Tanker om jul og nærvær

Vi trænger til nærvær, til energi og til overskud. I takt med at lyset svinder trækker mit humør og tanker også altid indad. Det kommende årsskifte bringer altid refleksioner om vaner, hverdag og hvordan vi har tilrettelagt vores liv. I år holder vi ikke julestue. For første gang i 8 år har vi ikke indbudt venner og familie til at samles hos os den første søndag i december. Jeg er med årene blevet markant bedre til at erkende mine begrænsninger og agere ud fra dem. Jeg lader mig selv mærke efter og stole på, at jeg godt må sige fra. Julestuerne har været dejlige alle årene. De er også et stort arbejde, og det arbejde skal være drevet af lyst...

Uventet frihed og hverdagsluksus

Der er ikke mange pauser i livet. Vi har valgt det sådan – valgt at få to børn, valgt deltid til mig og for Jonas’ vedkommende et job der giver masser af tidlige eftermiddage. Det er bevidst og med fuldt overlæg og det er sådan, fordi vi ønsker at give pigerne mindst mulig tid i deres respektive daginstitutioner. Fordi de er små endnu og fordi deres primære behov er at være med os. Jeg husker på et tidspunkt en samtale med en bekendt om arbejdsliv. Jeg fortalte, at jeg som regel har fri kl 15, og hun udbrød at så måtte det være skønt med en time for mig selv hver eftermiddag. Jeg blev så overrasket over den respons, at...

#tegndindrøm – skoleparathed og fremtidsdrømme

[ ANNONCE for Københavns Kommune ] Astronaut, kok – eller noget helt andet? I folkeskolen styrker vi det enkelte barn fagligt og socialt, så alle får de bedste muligheder for at blive den, de gerne vil være. Sådan skriver Københavns Kommune i den kampagne, der kører i øjeblikket, hvor det er tid til at indskrive sig i folkeskolen. I al fald for os, der snart har skoleparate børn og bor i Københavns Kommune. Her banker virkeligheden (lige lovlig heftigt!) på i november måned. K er 5,5 og hun ved udemærket godt, hvad der venter i august 2018. Der starter hendes karriere som skolebarn nemlig på vores lokale folkeskole. Hun er klar. Hun glæder sig til at lære at læse og skrive og...

8. sygdomsuge og noget af en weekend

Bortset fra barselstiden, så mindes jeg ikke mandag som en dag, der på den måde er noget at se frem til. Men oven på denne weekend føles en marginalt mere almindelig mandag som en lise… Vi går ind i 8. sygdomsuge i streg. Pigerne er friske og glade og søde og skønne. Heldigvis. Jonas er stadig rigtig syg. Vi afventer blodprøvesvar fra sidste uge for at finde ud at om det alt, alt for høje infektionstal skyldes en ‘uskyldig’ kold lungebetændelse eller om det er noget så grimt som legionella. Da jeg fik den serveret som en mulighed fredag eftermiddag var jeg lige nødt til at gå lidt ud for mig selv, sætte mig ned og trække vejret ekstra dybt...

Glimmer på. Også til jul

Kalenderen siger snart midt-november, og selvom vi hovedsagligt forsøger at holde hovedet oven vande oven på alt for mange ugers sygdom, så er julen så småt begyndt at snige sig ind i bevidstheden. Sammen med den også lysten til at finde nogle af traditionerne frem igen og dele dem med mine nærmeste. E er endnu for lille til at kunne huske julen for alvor, men K glæder sig allerede. For første gang i 8 år holder vi ikke julestue i år. Selvom det hvert eneste år har været noget så hyggeligt at fylde hjemmet med gæster fra nær og fjern, så er julestuen et stort arbejde at få planlagt og forberedt. Det skal være lysten, der driver værket, og det...
Older posts