Nattøjsdag og andre afværgede livskriser

Første (hver)dag efter enhver ferie er hård. Sådan er det i al fald herhjemme, og sådan var det også i går.

Hverken K eller E var synderligt begejstrede ved tanken om at skulle ud i vintermorgenen mod dagpleje og børnehave. For min store datter kom det til udtryk i at hun fandt en konflikt og sørgede for at sætte sig rigtig godt fast i den. Her kom mine knap 6-års erfaring udi moderskabet og den deraf følgende skarpe læringskurve i konfliktløsning mig til gode. Plus flerbørnsmoderens redningsplanke: At vælge vejen med mindst modstand og at gå på kompromis med standarderne. Det kom egentlig også K til gode.

K valgte den eneste kjole i sit klædeskab, der er så festlig at den er uegnet til børnehave. Nemlig den, hun et par dage forinden havde fejret nytår i. Det vidste hun godt selv, så allerede mens hun spurgte havde hun indstillet sig på at skulle blive vred og ked af det. På at gå i baglås. På ikke at lytte til fornuft og til ræsonnementet at der også er tøj, som mor og far kun bruger til fest.

Jeg orkede ærligt talt ikke en konflikt 2. januar tidligt om morgenen, og det var tydeligt, at hun var godt og grundigt i færd med at male sig selv ind i et af de små og skarpe hjørner, der kan tage rigtig lang tid at komme ud af.

Så i stedet for at gå med på hendes drama og gennemtvinge et andet tøjvalg, foreslog jeg, at hun bare kunne tage i børnehave i sit nattøj. Hun elsker nattøjsdage herhjemme i weekenden, men jeg var ikke klar over om et sæt mørkegråt uldnattøj også ville være kosher (i hendes øjne) som børnehave-outfit. Hun blev så overrasket over forslaget, at hun glemte den igangværende krise og i stedet greb chancen som lige præcis den olivengren, den var tænkt som. En udvej uden vindere og tabere.

Vi tog en undertrøje og strømpebukser under nattøjet – og en backup kjole med til garderoben, hvis nattøj ikke var så fedt alligevel. Det var det. Faktisk blev en del af vennerne ret varme på tanken om selv at have nattøj på i børnehave (så beklager på forhånd, med-forældre, hvis jeg har startet en trend…)

For tre-fire år siden ville jeg have taget konflikten. Insisteret på at hun SKULLE have noget andet (rigtigt) tøj på. Det havde kostet moderat fysisk overtalelse og masser af tårer. Vi ville begge være blevet kede af det og vrede. Det havde siddet i kroppen resten af dagen. I 2018 blev det en nattøjsdag i børnehaven. Vejen med mindst modstand og et kompromis, hvor alle vinder.

Det er ikke altid, det lykkes. Det er bestemt ikke altid, jeg kan finde løsningen i situationen – nogle gange ender konflikterne med ondt i maven og sort samvittighed. I går lykkedes det. Takket være nattøjsdag på den første hverdag efter ferien. For mit vedkommende har jeg tænkt mig at holde nattøjsdag i weekenden med min nytårsgave til mig selv.