33 going on 22

Det er Valentins Dag, og selvom Jonas og jeg ikke tilbringer dagen sammen, så er vi i stedet sammen med resultaterne af kærligheden. Og jeg synes det er på plads med endnu en kærlighedserklæring her også. Jeg er årgang ’84 og et søndagsbarn fra marts, og det betyder, at jeg om ungefär 2 uger må vænne mig til at være 34 år og dermed officielt ‘midt i 30’erne’ frem for ‘i starten af 30’erne’. Det har jeg det såmænd fint med. Jeg har egentlig ikke været ramt af nogen alderskriser endnu, men det kan naturligvis nå at komme. Jeg er bestemt heller ikke utilfreds med, hvor jeg er i livet. Jeg arbejder på deltid, så jeg kan se mine børn...

Odense coming up

… når altså bare liiige denne maraton-dag er overstået. K og jeg glæder os begge til at smutte ud af hverdagen for en stund og have masser af tid sammen. Det kan godt være svært at være stor, når ens søster bliver syg og får lidt ekstra fokus. Så det er fint at kunne se frem til forkælelse og enetid. Det bliver også dejligt for E og Jonas at have lidt tid sammen – bare de to. Det har været ekstremt meget ‘mor’ i de seneste uger, og vi trænger alle til at rollerne igen bliver lidt mere ligeligt fordelt. Der er intet som udstrakt tid og nærvær til at styrke båndene mellem os alle – og i denne omgang...

At træffe sine egne valg

Fastelavn er slut for K’s vedkommende. Det var en fin oplevelse og en lektie i at holde fast i sit eget valg. Det fyldte en masse for hende. Hun glædede sig til at vise sit popcorn-kostume frem, men det var alligevel en svær beslutning i takt med at de andre (piger) fortalte om hvilke prinsesser, ballerinaer eller enhjørninge, de skulle være. Så kom hun alligevel i tvivl. Havde lyst til at være en prinsesse også. Ligesom de andre. Det er svært at skille sig ud, når man er barn. Det er vel svært i det hele taget, men man lærer at holde ved sine (livs)valg med alderen og være tro mod sig selv. I al fald i mange henseender. Vi...

Fredag aften på børnemodtagelsen

Jeg synes egentlig, vi har taget vores tørn med sygdom herhjemme i det forgangne halve år. Ikke desto mindre er E nu blevet syg ligesom både K er helt forbi sine skoldkopper og Jonas er blevet fri fra en ordentlig omgang influenza. Og ikke bare syg, men syg på en sådan måde, der giver os forældre ondt i hjertet og bange anelser. Alt for høj feber i for lang tid. Et alt for overfladisk åndedrag. Et barn, der er for slap og slatten til at lege, til at spise og til næsten at være vågen og kommunikere. Fredag aften ringede vi til 1813 og grundet vores forhistorie med lungebetændelse og indlæggelse sidste år, tog de det ret seriøst og vi...

Anmeldelse: Slut fred med dit viljestærke barn

[ ANMELDELSE – bog modtaget som anmeldereksemplar ] Jeg har vist lidt frem på Instagram i januar, hvor jeg har læst mig igennem familierådgiver Smilla Lynggaards ‘Slut fred med dit viljestærke barn – og dig selv’, og I var rigtig (rigtig!) mange, der efterspurgte en anmeldelse af bogen og mine tanker omkring den. De kommer her. Lidt forsinket, for det har været en rigtig svær opgave. Jeg ville nemlig rigtig gerne skrive en bragende god anmeldelse med lutter roser, for jeg kan så godt lide konceptet og tanken bag bogen. Jeg kan rigtig godt lide, i hvor høj grad den er på barnets – og i forlængelse heraf – på familiens side. At man ikke er forkert som menneske, selvom...
Older posts