Capsule closet - udfordringer og fordele

At miste sin strikke-mojo

Jeg plejer at have et strikketøj i hænderne, hver eneste chance jeg får, og sådan har det været i snart 3 år. Hver aften og gerne lidt om eftermiddagen også – og i weekenden med E sover middagslur.

Men de sidste par uger har jeg virkelig skulle overvinde mig selv for at finde garn og rundpinde frem. Jeg har simpelthen mistet min strikkemojo. Eller. Rettere: jeg kan simpelthen ikke finde mit næste projekt.

Jeg har strikket, pillet op, strikket, pillet op og gennemgået den efterhånden omfattende samling af opskrifter for at se, hvad der kunne friste, men intet rammer lige plet.

Det er rigtig frustrerende, for jeg elsker at strikke.

Og det er endnu mere frustrerende fordi jeg bl.a. har fire nøgler ualmindeligt lækkert Alpakka-garn i en virkelig pæn farve, jeg gerne ville forvandle til noget smukt til en af pigerne.

Jeg er nok mere end projekt- end en proces-strikker, selvom jeg øver mig i at være mere tilstede i netop processen, så for mig er det ekstremt vigtigt at det færdige resultat er noget, der kan bruges. At det er et resultat, jeg er glad for og tilfreds med. Det plejer ikke at være et problem, men det er det så åbenbart i øjeblikket. Måske jeg bare skal gå tilbage til nogle af klassikerne og lave endnu en Dansekjole eller Playsuit with Pockets. Eller et par småprojekter i stedet. Efterårsvenlige huer mangler pigerne jo rent faktisk. Jeg har også fået mønsteret på den skønneste lille cardigan til pigernes dukker, og dukkestrik er per definition ret hyggeligt.

Jeg arbejder videre på at finde min mojo igen. I mellemtiden er der plads til at læse lidt mere skønlitteratur end jeg plejer – og at drikke en ekstra kop kaffe.

skaermbillede-2017-09-04-kl-11-01-03-am^^Man kan ikke beskylde mig for at ikke at prøve! Her starten på en enkel bluse med et lille hulmønster, som muligvis og muligvis ikke skal trevles op igen… Koppen er fra Julie Damhus, og efter jeg købte den brune på Finders Keepers for nogle måneder siden, er den blevet min absolutte favorit. Nu har jeg været så heldig at få den lyserøde til samlingen, og den er ligeså god. Størrelse, facon, måden man holder den på. Alt spiller. Og så er den ualmindeligt pæn i udtrykket også. Elsker. De kan købes bl.a. HER

4 kommentarer

  • Anneli

    Hej Stine.
    Det er jo næsten ikke til at forestille sig, at du ikke har en hel liste af strikkeprojekter. Men men, mon ikke din mojo pludselig kommer retur 🙂
    Det er ikke sikkert, at den deler din (eller kjole-glade K’s) smag, men til inspiration, så er denne nederdel fra Sandnes et kæmpe efterårs-hit hos både mor og datter her i huset: http://www.sandnesgarn.no/oppskrifter/skjort

    Desuden synes jeg at denne kjoleopskrift er SÅ fin: http://www.sandnesgarn.no/oppskrifter/minstenkjole

    Måske du allerede kender begge opskrifter, men nu er de i hvert fald delt til inspiration, hvis ikke til dig, så til andre 😉
    Her går vi i spænding og venter på, hvornår lillebror vælger at fejre fødselsdag.
    Hils Jonas og pigerne! Og hav en dejlig dag. Kh A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for det – inspiration kan man altid bruge! Ih, det bliver jo så spændende med dig altså. Vi glæder os til at møde Lillebror, når han engang bestemmer sig for at have fødselsdag. Du må også hilse dine. Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Giv dig selv lov til en pause, kære du! Jeg mistede også min for et års tid siden, og der kom faktisk til at gå 8-10 måneder næsten helt uden strik. Wow. Jeg havde også lige et hus, der ikke lavede sig selv, ja ja, men ærligt, så mistede jeg lysten lidt i en periode, og det i sig selv var lidt frustrerende. Men nu strikker jeg som besat igen.

    Kram og lad os så snart ses! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg satser på at undgå så lang en pause, for der er masser jeg egentlig godt vil. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Capsule closet - udfordringer og fordele