Shit my kid said #2

Udover at vælge alternative (og mildt sagt upassende) ord, så kan børnesprog også være en tilegnelse af voksensprog i en sådan grad, at barnet kan lyde nøjagtig som en selv. Og det kan altså være ret humoristisk. Hvis jeg selv skal sige det. I al fald var både Jonas og jeg helt flade af grin over den fem-åriges reprimande til sin far forleden. Hun er lige præcis i den fase, hvor prutter og numser er nogenlunde det sjoveste og frækkeste i verden, og vi har talt en del om, at vi for det første ikke gider numsesnak i stuen – og at vi slet ikke gider, at man går og prutter med vilje.

 

Far: [ står i døråbningen og lader en vind slippe. Og derefter endnu en ]

Mor: ‘Aij! Virkelig?’

Fem-årig med stenansigt: ‘Helt ærligt far. Vi gider ikke at man prutter inde i stuen. Man kan altså godt selv mærke det, når man skal slå en prut. Kan du ikke lige tage og gå på toilettet?’

[ Mor og far folder sammen på midten af latter ]

Far: ‘Jo, det har du helt ret i. Det må I undskylde.’

Barnet har helt og aldeles ret. Og når jeg siger, at ‘vi’ har haft en snak om prutte-regler i hjemmet, så er det nok i virkeligheden i højere grad mig end Jonas, der har en holdning til det. Ikke desto mindre er det en holdning, jeg står ret fast ved, og den er gået igennem til ældstebarnet. Opdragelse. Tjek!

Kjolen er i øvrigt fra Little Mighty & Mint. K har str 6 og den kan findes blandt de andre fine kjoler lige HER