At kramme andres børn - trøst og omsorg i det offentlige rum

Et nytårsforsæt jeg både holder og holder af

Nytårsforsætter har jeg det overvejende lidt ambivalent med. Det giver på mange måder god mening at tage sit liv og sine vaner og uvaner op til revision engang imellem, og et årsskifte er en oplagt mulighed for at kigge både frem og tilbage. Når det er sagt, er januar altså en strid dame at bide tænder med. Det er mørkt, det er koldt og det er ikke ligefrem noget, der er ekstremt motiverende. Så med mindre man planlægger at hygge mere hjemme i sofaen, synes jeg, at de fleste nytårsforsætter først burde skydes igang fra marts.

Ikke desto mindre har jeg indført en lillebitte forandring i min hverdag. En ny, daglig vane, der er nem at holde og som giver overraskende meget i forhold til indsatsen.

Jeg har ændret min cykelrute til og fra arbejde. Nu tager det 2 minutter længere hver vej, men til gengæld cykler jeg langs Søerne (red: Københavnsk opfattelse af ‘natur’) i stedet for langs kedelige, trafikerede Blegdamsvej. Det gør faktisk en positiv forskel i min arbejdsdag og for mit humør generelt, at jeg starter og slutter med kig til vand.

Nogle dage er det decideret smukt. Frostklare solskinsmorgener med rosa himmel er ret eventyrlige. Men selv på en grå og våd dag gør det noget godt at cykle forbi ænder, måger og svaner i stedet for biler, biler og biler.

Tippet er hermed givet videre. Måske du også kan omlægge din daglige rute til en, der er bare lidt mere inspirerende. Det behøver ikke være hele vejen, hvis det bliver for stor og upraktisk en omvej. Kig til skov, strand, mark, park eller vand er bare sjovere end asfalt og grå bygninger.

skaermbillede-2018-01-11-kl-2-03-24-pm

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

At kramme andres børn - trøst og omsorg i det offentlige rum