#objectsforoutfits

Overspringshandlinger, leoprint og restauranter forbudt for voksne

[ Indeholder reklame ]

Det er blevet lidt tungt herinde på det sidste, synes jeg. Det fylder bare så pokkers meget i øjeblikket. Det med raseriet, med børn der afsøger grænser og som mangler at kunne selvregulere temperamenter henholdsvis. Jeg trænger til en pause. Ikke mindst fra at skrive om det.

Så i stedet vil jeg fortælle let og overfladisk om noget af det gode, der sker. Om en ny, fin termojakke, K har modtaget i gave, og som hun er evigt glad for. Om at tage på restaurant forbudt for voksne. Om rare ting. Det kan man godt have brug for. Ikke mindst en tung torsdag i silende regn.

Jakken kom ind ad døren forleden, og det er en ny udgave af MarMars efterhånden gammelkendte Orry-model. Den har fået et skud med bling-kanonen og printet er glimtende leo. Selvom levetiden blev forlænget med lapper på knæene, så måtte vi erkende, at det gamle termosæt efter 3 (4?) sæsoner simpelthen var for slidt (og for småt). Efterhånden er fasen, hvor ALT skal være lyserødt, overstået og andre farver kan komme i spil, og glitrende leo er et rigtig fint alternativ. Vi er dog ikke helt færdige med lyserød. Både K og E kommer til at være i hot pink flyverdragter denne vinter, men mere om det en anden gang, for selvom det er koldt om morgenen, så er det trods alt ikke helt tid til de store kanoner endnu. Overgangstøjet er til gengæld for alvor i spil, og det er weekendens erklærede mål at finde et par overgangsstøvler til K, for nu går det altså ikke længere med bare kondisko og gummistøvler.

skaermbillede-2017-09-14-kl-9-51-56-am^^Når man er fem år gammel er glitrende leo et virkelig stort hit. Find jakken til 349 kr HER K har str 122, eftersom hun er 120 høj. Den er rigeligt lange ærmer, men 116 er for kort til hende i livet, og med et opsmøg kan den bruges i flere sæsoner. Ona-termojakken til store piger (fra 8 år og helt op i str 176!) findes i øvrigt i samme print denne sæson lige HER.

Mens vi gik i regnvejret mod børnehave i morges, talte vi om noget rigtig sjovt, der kommer til at ske. D. 11.10. er det endnu engang Smagens Time, og i går aftes fik jeg bestilt billetter til K og hendes veninde, så de kan komme ud og spise tre retters menu uden voksne.

Jeg synes simpelthen, det er det fedeste koncept! Rigtige, gode restauranter, der åbner dørene for børn i mellemstørrelsen, til halvanden time som selvstændige væsner. Det kan der kun komme stolthed og madmod og herlige minder ud af. Her i København er der efterhånden godt udsolgt mange steder – og en del steder bare en enkelt billet tilbage. K havde faktisk sagt, at så kunne hun da bare tage afsted alene, hvis der ikke var nogen hun kendte, der kunne komme med. ‘Så kan jeg jo bare møde nye venner, mor’. Det er ret cool af en 5-årig, synes jeg. Men heldigvis var der en af hendes gode veninder, der havde tid og lyst til at tage med på Fishmarket. Vi kiggede på deres almindelige menu her til morgen, og der var begejstrede tilråb ved stort set alle retter, jeg læste højt.

Der er også udsolgt andre steder i landet, men der er stadig masser af gode spisesteder at vælge imellem, hvis du også tænker at dit barn (fra 5 år og op) skal have en kæmpe madoplevelse. Det koster 150 kr for tre retter plus drikkevarer. Hvis du bor i det Vestsjællandske, så synes jeg fluks du skal bestille billetter til børn på Støvlet Katrine i Sorø. Jeg overvejede seriøst at vælge det og så smide pigerne og mig selv på toget, men god fisk inden for cykelafstand skal man nu heller ikke kimse ad.

Find Smagens Time og køb billetter HER (Anbefalingen er i øvrigt helt og aldeles usponsoreret!)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#objectsforoutfits