Andre børns forældre (har fanden skabt)
Nu bliver det lige lidt mavesurt, men det må I bære over med. Jeg bliver bare så skuffet, når andre mennesker ikke kan finde ud af at leve op til helt almindelig, god opførsel. Især fordi de dårlige vaner ofte går i arv til deres børn.
I går var Jonas og jeg med K i den lokale biograf (som er en af mine personlige favoritter, når det kommer til små, hyggelige biografer med virkelig god lyd og dejligt kitschet indretning) – mine forældre havde tilbudt at passe E, så vi kunne komme afsted alle tre. En sjælden luksus og noget, som vi alle nød.
Vi skulle se filmatiseringen af Strids fantastiske ny-klassiker om den kæmpestore pære, og det kan jeg kun anbefale alle at gøre. Det er ret sjældent, at jeg decideret har lyst til at se en børnefilm, og endnu sjældnere for Jonas’ vedkommende, men denne gad vi begge godt. Filmen levede på ALLE måder op til vores (store) forventninger, og både K og vi voksne var rigtig godt underholdt undervejs. Det er en levende og fin fortolkning med både komik og uhygge og masser af input, der er rettet mod de voksne uden at det bliver på bekostning af filmens primære målgruppe. Well done.
Til gengæld levede en ret stor del af vores medforældre i biografen i går ikke særligt godt op til deres voksenrolle. Overhovedet, faktisk. Det var lige dele overraskende og nedslående at se, hvordan række på række, der langsomt tømtes for mennesker, stadig flød over med hel- eller halvtomme popcornbægre og drikkevare-beholdere i forskellige former. Samtlige børn var i biografen med et eller flere voksne mennesker, som jeg ikke går ud fra tolererer samme laissez faire tilgang til rod derhjemme eller som ligefrem smider rester af maden på gulvet for bare at rejse sig og gå fra det hele. Bevares. Man kan tabe en popcorn eller to eller måske endda en håndfuld, men derfor kan man vel stadig formå at tage resten af sit skrald med sig, når man går og smide det i en af de skraldespande, der er placeret h.e.l.e. vejen langs siderne.
Hvordan skal børnene nogensinde lære det, når ikke deres forældre viser vejen? Så ender ansvaret hos børnehaverne og skolerne, hvor pædagoger og lærere bliver opdragere. Det er ikke deres rolle og det er slet ikke deres ansvar. Det er vores, forældrenes, ansvar, at lære vores børn at begå sig respektfuldt og ordentligt i det offentlige rum.
Her var heller ikke just tale om ‘de unge mødre’ segmentet for nu at blive lidt generaliserende – her på Indre Østerbro er en ret stor del af forældrene var en eller anden slags akademikere eller lignende. I al fald lå aldersgennemsnittet for de voksne et godt stykke oppe i 30’erne, hvis ikke i 40’erne. We should know better!
Og så snakker vi slet ikke om de voksne, der ikke formåede at fortælle deres børn, hvad acceptabel biograf-opførsel er. Selvfølgelig må man kommentere lidt på filmen undervejs. Grine, blive forskrækket og huske ‘at det er en PÆRE!’ fra bogen. Især når det er børnefilm (eller børneteater). Men man må altså ikke snakke højlydt hele vejen igennem om alt muligt andet. Så skal man vente til at man kan streame filmen derhjemme, så man ikke forstyrrer de andre, der gerne vil kunne koncentrere sig om det, der sker på det store lærred. Det kan børnene jo ikke vide, hvis ikke deres voksne fortæller dem reglerne.
Så. Tag ENDELIG ind og se en helt igennem fabelagtig god børnefilm med jeres dejlige unger. Det er en stor oplevelse. Jeg tænker, I der læser med her, også er typerne, der selv husker at tage jeres tomme popcornbægre og drikkekopper med, når I forlader forestillingen og de bløde sæder. Men måske kender I nogen, der glemmer helt almindelig pli i biografen. Så må man godt lige minde dem om det. Det er ærligt talt både dårlig stil og decideret pinligt at opføre sig som et svin i det offentlige rum. Du kan eventuelt helt diskret dele dette link med dem om takt og tone i biografen
Jeg synes netop de ressourcestærke forældre kan være slemme. Der er som om de og deres børn kommer først og det er desværre virkelig usympatisk. Vi andre må gå foran og vise den gode opførsel og vende tendensen 🙂 Tak for et godt indlæg 🙂