Analoge efterårsplaner

En speltblogger går offline

Det har været stille herinde. Det ved jeg godt.

En del af årsagen skal findes i at vi drog vestpå og holdt en dejlig efterårsferie hos mine svigerforældre. Ro, vestenvind og detox fra både iPad, computer og telefoner. Det fungerer bare ikke for mig at skulle slæbe computeren med og blogge mens resten af familien er samlet i stuen.

Det trækker også tænder ud, at vi nu i en hel måned har været ramt af sygdom på kryds og tværs i min lille familie. Både børn og voksne. Den slags har det med at dræne overskuddet til alt andet end at smide sig i sofaen, fiske strikketøjet frem og tænde for Netflix (eller, hvis det er onsdag, Den Store Bagedyst) Det er i perioder som denne, jeg er glad for, at mit levebrød ikke afhænger af mine skriverier herinde. Jeg har kæmpe respekt for dem, der lever af at skrive om sig selv – for der er vitterligt perioder på dage (og uger), hvor lysten ikke er den helt store for mit vedkommende.

Sluttelig havde jeg også brug for en pause. En pause fra mere eller mindre spydige kommentarer, omtaler og beskeder. Jeg deler ud af os og af mig selv. Når det er sødt, når det er surt og når det er rigtig hårdt. Det alene kræver et vist mentalt overskud, og når det er brændt væk af alt for længe med alt for lidt søvn, alt for mange hostende børn og almen travlhed, så er det alt for let at lade det komme under huden.

Når man deler ud af sig selv, når man har en mening og en holdning, så er der naturligvis nogen, der er uenige. Sådan er det. Sådan må det være. Det er aldrig min agt at udstille eller latterliggøre – og som udgangspunkt er jeg åben for dialogen og diskussionen. Men debat skal holde sig på et vist niveau. Man skal holde sig til emnet og ikke gå efter manden. Eller, rettere, kvinden, i dette tilfælde.

Østfronten er min lille verden. Jeg er uendeligt taknemmelig for, at I læser med og jeg bliver så glad, når jeg hører, at I kan bruge mine erfaringer, overvejelser og følelser til noget i jeres egne liv. At et indlæg kan vække genklang og en fornemmelse af, at I ikke er alene.

Jeg er ikke forsvundet eller færdig. Jeg skulle bare lige have mulighed for at trække vejret.

22730267_10159483459205375_6229134465620391124_n

22 kommentarer

  • Julie

    Åh, altså, jeg er helt med på dit hold her. Da jeg læste det andet indlæg fik jeg det helt dårligt, fordi jeg er fast læser hos jer begge og bestemt ikke synes den kommentar var fair. Jeg har også givet mit besyv med på den anden blog. Bliv endelig ved med dine skriverier – dine indlæg er nemlig SÅ gode.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg er så enig i denne kommentar at jeg (næsten) lige troede at det rent faktisk VAR mig der havde skrevet den 😝 Helt enig – unødvendigt og ubehageligt skrevet

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg bliver klogere på mine egne valg og moderskab, når jeg læser med hos dig, også selvom vi langt fra ser ens på alt. Jeg har totalt overset at du har været udsat for ubehagelige kommentarer – det må du have tacklet meget diskret og proffessionelt? Stort tak for en god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Nu fandt jeg det. Shit mand. Tænker at I to bloggere for mig er hinandens modsætninger: du skriver stærkt om 360 grader af livet, både det søde og det svære. Det er det, der gør dig til en af de allerbedste. Autencitet og ægthed. Den anden blog er et meget redigeret billede af et liv, hvor fokus er på det positive og hvor fx en kæmpe livsbegivenhed som en skilsmisse forbigås i tavshed. Det er jo et valg af stil og vinkel, men det gør det måske sværere at håndtere kritik (selvom din kriktik var sober), hvis fokus mest er på “her går det godt”? Jeg ved ikke, hvad jeg vil sige med det, andet end, jo, du er meget sejere end det. Og at jeg håber at du bliver ved med at blogge som du gør.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    ❤️ Det var helt malplaceret det, der blev skrevet. Din anmeldelse var fin og sober. Og så vigtig i mine øjne! Ligesom din blog er for mig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Er enig med Julie. Forstår dit behov for ‘luft’, men håber du fremover også vil dele dine tanker på bloggen. – Og så håber jeg I snart er friske igen – det er så drænende at være syge på skift (Kender det alt for godt). Mange gode tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Stort kram til dig! Jeg blev helt paf, da jeg læste hendes ret spydige kommentar. Du må have ramt et ømt punkt, og det klædte hende bestemt ikke. Du er, for mig som er fast læser, alt andet end “speltmor”. Du har hjulpet mig meget, især i dine indlæg om samsovning og generelt om at have er par små søvnterrorister. Jeg håber du ryster det af dig og putter det i glemmebogen, hvor det hører hjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Søde Stine, du skal ikke undskylde for dit fravær, for det der blev skrevet om dig på den anden blog var ærgerligt og tarvelig. Din anmeldelse af bogen var så fin! Jeg har virkelig lært meget om mit moderskab gennem dine indlæg, hvor jeg egentlig synes at du hylder mødre og formår at fremstille livet på godt og ondt, uden at hænge nogen ud. Kæmpe kram til dig. Du er god nok, helt ligesom Cecilie er det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Åh jeg er så ked af det, hvis du hentyder til den kommentar, jeg skrev på dit indlæg for en uges tid siden. Det var sket ikke meningen, at jeg ville gøre dig ked af det, men ting virker jo altid hårdere på skrift. Jeg er bare vant til at sige min mening, og du slår mig jo som typen, der gør det samme, så jeg tænkte at en kommentar, når man er uenig, er ok. Men jeg vil selvfølgelig tænke en ekstra gang over det fremover. Undskyld, hvis jeg gjorde dig ked af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Kære Helle – jeg beklager, at jeg aldrig nåede at svare på den kommentar! Det var bestemt ikke dig. Du er nemlig rigtig god til at holde dig til emnet og ikke til personen – både når vi er enige og uenige. Og det sætter jeg stor pris på. Tak for tanken. /Stine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle

      Pyh 😊 Jeg synes nemlig, at du er den bedste mor-blogger, og jeg elsker at følge med i dit liv og dine tanker herinde. Det er vi mange, der gør, det er jeg helt sikker på.

      Jeg fandt i øvrigt det blogindlæg, det hele handlede om, og jeg tror Cana måske følte sig personligt ramt over din kritik, og så er det så nemt at komme til at blive spydig. Men det er ikke i orden, og det er faktisk lidt pinligt, når voksne ikke kan holde en høflig og konstruktiv tone. Tænk på det som, at det havde noget at gøre med, at hun har haft rigtig meget personligt investeret i bogen, og derfor følte sig personligt ramt. Det havde ikke noget med dig, din person og din blog at gøre. Når man kommer med sådanne ytringer, står det for egen regning. Altid 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg kommenterer stort set aldrig på blogs, men jeg har en idé, hvad dette drejer sig om. Derfor blot en kærlig tanke. Jeg synes, det er en urimelig fremstilling af din anmeldelse, som muligvis ikke er helt enig med forfatteren, men stadig er saglig og ufordømmende. Og hvor ville det være kedeligt, hvis vi var enige om alt, men hvor ville det dog være rart, hvis vi kunne tale højt om vores forskellige opfattelser uden, at der bliver peget fingre. Det er det, jeg netop godt kan lide ved din blog. Du har klare holdninger, men du peger aldrig fingre. KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Som fast læser af din blog og fan af din ærlighed, var jeg også lige ved at få min the galt i halsen, da jeg på den anden blog læste den spydige bemærkning med reference til dig. Hvordan man som udgiver af en bog kan blive så fortørnet over, at ikke alle er 100% enige i hele indholdet, forbliver mig en gåde.
    Som skrevet værdsætter jeg ærligheden i dine skriverier her på bloggen og nyder at følge med. Du får mig ofte til at reflektere over mit eget moderskab på nye måder, så tak for det og bliv endelig ved…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kommentaren på den anden blog var helt unfair, nedladende og ufin. Du kom med en saglig og nuanceret kritik af ét afsnit af vedkommendes bog og roste resten af bogen. Istedet for at falde i niveau og kalde dig øgenavne kunne forfatteren også vælge at tage imod feedbacken med taknemmelighed. Det er en gave, når andre forholder sig sobert og kritisk til det arbejde man laver og endda gider bruge tid på at gå i dybden med det – det burde hun være glad for frem for at falde til øgenavnsniveauet.
    Men det, jeg synes er mest besynderligt, er, at hende indlæg handler om, at vi skal behandle hinanden ordentligt og med respekt – og i selvsamme indlæg nedgør hun dig. Meget besynderligt.
    Hun har siden slettet noget af det i sit indlæg – godt. Men i samme åndedrag har hun slettet de mange kommentarer, hvor folk kritiserede, hun langede ud efter dig kaldte dig det åndssvage ord – ufint.
    Jeg håber, du kan ryste det af dig. Der var MANGE i kommentarfeltet, der forsvarede dig, indtil deres kommentarer blev slettet. Hav en god aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anneli

    Kære Stine.
    Læste godt den mavesure “respons” på den anmeldelse igår. Som du selv skriver, bør enhver dialog og diskussion udgå fra det emne, der er genstand for uenigheden, og det både overrasker og ærgrer mig, at din såkaldte kollega ikke har evnet dette. At stigmatisere dig på den måde, som hun gør – og så i tillæg (i mine øjne) helt misforstår dig og fordrejer din pointe, synes jeg er under lavmål.
    Din anmeldelse af den bog var ærlig, redelig og sober. Og så var den ikke mindst troværdig og autentisk – mest af alt fordi det var mit indtryk at I to havde en loyal og behagelig relation. Det burde enhver forfatter være stolt af – også trods uenigheder!
    Så jeg sender dig hermed mine vildeste håndtegn, knokles og highfives. Op på hesten igen søde du.
    – og angående emnet, så skal du vide, at jeg er HELT enig i dine betragtninger. Jeg er ingen ammehelgen og har dyb respekt for alle mødre, uanset om de ammer deres børn eller ej. Men i vores hjem bliver børnene heller ikke trænet til flaske, bare fordi det er belejligt at kunne give dem den. Det bliver kun aktuelt, hvis der opstår et reelt behov. Og jeg har svært ved at se, hvorfor det behov skal være præcis ved 4 måneders alderen…?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Jeg er så enig i den her kommentar. Det der var genstand for din anmeldelse var bogen som bloggeren havde skrevet, og saglig kritik skal en forfatter altså kunne holde til, ellers må hun lade være med at læse anmeldelser. I øvrigt er jeg også meget enig i både dine og kommentarens betragtninger omkring amning. Selvfølgelig bliver man ikke en dårlig mor af ikke at amme, men det var heller ikke det, du skrev, og man må alt andet lige sige, at der er en grund til at Sundhedsstyrelsen anbefaler amning til seks måneder. Hvis det ikke lykkes, så er flaske et alternativ, men hvis det fungerer, forstår jeg ikke, hvorfor man skal begynde med flaske, når baby er 4 måneder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg holder meget af din blog. Efter jeg selv blev mor for et år siden, har din blog og måden, hvorpå du skriver om de udfordringer, der unægteligt er knyttet til moderskabet, været en stor hjælp for mig. Jeg har ofte kunnet spejle mig i det, du skriver. Derfor håber jeg, du vil fortsætte ufortrødent, selvom andres kommentarer kan gøre ondt. Jeg tror, at folk somme tider glemmer, at der sidder et andet menneske i den anden ende ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg kommenterer normalt ikke på blogs. Jeg læser flere forskellige, og I har hver jeres udtryk og prioriteter, og det er charmen ved genren. Du har også tydeligt dine meninger og prioriteter, som du står ved og gerne fortæller om. Det respekterer jeg meget, og du skal endelig blive ved med at skrive, når du er ovenpå igen. Din stemme er sund og god! Først og fremmest vil jeg sige, at det slet ikke var god stil at reducere og voksenmobbe dig ved at bruge betegnelsen “speltblogger”, og det virkede klart som om intentionen var at ramme dig personligt. Det er overhovedet ikke ok! Jeg vil dog alligevel gerne sige, at din anmeldelse (eller ammeforsvar) også ramte mig, og jeg blev ærgerlig og irriteret over at læse dele af det, da det eksemplificerede en tendens blandt mødre, som giver mig længere patter end amning:-) Du prioriterer åbenlyst amning højt, det virker som om du nyder det, og det fremstår desuden som om du er stolt over at have ammet længe. Det synes jeg bare er så dejligt for dig og dine børn. Du skal virkelig bare amme lige så meget og længe som du vil, hvis det er det rigtige for dig og dine børn. Jeg er selv mor til 3 og har haft 3 meget forskellige ammeforløb, og derfor stikker det altid hos mig når medmødre (måske utilsigtet) prædiker og moraliserer omkring f.eks. flaskeintroduktion og ammevarighed, som jeg oplevede, at du gjorde lidt i din anmeldelse. Der er med statsgaranti ikke mange mødre i det her land, som ikke kender ammeanbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, WHO og hele resten af sundhedsvæsenet. Langt de fleste mødre gør deres bedste, og vil deres børn det allerbedste, også selvom de introducerer baby for flaske, tager på dates uden baby eller noget helt tredje. Hvis vi bare alle sammen kunne passe vores egen morbutik, og holde os fra de andres, så ville morlivet være lidt lettere..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for din kommentar og for dine input. Min pointe i anmeldelsen var bestemt ikke at prikke til nogens ammeforløb, fordi de kan være forskellige af rigtig mange årsager, og her er der hverken noget, der er rigtigt eller forkert. Udover hvad der er rigtigt for den enkelte kvinde. Min pointe var (og er), at jeg synes, det er uheldigt når en fagperson anbefaler introduktion af flaske i et ellers velfungerende ammeforløb ved seks måneder. Flaske og moderne modermælkserstatning er så utroligt vigtigt i de tilfælde, hvor amning af forskellige årsager ikke kan lykkes eller bare ikke fungerer. Det er absolut min holdning, og det håber jeg ikke, der er tvivl om.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Jeg læste din anmeldelse helt anderledes! Jeg læste den ikke som et fokus på om amning fungerer eller ej, og slet ikke som en kritik eller moralisering overfor nogle, men som et indspark til at man altså ikke behøver lære sit barn at tage flaske, hvis amningen allerede er etableret og velfungerende – og hvis ikke det er mors og fars behov. Det skulle man tro gav sig selv, men det gør det overhovedet ikke! Ligesom mange der ikke kan få amningen til at fungere føler at alle omkring dem siger, at de altså skal amme, så føler mange af os der ikke har haft problemer med amning, at folk bliver ved med at snakke om, at nu skal vi også snart til at kunne give flaske, for nu skal mor og far til at ud. Ud til hvad? Fra min datter blev 3-4 mdr. spurgte folk overraskende ofte om hun ikke snart skulle passes, så jeg kunne komme ud. Der havde jeg været ude i ca. hver weekend de sidste 15 år, så jeg klarede fint 1 år uden at gå ud. Men vi kæmpede forgæves en led kamp med flasken, som hun nægtede at tage, men det skulle hun jo, så jeg kunne komme til arrangementer, på dates og sådan. Indtil det en dag gik op for mig, at det ikke var min kærestes eller mit behov – og slet ikke mit barns. Det var bare utroligt mange omkring os, der mente at “sådan gør man”. Jeg oplever ofte, når jeg har været til fester, polterabender, bryllup osv. og der sidder en forholdsvis nybagt mor, hvis barn bliver passet, så synes størstedelen af selskabet at hun er mega sej, fordi hun prioriterer sig selv og at komme ud. Omvendt er der ikke ret mange, der synes det er en særlig god prioritering, hvis man i stedet sidder hjemme med sit barn på 7 mdr. eller måske endda har sit barn med til en fest. Jeg mener bare, at begge dele er helt okay – alt efter hvad der er mor og fars behov. Men som dig mener jeg også at det er forkert at skrive, at man skal lære sit barn at tage flaske. Kæmpe stor tak for at problematisere dette synspunkt, som jeg meget sjældent har set været taget op og som jeg personligt finder ret vigtigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Så fin en kommentar, Ditte! Jeg har i mit 9 måneders moderskab virkelig ofte også hørt, at flasken skulle introduceres, så jeg kunne komme lidt ud, med kommentarer som “du skal leve dit liv som før”, “det er godt at være væk fra dit barn” osv. Gloser, der er kommet fra veninder og mødregruppen, velvidende at mit barn og jeg har nydt at fuldamme til 6 mdr, næsten 7,5 faktisk, og stadig stortrives med amningen. Der er ingen der roser mig for, at jeg ammer, som jo ellers er lidt en bedrift i sig selv. Man er ingen dårlig mor fordi ens ammeforløb er gået i vasken, men jeg synes personlig at det er ærgerligt at introducere flasken “bare fordi..”, når amningen går godt. I dag kan man næsten ikke hylde amning uden at lyde som, det flere kalder for “ammemafiaen” eller “ammepolitiet”, og det er bare ærgerligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Analoge efterårsplaner