Gode mænd (og helt tørt vasketøj)

Hvordan taler vi om dem, vi elsker?

Der var et tocifret antal af jer, der tilkendegav at I genkendte fænomenet tørt tøj på vasketøjsstativet. Tøj, som ikke bliver foldet sammen og/eller lagt på plads medmindre man selv gør det. Selvom det står midt i stuen. I en uge. Det er irriterende.

Det ville være det letteste i verden at skrive et indlæg om mænd, der skal hjælpe mere til i hjemmet. Med huslige pligter. Man kunne også smide en statistik ind i der viser, at der stadig er voldsom ulighed i antallet af timer, som udearbejdende mænd og kvinder bruger på husholdningspligter.

Sandheden er, at jeg har en fantastisk mand. Ja, han har et blindt øje for vasketøj. Og tomme kaffekopper. Til gengæld er han så meget mere end det.

Han er evigt tålmodig, hjælpsom, forstående og kærlig. Han er en fantastisk far. En vidunderlig partner. Jeg synes han er ualmindeligt pæn – og sådan har jeg haft det siden jeg første gang fik øje på ham for over otte og et halvt år siden. Allerpænest med en god klipning og lidt skæg, men altså. De dér øjne, som min yngste datter har arvet, mørke, grønbrune og med flager af rav, er lige magiske nu som dengang.

Det er så let at finde fejl hos andre. Især dem man er tryg med og kender rigtig godt. Hverdagen kan alt for let blive alt for leverpostejsfarvet når man har travlt og ikke får sovet nok. Det er let at lave sjov på andres bekostning, men der er en kæmpe værdi i at tale hinanden op. At omtale sin partner med kærlighed og respekt og på den måde minde sig selv og hinanden om, hvorfor man blev forelsket.