#tegndindrøm – skoleparathed og fremtidsdrømme

[ ANNONCE for Københavns Kommune ] Astronaut, kok – eller noget helt andet? I folkeskolen styrker vi det enkelte barn fagligt og socialt, så alle får de bedste muligheder for at blive den, de gerne vil være. Sådan skriver Københavns Kommune i den kampagne, der kører i øjeblikket, hvor det er tid til at indskrive sig i folkeskolen. I al fald for os, der snart har skoleparate børn og bor i Københavns Kommune. Her banker virkeligheden (lige lovlig heftigt!) på i november måned. K er 5,5 og hun ved udemærket godt, hvad der venter i august 2018. Der starter hendes karriere som skolebarn nemlig på vores lokale folkeskole. Hun er klar. Hun glæder sig til at lære at læse og skrive og...

8. sygdomsuge og noget af en weekend

Bortset fra barselstiden, så mindes jeg ikke mandag som en dag, der på den måde er noget at se frem til. Men oven på denne weekend føles en marginalt mere almindelig mandag som en lise… Vi går ind i 8. sygdomsuge i streg. Pigerne er friske og glade og søde og skønne. Heldigvis. Jonas er stadig rigtig syg. Vi afventer blodprøvesvar fra sidste uge for at finde ud at om det alt, alt for høje infektionstal skyldes en ‘uskyldig’ kold lungebetændelse eller om det er noget så grimt som legionella. Da jeg fik den serveret som en mulighed fredag eftermiddag var jeg lige nødt til at gå lidt ud for mig selv, sætte mig ned og trække vejret ekstra dybt...

Glimmer på. Også til jul

Kalenderen siger snart midt-november, og selvom vi hovedsagligt forsøger at holde hovedet oven vande oven på alt for mange ugers sygdom, så er julen så småt begyndt at snige sig ind i bevidstheden. Sammen med den også lysten til at finde nogle af traditionerne frem igen og dele dem med mine nærmeste. E er endnu for lille til at kunne huske julen for alvor, men K glæder sig allerede. For første gang i 8 år holder vi ikke julestue i år. Selvom det hvert eneste år har været noget så hyggeligt at fylde hjemmet med gæster fra nær og fjern, så er julestuen et stort arbejde at få planlagt og forberedt. Det skal være lysten, der driver værket, og det...

Julegaveidé – den fineste, illustrerede verdenshistorie

I mandags kiggede lille E og jeg forbi den lokale boghandler, hvor hele det ene vindue er dekoreret med en ny, skøn historiebog. E har været vildt optaget af både ting og billeder i bogen, hver gang vi har passeret, og nu hvor vi endelig var forbi, mens butikken faktisk var åben, smuttede vi indenfor, så jeg i al ubemærkethed kunne købe bogen med hjem, mens hun læste i nogle af de børnebøger, der er sat frem som læseeksemplarer ved siden af en hyggelig lænestol. Planen er, at Tidslinjen af Peter Goes skal være en fælles julegave til pigerne. Det er en af den slags bøger, vi skal læse i og undersøge sammen. Jeg elsker boggaver. Måske især til børn,...

Problemet med inklusion

Nogle indlæg er sværere end andre at skrive. Dette har ikke været let, for det er en svær balancegang at skrive og tale om det, der ikke fungerer. Især i en sag som denne. Til gengæld er det også ord, jeg har brug for at skrevet ud. Derfor vil jeg lige starte med at gøre noget helt klart. Jeg har den dybeste respekt for det arbejde, pædagogerne udfører. Jeg ser hver dag, hvordan de knokler og hvor unfair deres arbejdsbetingelser er i den situation, de er i. Det handler ikke om deres indsats, faglighed eller professionalisme og omsorg for børnene. Jeg er heller ikke ude på at pege fingre af bestemte børn, men i stedet italesætte forhold i hvilke inklusion...