Update på børnehavesituationen

Først og fremmest, så er jeg helt på halen over, hvor mange fine, betænksomme, velovervejede og reflekterede kommentarer, tanker og hilsner over indlægget om inklusion og de udfordringer, der er i børnehavens storegruppe.

Der var en del, der spurgte til om vi havde overvejet at simpelthen skifte børnehave. Det har vi. Det gør vi ikke. Og det er der flere (gode) grunde til.

Allervigtigst. K har en rigtig god venindegruppe i børnehaven. Hun er vellidt og hun kan rigtig godt lide mere end en håndfuld af pigerne og nogle af drengene som hun leger med hver eneste dag. Det er hovedårsagen til, at et skifte ikke kommer på tale. Det ville være synd at rive hende ud af den flok, der fungerer så godt sammen.

Dernæst. Hun har allerede skiftet børnehave en gang. Dengang var det en nødvendighed, og det var et skifte, vi var rigtig glade for. For Indianerstuen og især den primære pædagog deroppe er intet mindre end vidunderlig. Hun er simpelthen et fantastisk, varmt, rummeligt menneske. En tydelig voksen, der er fuld af sjov og idéer. Stemningen på stuen var rar og glad og lys.

Sluttelig er der ikke mere end et halvt år til børnehavetiden er forbi. Om et halvt år har vi et skolebarn, og det virker ret voldsomt med to store skifter på den tid.

Altså bliver hun sin børnehavetid ud.

Til gengæld har jeg netop skrevet E op til børnehave. Kommunen skriver i pladsanvisningen, at behovsdatoen er 1.5. (!) hvilket er den måned, hun fylder 2 år og 10 måneder. Jeg er dybt uenig i praksissen med at sende børn afsted i børnehave før deres 3 års fødselsdag, men det hører til et andet blogindlæg.

Det er næppe nogen stor overraskelse, at vi ikke har valgt at skrive E op til samme børnehave som K. Den eneste grund til at vi så meget som overvejede er pædagogen på Indianerstuen. Det vejer bare ikke tungt nok til at opveje nogle af de problemer, vi ser i institutionen som helhed. Især i forhold til en ledelse, vi mildt sagt er uimponerede over. Lederen er ekstremt dårlig til at kommunikere, til at forholde sig til input og til at erkende, at der er noget, der ikke fungerer. Eller som i det mindste måske kunne gøres anderledes. Det er over en måned siden jeg var til et forældremøde, hvor det blev lovet at man undersøgte hvorvidt forældre må komme med på ture ud af huset. Det burde ikke være svært at finde ud af. Især når det er et ønske fra en hel flok forældre. Men når man ikke har lyst til at undersøge det, så tager det naturligvis lang tid. Det er måske uretfærdigt formuleret, men jeg er bare færdig med den leder og hendes facon.

Så. I stedet har vi skrevet E op til de steder, vi også havde i tankerne til K for snart 3 år siden. Valget står mellem tre små, hyggelige institutioner, som vi kun har hørt positivt om. Vi krydser især fingre for en miniputbørnehave med plads til at se alle børn og med en kogekone og børnearbejde i køkkenet, så de små på skift kan hjælpe med at lave mad og smage undervejs. Med fokus på madmod og nærvær. Og muligheder for forældresamarbejder, hvis og når det er relevant. Det er førsteprioritet, men alle tre institutioner takker vi ja til. Jeg tror, alle steder har deres udfordringer. Det er ikke fordi, vi stikker hovedet i busken og tror at alt bliver perfekt et andet sted. Men ærligt talt, så kan eksempelvis kommunikation kun blive bedre end det er nu.  Og det er trods alt noget!