... sort mor-samvittighed

Græsenke i en uge

Meget tidligt i morges smuttede Jonas ud ad døren for at mødes med sine elever i lufthavnen og stige på et fly med kurs mod Lanzarote og La Santa Sport. Han kommer hjem igen meget sent næste fredag, så in effect er vi en husstand med en gravid græsenke som eneste forælder i de næste 8 dage.

Første gang, jeg skulle stå alene med det hele i sådan en udstrakt periode af tid gik jeg til opgaven i en tilstand af lige dele fornægtelse og mild panik. Vi havde også sørget for at tætpakke fryseren med nemme retter, og det var en lang afskedsscene med kys og ‘jeg kommer til at saaaaavne dig’. Dengang havde jeg et barn.

I går aftes, inden jeg gik i seng, ønskede jeg Jonas en god tur, og så var den ligesom klaret. Vi har intet planlagt til fryseren af lette retter (men der er til gengæld en rest lasagne fra i går i køleskabet) og jeg er i en tilstand af lige dele mild fornægtelse af alenetidens længde – og zen. Ja. Det er markant hårdere at stå alene med det hele, end når man deles om opgaverne. Uden tvivl. Men jeg har efterhånden gjort det så mange gange før, at jeg ved, det nok skal gå. På den ene eller anden måde.

Jeg har indlagt en hjemmearbejdsdag i næste uge. Muligvis kommer aftensmaden til at stå på rugbrødmadder (måske endda havregrød!) en af dagene. Der er også en relativt stor sandsynlighed for, at jeg bliver noget mere krøllet i kanterne at se på – og at skærmtiden øges proportionelt med trætheden. Det bliver lette løsninger og lave gærder. Og kaffe. Og helt sikkert også noget med kage, når børnene sover! So be it.

Der er få ting i verden, der er så dejlige som at få et kys af mine børn og at kramme dem og mærke, hvordan deres kroppe falder til ro og samhørigheden styrkes. Jeg elsker, at jeg stadig må nusse bløde kinder og at de så gerne vil være i mit selskab. Jeg elsker at være sammen med dem. Muligheden for alenetid lader jeg dog heller ikke gå fra mig.

Pigerne bliver derfor sendt på miniferie hos deres mormor og morfar søndag til tirsdag. Det er første gang, E skal være væk fra begge sine forældre så længe, men hun er i kendte, trygge omgivelser, men mennesker hun stoler på og elsker. Pigerne kommer til at blive forkælede til op over begge ører. Mormor og morfar har uendelige mængder kram og kys og fjol i sig. Der er masser af herligt legetøj, et kæmpe lager af børnebøger – hvilket er noget nær det bedste, pigerne ved – og desuden en halvskeptisk kat, der er evigt lækkersulten og taknemmelig for godbidder. Der bliver helt sikkert også lavet livretter og man må gerne få lidt ekstra sukker på sin havregrød. Imens vil jeg tanke op på søvn, på overskud og på hvile og nyde kun at have ansvaret for mig selv (og baby). Ingen der vil løftes op, trøstes, skiftes, have snacks eller bruger en time på at falde i søvn. Jeg har tænkt mig at slænge mig på sofaen i min nye, smukke vintagekimono, strikke uden afbrydelser, spise yndlingssushi og drikke kaffen, mens den er varm og uden at den to-årige stjæler sig til halvdelen (?!?) af koppen.

Må jeg godt sige højt, at jeg glæder mig til den slags luksus?

28378811_10160126122190375_9051162856289171796_n^^Den smukkeste vintagekimono fra Relove and Roses, fundet hos Normas på Saxogade. Armbåndet (gave) er i øvrigt også fra Relove and Roses og fremstillet af kvindelige kunsthåndværkere i Nepal.

5 kommentarer

  • Marie

    Ja for filan man må sige det højt! Alenetid er bare guld værd sommetider. Vi har bare været syge, syge og mere syge herhjemme den seneste tid. Jeg er slidt op. I morgen må jeg sidde ALENE på kontoret i flere timer. Selvom jeg skal arbejde, så glæder jeg mig ret meget. Til kaffe og selvstændig tankevirksomhed…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Oooh, det skal man virkelig heller ikke kimse ad!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Jeg har med god samvittighed også ofte serveret rugbrød eller havregrød herhjemme, når jeg er græsenke. Til havregrøden kan man altid lave et par skåle med toppings af frugt osv, og de synes, det er en fest at få lov at lave sin egen lille portion 🙂
    Går I egentlig med flyttetanker, inden den lille ny kigger ud? Og afslører du mon kønnet inden fødslen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg har heller ingen store ambitioner om andet end at de skal have et eller andet at spise 😉

      Nej, vi har ingen flytteplaner pt – og jeg kunne godt finde på at fortælle lidt mere om hvem der gemmer sig under mit hjerte, ja.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Arian

    Mange tak Marie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

... sort mor-samvittighed