En tak og en anbefaling

Forventningens glæde – Smagens Time

I aften skal K og en god veninde ud sammen. På restaurant. Uden voksne.

De skal spise sig igennem tre lækre retter på en god fiskerestaurant og de glæder sig helt vildt. K har planlagt sit outfit (eller… har i al fald snævret det ned til to optioner!) og har allerede memoriseret sine og vores regler for god bordskik og restaurant-pli i det hele taget.

Hun glæder sig til at se og smage, men mest af alt glæder hun sig til at prøve noget, der ret oplagt kun er for de lidt større børn. Jeg synes, hun er så sej og topmodig. Mens vi var igang med at finde en middags-partner, sagde hun, at hun da også bare kunne tage afsted selv, hvis der ikke var nogen, vi kendte, der kunne tage med. ‘For der er jo altid nogen, man kan blive venner med’, som min sociale, skønne papegøje udtrykte det. Og det er helt rigtigt. Hun er ualmindeligt dygtig til at få nye bekendte og hun er så åben og dygtig til at tage kontakt til andre og at møde dem med interesse og varme. Det kunne jeg godt lære noget af, hvis jeg skal være helt ærlig, for i sociale sammenhænge kan jeg have mere end svært ved at mingle og henvende mig til mennesker, jeg ikke kender på forhånd.

20769993_10159148074175375_8338537312213031582_n^^Hun vakler mellem sin smukke vilddyrskjole og så denne glimtende festkjole fra MarMar, hun forelskede sig i, da vi var til modeuge i januar i år.

Hele konceptet omkring Smagens Time er intet mindre end fantastisk, hvis du spørger mig, og der er virkelig mange gode steder rundt om i landet, der åbner dørene for de yngste gæster i aften.

Jeg glæder mig helt vildt til at aflevere et par stolte, spændte piger og ikke mindst at hente dem igen og høre om deres oplevelse. Der er ganske få billetter tilbage, hvis du sidder med et par børn på 5+ år og synes, at de da også skal have muligheden for en middag uden voksne. Find ledige billetter HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tak og en anbefaling