Andre børns forældre (har fanden skabt)

Analoge efterårsplaner

[ Indeholder reklame ]

Så blev det officielt efterårsferie for pigerne og mig. Jonas har reelt haft ferie siden fyraften fredag, men har brugt de sidste to dage på at rette en god portion af de 50+ stile, der skal være klar inden mandag i næste uge, så han har tid til at holde ferie, når vi nu alle er hjemme.

Noget af det, jeg husker bedst fra min egen barndoms efterårsferier er den udstrakte tid. Tiden, hvor der ikke var særlige planer. Hvor vi kunne bruge flere eftermiddage i træk på at spille os igennem Matador, eller tage en efterårsudflugt til København for at besøge Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst eller helt op til Louisiana gennem falmede efterårsskove.

Vi har ikke de store planer i denne (halve) uge. Det er nok i virkeligheden meget sundt. Vi skal en tur til den vestligste vestkyst hos farmor og farfar, hvor der også er tid til at nuldre rundt i nattøj og bare lave lige præcis så lidt eller meget, der er lyst og overskud til.

Jeg satser på, at vi kan holde os fra de digitale løsninger i ret vidt omfang. Fordi der bare er et andet nærvær i slukkede skærme. Her er det nok i virkeligheden os voksne, der får den største udfordring, for selvom pigerne (og vi!) synes det er rart med lidt Netflix eller Ramasjang i ulvetimen eller en flad eftermiddag, så kan de også altid finde på aktiviteter, de lige så gerne vil. Læse, tegne, lege udklædning. Jeg når løbende at tjekke Instagram og mails i løbet af en dag, men heldigvis ikke værre, end at jeg kan lægge telefonen fra mig i mange timer ad gangen. Jonas? Han har en tendens til at tro, at han kan være nærværende samtidig med han sidder i sofaen med iPad’en. Jeg overvejer at gemme den væk et hemmeligt sted…

I stedet vil vi udnytte ferien til at huske på at tage pigerne mere med i køkkenet. Til at besøge Gillian Wearing-udstillingen på Statens Museum for Kunst og tale om familie(former). Til at spille rigtige, analoge spil. Ikke Matador – endnu. Men i stedet nogle af de spil, pigerne kan være med til. Begge to eller hver for sig. Dermed kom Vissevasses smukke, nye huskespil ind ad døren med ualmindeligt god timing. (Modtaget i PR-gave)

22489758_10159455394455375_3019796456503767874_n

Vi nåede allerede at kigge på det i går, og mens E syntes mest om at stable brikkerne (der heldigvis er i en rigtig, rigtig solid papkvalitet), så brugte K lang tid på at kigge de fine motiver igennem og udvælge de 12 par, vi skulle spille med. Der er 54 par i alt, og dermed kan spillet også fint skaleres op til voksen-niveau. Jeg tænker noget med sommerhus, ild i pejsen og en solid kande te eller kaffe (eller vin!) på bordet sammen med lidt (eller mange) godter.

Hjemme hos os skal vi bruge spillet til at øve hukommelse, at overholde reglerne og at lære både at vinde og tabe på en god måde. Noget, som egentlig er ret væsentlige elementer i almindelig omgang med andre mennesker. Det er spil – især analoge spil, hvor man sidder fysisk overfor hinanden og kigger på hinandens reaktioner og ansigtsudtryk – rigtig gode til. Det kan være rigtig svært, når en anden får det stik med den særligt flotte pige, man gerne selv ville have haft – men det er en god lærdom også.

Vissevasses Memory Game kan findes lige HER

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Andre børns forældre (har fanden skabt)