Om at 'lyve' på Instagram og en sygdomsplaget weekend

Øverst på strikkelisten

Jeg opererer altid med en kortere eller (som regel) længere strikkeliste. Øverst på den stod egentlig noget helt andet, men der blev akut brug for en ny Dagmars bluse efter weekendens sjov med køresyge. I al virvaret med opkast all-freakin-over, influenzamænd og skoldkoppebørn kom et par hjemmestrikkede bluser i uld nemlig ind sammen med resten af vasketøjet. De har nu en dejlig filtet kvalitet, som egentlig er ret lækker i sig selv, og en pasform, der er mere relevant til dukkerne end til E.

skaermbillede-2018-01-29-kl-2-31-42-pm^^Søde, søde E i sin nu hedengangne Dagmars bluse. Jeg tror det må blive en ny i grå. Den har været brugt SÅ meget hele efteråret og vinteren.

Det er jo super ærgerligt, men det er den slags, der sker – og under alle omstændigheder havde jeg tænkt at E skulle have en i næste størrelse, når hun var vokset ud af sin – nu filtede – Dagmar-strik. Det bliver så tredje Dagmar der ryger af pindene herhjemme, men den er også virkelig, virkelig fin.

Så jeg må ‘desværre’ indkøbe garn og igang ligeså snart jeg har Jonas’ udgave af Hipsterhuen af pindene. Det er i øvrigt ret godt gået af dygtige Mette med den hue. Det er alligevel sjældent Jonas helt spontant ønsker sig hjemmestrik, men da han så min udgave i cashmere ville han gerne bestille en til sig selv. Dog i en mosgrøn i stedet for latte-nuancen, men alligevel.

skaermbillede-2018-01-29-kl-2-32-16-pm^^Min nye, cykelhjelmsvenlige hue i den blødeste, lækre cashmere. Og småkager fra Leckerbaer, som er en familiefavorit herhjemme.

Resten af strikkelisten får lov at vente et øjeblik. Den løber jo ingen vegne.

   

2 kommentarer

  • Pia

    Hvor ER Dagmar-blusen fin!! Den må jeg i gang med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Den er SÅ flot! Jeg er færdig med kroppen på den nye udgave, så nu er der bare ærmer og kraven tilbage.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at 'lyve' på Instagram og en sygdomsplaget weekend