Fredag aften på børnemodtagelsen

Jeg synes egentlig, vi har taget vores tørn med sygdom herhjemme i det forgangne halve år. Ikke desto mindre er E nu blevet syg ligesom både K er helt forbi sine skoldkopper og Jonas er blevet fri fra en ordentlig omgang influenza. Og ikke bare syg, men syg på en sådan måde, der giver os forældre ondt i hjertet og bange anelser. Alt for høj feber i for lang tid. Et alt for overfladisk åndedrag. Et barn, der er for slap og slatten til at lege, til at spise og til næsten at være vågen og kommunikere.

Fredag aften ringede vi til 1813 og grundet vores forhistorie med lungebetændelse og indlæggelse sidste år, tog de det ret seriøst og vi fik mulighed for at komme til Rigets børnemodtagelse med det samme. Noget mere praktisk end at skulle til enten Bispebjerg eller Hvidovre.

Vores underboer smed hvad de havde i hænderne og kørte E og mig afsted og således ankom vi til 6. sal på Riget, hvor vi sammen tilbragte resten af fredagen. Jeg blev lidt roligere af dels at være et sted med kompetent fagpersonale og dels af en iltmåling, der viste helt perfekte tal – jeg husker, at bekymringen over iltmætningen var det mest skræmmende ved lungebetændelsen. Lille E, der slet ikke er så lille mere, var så dygtig gennem hele forløbet. Hun havde det skidt, naturligvis, men hun var sej og klarede alle lægeundersøgelser og endda blodprøvetagning meget bedre end nogen kunne forvente.

Vi fik lov at tage hjem sent fredag aften med et par doser penicillin, et direkte telefonnummer og en recept ventende på apoteket til lørdag formiddag. En modig lille pige og hendes mor ud i den eneste ledige taxa foran Riget og hjem til resten af familien. Store K var bestemt også påvirket af situationen – hun havde ryddet hele stuen og alt legetøjet op og tegnet en tegning som vi skulle give til lægerne og sygeplejerskerne som tak for at passe på hendes søster.

Hun er i bedring nu. Allerede lørdag havde hun lyst og overskud til at sidde på gulvet og lege. Vi havde fundet Playmobil frem og hun fandt med det samme det hospitalssæt, som K fik i forbindelse med lillesøsters indlæggelse sidste år. Ligeså roligt legede hun sig igennem sin oplevelse. En sød baby var med sin mor på hospitalet og fik masser af omsorg og ros fra både lægen og moren inden de kunne tage hjem til huset igen. Den leg er blevet leget hele weekenden. Efterhånden er babyen blevet så frisk at de også tager på ture i klapvognen og den lille laver ballade og fjol. Det var så rørende og fint at se hendes egen oplevelse af situationen fortalt igennem legen. Den fortæller mig, at hun var tryg hele vejen igennem. Selvom jeg bestemt havde foretrukket en ganske anden slags fredag.