Græsenke i en uge

Samsovning med flere børn

En sød læser efterspurgte et indlæg med mine erfaringer omkring samsovning med flere børn – og det kommer derfor her. Søvn, samsovning og sovevaner er så utroligt individuelle, og jeg vil til enhver tid opfordre til, at du vælger det, der sikrer bedst mulig søvn og tryghed hjemme hos jer. Det er ikke nødvendigvis samsovning – men hvis det er eller hvis du overvejer den løsning, så læs med her.

Samsovning er både sundt og trygt og faktisk tyder seriøse studier på, at det formindsker risikoen for vuggedød, fordi baby og mor er tunet ind på hinanden og sover lettere. Der er også studier, der siger det modsatte, og de medregner tilfælde hvor mor/far er påvirket af alkohol eller stoffer eller sover i en vandseng. Det giver (sjovt nok) et noget anderledes resultat end når man sammenholder normale, trygge soveforhold. Når man samsover, er babys åndedræt bedre reguleret med kortere pauser om natten end hos små babyer, der sover i eget rum. Derudover understøtter samsovning også amning, fordi netop nattens amning har stor betydning for at opretholde en god og stabil og velbalanceret mælkeproduktion. Derudover synes jeg, personligt, at det er SÅ hyggeligt. Uagtet hvad babysengs-industrien forsøger at få os til at tro…

downloads12^^Skræmmekampagne much? Det kan godt være, at sundhedsvæsnet i Milwaukee står som afsender af kampagnen, men ‘researchen’ bag er sponsoreret af bl.a. firmaer, der fremstiller vugger og modermælkserstatning…

Mine piger er nu begge så (relativt) store, at de bliver puttet i egne senge hovedparten af tiden – og hvis (læs: når) en af dem vågner i løbet af natten, kommer hun ind i smørhullet. K sover 99% af tiden bare igennem. Det begyndte hun faktisk allerede at gøre for et par år siden, og hun sover fra det meste. Hun har også snorksovet igennem masser af babygråd og bøvlen omkring med E da hun var lille – og gør det stadigvæk. Det er ret utroligt i betragtning af, hvor let og uroligt hun selv sov i de første år af sit liv. Hun vågnede vitterlig, når nogen trådte på den forkerte gulvplanke i gangen uden for soveværelset. Det var ikke en tillært vane, fordi vi var ‘alt for stille’ og ‘pyldrede’ omkring hende. Det gjorde hun fra første dag i sit liv.

Når hun først sover, så sover hun som en sten, og det gjorde også alle mine bekymringer omkring samsovning og i det hele taget vores sovearrangement med en nyfødt til skamme.

Jeg sov som et menneskeligt skjold omkring E – enten lå jeg mellem hende og K eller med en arm rundt om hende som en buffer i de første mange måneder. Jeg er efterhånden en ret rutineret samsover, så det var ikke et issue i forhold til min egen søvn. Snarere kom det ret naturligt. K sov fra amninger og opvågninger og almindelig baby-uro, og efterhånden som hun sov igennem, var der kun et enkelt barn i sengen. Vores soveværelser er i virkeligheden et stort værelse med en skillevæg sat op – og døren er altid åben mellem dem, så i relativ forstand sover vi alle i samme rum.

E vågner stadig hver nat og kommer ind i vores seng (og møffer sig HELT hen til mig i øjeblikket) og jeg tænker umiddelbart at vi til sommer gentager scenariet fra da hun var spæd. Altså, at jeg bliver et menneskeligt skjold mellem barn og baby. Nu er sengen en anden størrelse end sidst, for vores fabelagtige Auping-seng (som stadig er det ultimativt bedste køb i 2017) er en 140 model. Dermed regner vi også med at tage sofaen i brug – ligesom sidst – og skiftes til at sove derinde med eller uden baby. Pt er vores sofa (stadig) en boksmadras på ben, så den er fin at sove i, omend ikke i Auping-kvalitet. Pladsen er ganske simpelt ikke til at vi alle fire kan sove sammen – og slet ikke når vi bliver fem – men man indretter sig, og på et eller andet tidspunkt kommer E også til at sove igennem en hel nat. I sin egen seng. Og så får vi mere plads igen.

Jeg elsker samsovning og er varm fortaler for det. Ikke mindst med babyer, når man i øvrigt er sund og rask. Der er en tryghed og nærhed i det, der forekommer mig intuitivt rigtig i forhold til et lille nyt menneske, der jo har været vant til en tæt kropskontakt og som har et stort behov netop for dette. Desuden er det SÅ meget lettere at skulle amme og trøste og nusse i løbet af natten, når man ikke skal stå ud af sin seng. Samsovning var ikke noget, vi nogensinde blev anbefalet af fagpersoner. Faktisk anbefalede vores sundhedsplejerske dengang at K skulle ud af soveværelset, så vi alle kunne sove bedre. Vi vidste ikke bedre end at forsøge. Desværre. Vi valgte til sidst samsovning, fordi vi ikke orkede andet – vi var så trætte og kede af den uendelige puttekamp og nattens utallige opvågninger. Det viste sig at blive en af de bedste beslutninger i vores forældreskab, og gav bedre og roligere og rarere nætter med mere søvn til alle, da vi lige havde lært det. Det viste sig at være det helt rigtige for os og for vores børn.

 

Hvis du vil læse mere om samsovning i en letfordøjelig udgave med henvisninger til forskning og fagkundskab, så tjek mommypotamus artikel HER

10 kommentarer

  • Maja

    Holy bananas for en skræmmekampagne 😱
    Jeg elsker også samsovning. Er så ked af at vi forsøgte at få vores ældste til at sove selv. Nu ved vi bedre og vores yngste sover pt trygt i min armhule – og min ældste sover i ske med min mand ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Man lærer heldigvis. Og ja. Den er ret vild.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Endnu et dejligt indlæg fra din hånd 🙂 Herhjemme praktiserer vi også samsovning – i en sådan grad, at vi netop i denne weekend har forlænget vores “lille” 140’er med 90 ekstra centimeter, så der er bedre plads til os alle tre. Min søde mand er sågar lige vendt tilbage efter putning med kommentaren: “puha, hvor ligger vi dog langt fra hinanden nu – det skal jeg lige vende mig til”. For vi er heldigvis hamrende enige om, at det er det eneste rigtige. For os, that is.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak <3 Det er nemlig lige præcis det med mavefornemmelse og at vælge det, der er rigtigt for en selv. Vi har desværre ikke fysisk plads til en større seng – men jeg ville elske en kæmpe 250 seng med plads til alle. Elsker din mands kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika

    Ja, det er skrammende at den der undersøgelse, som du nævner, som har været behæftet med så mange flaws, tilsyneladende har haft så stor en indflydelse på de anbefalinger fra sundhedsvæsenet ang. at man ikke burde samsove, helt grotesk! For mig var det naturligt at samsove, da min datter blev født for 6 år siden, men det var set i bakspejlet lidt syndt, at jeg alligevel følte mig utryg med det i starten fordi jeg var bange for at handle imod anbefalingerne og udsigten til vuggedød.
    Når man ser på verdensplan vil jeg tro, at der er flere kulturer der samsover end dem der ikke gør. Jeg har altid synes, at det ikke er naturligt, at de helt små ligger alene på et eget værelse. Tak for et godt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er det virkelig. Og det er så ærgerligt, at det er frygt-argumentet, der bruges, for det er godt nok svært at stå imod som nybagt mor. Jeg er helt sikker på, at der er langt flere mennesker, der praktiserer samsovning end der ikke gør på verdensplan.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Og samsovning er sikkert også pissefedt, når det fungerer! Men der findes også babyer, der simpelthen sover bedre for sig selv. Vores har f.eks. altid sovet bedst i sin egen seng, og har aldrig sovet bedre end nu på sit eget værelse. De gange jeg har lagt mig ind til hende (fordi jeg syntes det kunne være hyggeligt) eller taget hende med mig ned i sengen, er hun vågnet natten igennem. Jeg siger det bare, fordi jeg måske tror at mange nye mødre ikke prøver andet, når deres børn sover dårligt i ske, fordi samsovning bliver gjort til det absolut bedste for barnet. Det er det bare ikke altid ☺️ Det er selvfølgelig ikke et angreb på dig, blot en nuancering.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Absolut! Og det er derfor, jeg altid skriver, at det handler om at finde den løsning, der giver den bedste søvn for alle <3 Det er nemlig forskelligt, og der er naturligvis også forskellige former for samsovning. Om det er i samme seng eller i samme rum – eller om det er at sove hver for sig. Så længe man mærker efter og vælger det, der er rigtigt for en selv, er jeg helt ombord. Søvn skal man IKKE kimse ad. Jeg læste bestemt ikke kommentaren som et angreb, men som en fin nuancering. Så tak for den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hjemme ved os er der samsovning. Det er som om, det fungerer bedst. Min mand kan bedst lide at have børnene tæt på sig – så det får han lov til. Vi har købt en ekstra madras, der ligger ved siden af sengen og så kan jeg kravle derned, når børnene fylder for meget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det lyder som en skøn løsning også <3 Mest mulig og bedst mulig søvn til alle kan heldigvis se ud på mange måder.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Græsenke i en uge