, mens hun falder i søvn. Så hun accepterer med stor empati og forståelse, at jeg må sidde på en stol ved fodenden. ‘Gør det ondt i ryggen mor? Er det rigtigt? Så skal du sidde på stolen’, siger hun.

Pludselig er alting heller ikke farligt længere, og hun begiver sig igen afsted på motoriske udfordringer ligesom tidligere.

31378666_10160379470165375_5292588289331560448_n^^Det her havde hun ikke gjort for 2 uger siden, men i weekenden klatrede hun fuldstændigt frygtløst rundt på legepladsen på Den Blå Planet. Termojakken fra MarMar er modtaget i gave – perfekt timet med at hun netop er vokset ud af heldragten. Jeg kan virkelig godt lide MarMars termotøj, og har selv købt til pigerne i flere omgange også.

Det er en læringsproces, naturligvis, men det er lige meget et under hver gang vi oplever pigerne gennemgå et mentalt eller fysisk kvantespring i deres udvikling.

Nu har vi to store piger. En, hvis mentale udviklinger har nået stadiet hvor man kan tilsidesætte sig selv (i al fald i nogen grad) til fordel for andre. Og en, som forleden knækkede en talkode og pludselig forstod konceptet bag talrækker i stedet for bare at have memoreret rækkefølgen. Det gik op for hende, at 1-2-3 følger efter hinanden uanset om de står alene eller bag ved et 1-, 2- eller 5-tal. Det var også ret stort at være vidne til.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madmodige børn og pommes frites til aftensmad