Store pige

Her til morgen ville K have en skrivebog med i børnehave. Sådan et lille hæfte med bogstaverne og linjer så man kan øve sig på at gøre alfabetet formfuldendt. Hun glæder sig SÅ meget til at starte i skole til sommer, og jeg kan virkelig godt følge hende. Selvom det naturligvis også bliver en omvæltning og nok kommer til at fylde en del i det lille hoved op til første skoledag. Hun bliver så stor. Det er virkelig tydeligt at se i øjeblikket, hvordan hun udvikler sig med lynets hast og hvordan hun langsomt trækker mod en større grad af selvstændighed.

I weekenden, hvor græsenketypen skulle afsted for at handle for at have noget at spise til sig selv og sine børn til frokost, var K lige midt i en god leg – og ville meget gerne være hjemme selv, mens E og jeg trillede i SuperBrugsen og tilbage igen. Hun er relativt ofte alene hjemme, mens jeg henter E. Dagplejen ligger lige på den anden side af gaden, og det tager omtrent 10 minutter at komme frem og tilbage med hendes lillesøster. Men at være alene hjemme i over 30 minutter, det var alligevel nyt for alle.

Vi aftalte med underboen, at hun kunne gå derned, hvis hun blev utryg eller havde brug for hjælp, og så smuttede jeg afsted med E. Da vi kom tilbage, var hun stadig godt igang med sin leg, og var næsten fortørnet over, at vi allerede kom tilbage.

Det synes jeg simpelthen er så sejt at hun kan – og fordi vi stoler på hinanden, er det et trygt arrangement, (selvom jeg var glad for at have en anden voksen som backup)  Hvornår – og hvor længe ad gangen – begyndte jeres børn at være alene hjemme?