Om tilvalg, fravalg og eget ansvar i graviditeten

Det bliver lidt teksttungt det her, men det er et emne, der ligger mig meget på sinde. Dette med, at det ikke er sundhedssystemet, men dig, som gravid, der har ret til at definere og bestemme hvilke tilbud, du ønsker at gøre brug af i løbet af de omkring 40 uger, en normal graviditet varer. Langt de fleste af os (mig selv inklusive) går troligt til de planlagte besøg hos læge og jordemoder i de dertil afsatte uger igennem graviditeten. Nogle har desuden ekstra konsultationer eller scanninger. Jeg fik eksempelvis tre ekstra vækstscanninger med K, fordi de evigt skiftende jordemødre syntes, hun var lige lovlig lille. Hvis den samme jordemoder havde fulgt mavens og babys udvikling gennem hele graviditeten, havde det sandsynligvis forholdt sig anderledes. K voksede og fulgte sin egen kurve så nydeligt igennem hele graviditeten. Hun lå en lille smule under gennemsnittet, omend hele tiden inden for normalområdet, og jeg tænker ærligt talt i bagklogskabens ulideligt klare lys, at jeg havde været bedre undt uden de bekymringer, de ekstra scanninger medførte.

Denne gang har jeg gjort mig lidt flere tanker om de forskellige tilbud i graviditeten. Det gjorde jeg egentlig også sidst, men jeg tog alligevel til alle planlagte besøg. Autoritetstro omkring læger og sundhedsvæsen er printet ind i mange af os, og ofte er der gode grunde til de forskellige tilbud i sundhedsvæsnet. Når det omhandler graviditet og fødsler er det dog ret væsentligt at huske på, at det hele er tilbud. Ikke krav. Hverken lægebesøg, scanninger, jordemoderforløb, igangsættelse eller noget som helst andet er noget, du har pligt til at deltage i. Det er en god idé at have fagfolk på sidelinjen til at følge dig igennem din graviditet og holde øje med at alt er som det skal være – men det er dig selv, der har ret til at vælge til og fra.

Første lægeundersøgelse

Første lægeundersøgelse tidligt i graviditeten er vel mest af alt en formalitet, der får dig ind i svangresystemet. På den måde er du ligesom registreret som gravid og dermed med de rettigheder, der følger med sådan en status. Det er et greencard ind i svangreforløbet – og nok i virkeligheden lidt svært at komme udenom. Her spørger lægen også indtil forskellige forhold i dit liv, arbejde mv., der kan have indflydelse på graviditeten og det videre forløb. Det giver mening at få det på plads og eventuelt skræddersy et forløb herudfra.

Scanninger

Scanningerne er med det formål at se, om dit barn udvikler sig normalt og sundt (og hvor mange fostre, der er!) men de er tilvalg. Ikke nødvendigheder. Og man scanner ikke for hyggens skyld i sundhedsvæsnet. Det er ikke for at give dig mulighed for at se hjertet eller kende kønnet og se en sød lille næse i profil. Jeg har tilvalgt scanninger i uge 12 og 20 alle tre gange. Dels fordi det for mig er en uvurderlig tryghed at se et lille hjerteblink i uge 12, og dels fordi det særligt for Jonas har været vigtigt at kende kønnet i forhold til at danne bånd med det ufødte barn fra uge 20. Yderligere scanninger kan desuden give mening, hvis der er medicinske årsager eller hvis der er en historik hos moderen, der fordrer det. Eksempelvis hos en kvinde, der har mistet flere gange og som derfor kan have behov for ekstra tryghedsscanninger.

Jeg har som nævnt også været til ekstra vækstscanninger med K, men de gav mere ondt i maven og klamme håndflader end noget andet. I dag, med erfaringen som tredjegangsgravid, ville jeg have takket pænt nej, fordi jeg med alle tre børn har kunnet mærke tydeligt liv hver eneste dag fra uge 16 eller 17 – og fordi jeg har kunnet konstatere, at maven kontinuerligt voksede og sparkene blev kraftigere. Jeg købte desuden en tidlig tryghedsscanning med K i privat regi, simpelthen fordi jeg ingen symptomer havde og var så bekymret for, om alt var ok – og med E, fordi vi ønskede at dele nyheden med vores nærmeste, som vi skulle fejre juleaften med, mens jeg kun var 8 uger henne.

Til gengæld ville jeg aldrig tilvælge og tilkøbe ekstra scanninger senere i graviditeten for ‘sjov’ – hverken 2D eller 3D-scanninger. Ikke mindst fordi noget forskning indikerer at bl.a. rotter kan føle smerte ved ultralyd. Ultralyd kan desuden give vævsskader, hvis det gives for længe mod samme område*. I stedet bruger jeg min krop og de signaler, den giver, som indikation for babys trivsel. Jeg kan godt vente til fødslen med at se det lillebitte ansigt og fingre og tæer i virkeligheden frem for på et halvgrynet billede.

Jordemoderbesøg

Jordemoderbesøgene har for mig mest af alt været hyggesnak og formaliteter som at tjekke urin og måle maven/lytte til baby med træstetoskop. Der giver god mening at have en jordemoder til at følge med og notere udviklingen i journalen og ikke mindst til at tale bekymringer, overvejelser og tanker igennem med, så man som gravid ikke er angst eller utryg i forbindelse med sin kommende fødsel eller tiden efter. Jordemoderen (og lægen) kan også være rigtig vigtige i forbindelse med den unormale graviditet eller den sårbare gravide, der har behov for at tale bestemte forhold igennem og få ekstra omsorg. Jeg (læs: min krop) har været og er ret god til at være gravid, og jeg har ingen traumatisk bagage, og jeg har aldrig været utryg eller nervøs for at føde, så jeg har ikke det store behov for besøgene udover det fornuftige i at blive holdt lidt øje med undervejs.

I øvrigt blev både Jonas og jeg voldsomt skuffede af det allerførste jordemoderbesøg tilbage i 2011, hvor vi blev mødt af en noget syrlig jordemodervikar med armene over kors, der virkelig ikke kunne være mere uinteresseret i os. Der er rigtig mange dygtige, empatiske jordemødre, men for mig har besøgene i løbet af mine graviditeter aldrig været den store aha-oplevelse eller fornemmelse af at klikke med den jordemoder, jeg sad overfor. Jonas har da heller ikke været med mere end den ene, første gang.

Ambivalens og (måske) overflødige lægebesøg

Lægebesøgene har jeg det noget mere ambivalent ved, og jeg må indrømme, at jeg overvejer helt at droppe ‘uge 25’-besøget denne gang. Jeg har det godt. Baby er livlig, jeg har ikke taget voldsomt meget på og har ingen øvrige gener. Naturligvis er jeg lidt blødere i konturerne her lidt over halvvejs i graviditeten end jeg var før, men sådan har jeg også set ud de andre gange. Desuden er der planlagt et jordemoderbesøg omkring uge 28, og hvis jeg bliver utilpas eller utryg forinden, kontakter jeg naturligvis læge eller jordemoder. Jeg føler ærligt talt, det vil være spild af min og lægens tid (og skatteyder-penge) at kigge forbi for 10 minutters konsultation og en sludder for en sladder i uge 25. Jeg skal bare lige have gjort op med mig selv, hvor autoritetstro jeg egentlig er – og her er jeres input og erfaringer absolut velkomne. Nedenstående er, hvad det offentlige skriver om 25-ugers undersøgelsen. Jeg tænker, det er ret overflødigt for mig og i al fald ikke umiddelbart noget, der ikke kan vente i knap 3 uger.

Du bliver målt og vejet, og dit blodtryk kontrolleres. Lægen undersøger livmoderens størrelse. Du bliver spurgt om, hvordan det går med graviditeten og din dagligdag.

Aktive tilvalg – fødselsforberedelse, doulaer og private jordemødre

Til gengæld synes jeg, at et vigtigt tilvalg er fødselsforberedelse. Der er mange former, og det gælder om at vælge den, der giver mening for den enkelte. Jeg havde kæmpe glæde af APA-kurset til min første graviditet – både fordi der var så megen reel information, viden og konkrete øvelser og teknikker til ve-mestring og fordi det gav mig et fællesskab med andre gravide, som blev til en uformel mødregruppe. Kurser hos Smertefri Fødsel og flere andre steder kan også give den slags viden og teknikker. Det vigtige er ikke så meget hvordan du er forberedt og har strategier at arbejde med. Det vigtige er, at du ER forberedt. Det offentlige yder ikke fødselsforberedelse. Det er ikke i offentligt regi du lærer at trække vejret hensigtsmæssigt eller hvilke stillinger, der kan være lindrende eller hjælpsomme undervejs i fødslen. Her er man nødt til at have penge op ad lommen, men så kan man til gengæld også få det, som man vil.

Der er også muligheden for at købe sig til en personlig fødselshjælper eller jordemoder i det private. De privatpraktiserende doulaer og jordemødre, jeg især har mødt igennem mit job, har været nogle af de mest dedikerede mennesker, og fælles for den slags ydelser er, at hovedopgaven er at møde og støtte dig præcis hvor du er. Her kan du vælge præcis det menneske, du er på bølgelængde med, og der er evidens for, at fødsler med doualer eller kendt jordemoder er bedre fødsler, simpelthen fordi den fødende er mere tryg og fordi der er en bedre fornemmelse for, hvad der er gavnligt i løbet af fødslen. Det er en service, der ikke altid er tid og råd til i det offentlige, uagtet at jordemødre også her gerne ville yde den.

Jeg synes, man som gravid har et stort ansvar for at skabe de rammer, der giver mening og tryghed for en selv. Både i løbet af graviditeten og under fødslen, uanset hvad de måtte være. Der er fagpersoner og et system, der kan og skal bistå og yde vejledning og støtte, men det er dig selv, der har ansvaret for at sætte dig ind i de tilbud og rettigheder, du har, og at forberede dig til fødslen. Det er din graviditet, din krop, din fødsel – ikke sundhedssystemets. Oddsene for at få en god fødselsoplevelse stiger markant, når den fødende er forberedt, har strategier for smertehåndtering og føler sig tryg og hørt. Når det er sagt, så har enhver gravid og fødende kvinde, der har taget et oplyst og velinformeret valg, ret til at blive støttet og respekteret i det valg.

 

*Om debatten om eventuelle skader ved ultralyd læs fx HER og  HER hvor også nedenstående citat er fra:

“It might be all right in adults,” says Dr Meire, “but the developing embryo is, I think, more sensitive to ultrasound. Levels which are being used on human embryos are the same as the ones that have been shown to damage rats and mice.”