Ufrivillig strikkepause og et carte blanche til egotid

Shit my kid said #1

Børn er mageløse. Ikke mindst, når det gælder sproglig udvikling. Eller fortolkninger af ord og vendinger fra voksensproget. Eller bare når de vender rollerne på hovedet og indtager sproglige roller, der er langt forud for deres alder. I dag nåede jeg et kort overblik at overveje, hvorvidt jeg skulle have en alvorlig snak om regnbuekærlighed og at favne forskelligheder med min to-årige og eventuelt også at indsamle passende, rummelig børnelitteratur om emnet. Indtil sagens rette sammenhæng gik op for mig.

 

To-årig: ‘BØSSELYD! BØSSELYD!

33-årig: ‘…?!?’

To-årig: ‘Bøsselyd. Luk øjnene, moar’

{kommer gående fra badeværelset med børste i hånden}

33-årig: ‘Hårbørsten? Vil du gerne rede mit hår?’

To-årig: ‘JA!!!’ (Ruller praktisk talt med øjnene over sin langsomt opfattende mor)

22046056_10159373543110375_7939025427864917906_n

Bøsselyd betyder tydeligvis hårbørste. D’uh. I øvrigt er børn af sig selv virkeligt rummelige i forhold til kærlighedsrelationer indtil nogle tåbelige voksne får dem fortalt at romantisk kærlighed er noget, der kun findes mellem mand og kvinde. Det er jo ganske simpelt. Man elsker nogen. Fordi de er lige præcis den person, de er. Så er det jo sagen aldeles uvedkommende hvilket køn de har og hvordan de ser ud. I al fald har jeg aldrig nogensinde oplevet små børn blive forundrede over kærlighed mellem to voksne af samme køn. Det er jo bare kærlighed.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ufrivillig strikkepause og et carte blanche til egotid