Drømmefangere og placebo

Test og konkurrence: EasyBrat pusletaske og lift

[ SPONSORERET – samarbejde med Easybrat]

Lille E og jeg har den sidste uges tid testet et pladsbesparende alternativ til os, der ikke har en uendelig mængde skabsplads, garager eller lignende – nemlig en kombineret pusletaske og lift/weekendseng til vores små mennesker. Tasken er fra Easybrat, og kan klappes sammen, så den er til at have med over skulderen eller på barnevognen, og så er der opbevaringsplads i den til et par sæt babytøj, puslegrej og lidt legesager, samtidig med at den kan lynes op og foldes ud til enten en mobil puslestation eller en lift/weekendseng. Der kommer en konkurrence nederst i indlægget, så hvis du er helt og aldeles ligeglad med test-delen, scroller du bare ned. Ellers kan du bare læse videre herunder.

dsc_0393

Jeg var ret spændt på at få tasken hjem, for det er altid lidt svært at gennemskue størrelsen ud fra billeder, synes jeg, men den er heldigvis så tilpas ‘lille’, at den er til at have med sig. Den kan ikke helt være under vores Bugaboo, men selvfølgelig fint sidde over styret i skulderremmen. Lille E er svært glad for den udslåede funktion, og det er også den, jeg synes giver mest mening i Easybrat-tasken. Den er let at pakke ud – faktisk kan lille E stort set selv folde tasken ud, når den først er lynet op, og så kan de fleste vist være med.

Der er 6 lommer i forskellig størrelse med plads til det mest vigtige. Hvis man pakker let, er der faktisk plads til babytøj og udstyr til et par overnatninger, så tasken kan fungere som babys all-in-one weekendtaske. Vi har aldrig haft en weekendseng, så vi har altid måtte låne os frem og heldigvis har både mormor og farmor den slags på lager. Især efter at pigerne som babyer lærte at trille rundt, har det været lidt bøvlet at putte dem i en almindelig dobbeltseng, når vi har været på besøg. Weekendsenge er til gengæld ret dybe at komme op og ned ad, når man skal putte små mennesker, synes jeg.

Her er lift-delen et ret fint alternativ. Som man nok kan fornemme på billederne, er lille E for stor til liften, men hun er også så stor, at hun ikke længere triller ud af senge. Hun klatrer fint og sikkert ned selv, hvis hun vågner. Men til børn fra nyfødt til omkring 70 cm vil det være en god mini-weekendseng – og efterfølgende en fin mobil pusleplads. Den er i øvrigt testet til helt op til 40 kg, og sammenklappet kan den nemt være i klædeskabet uden at optage megen plads.

Selve puslemadrassen kan tages ud, for den sidder fast med velcro, og så kan man pusle større børn på fugtigt eller snavset underlag. Fx på legepladsen. Lille E synes dog det er helt fint at ligge i selve tasken også når hun bliver puslet, og dermed er der næsten ingen risiko for at få tøj eller andet ud på græs, grus eller jord, mens hun bliver puslet.

dsc_0400 dsc_0401

Jeg sætter en pusletaske/lift på højkant til en af jer, der også kunne bruge en mini-weekendseng og en mobil puslestation. For at deltage skal du bare svare på, hvad der er et musthave i din pusletaske i en kommentar herunder. (Min musthave er puslecremen fra Olívy. Den er altid med) Jeg trækker en vinder på lørdag. Du er så velkommen til at dele med dit netværk, hvis du kender nogen, der kunne bruge sådan en sag.

dsc_0405

20 kommentarer

  • Anette Ninon

    Bleer selvfølgelig, foruden sutter, ekstra tøj, vådservietter m.m.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj-Britt Henningsen

    Udover bleer, vådservietter, skiftetøj og sutter har jeg altid den lille flaske Olívy med. Jeg bruger den, når min baby skal pusles, men også til at smøre min lækre, tykke babys folder ved halsen og under armene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla A

    Jeg har ikke selv børn endnu, men vil meget gerne forkæle min søde søster og skønne nevøer med pusletasken. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte Slouborg

    Nu er det nogen år siden mine børn havde brug for en pusletaske 🙂 Meen, – min datters veninde har lige fået en dejlig lille dreng, – så hun skal forkæles hvis jeg er den heldige <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SofieW

    Håndsprit og så en ren stofble, som både kan bruges til skifteunderlag, hagesmæk, klud og skygge (altså ikke på samme tid ☺️).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg er ikke den mest tjekkede type, så jeg ville ønske at jeg kunne sige håndsprit, men jeg glemmer den seriøst altid. Til gengæld har jeg altid et lille stykke spændende legetøj til at underholde baby, så hun fokuserer på den og ikke laver en utålmodig krokodille-agtig rullemanøvre oveni en lorteble (been there, done that).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Mit musthave i pusletasken er morsnacks (Oreo, chokolade eller lidt nødder)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise G

    Hos os er det vådservietter, som vi ikke kan leve uden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Kjeldgaard

    Det er mange år siden jeg har brugt pusletaske , men dengang var det engangs vaskeklude og natusan bariere salve – som altid var i tasken. Nu er jeg mormor til en 4 årig og skal være mormor til endnu 2 små inden for de næste par måneder . Så skabet er fyldt med gode produkter fra apoteket til de kommen små , men sådan en fin pusle station/ lift er da næsten uundværlig her hos mormor og morfar

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anneli

    Uuh det er svært ikke at nævne nogle af alle de gode musthaves, som allerede er nævnt. Men i et forsøg på at udvide listen, så har vi altid en sut (hvis eller barnet bruger sut, selvfølgelig) og en ren body (hvis ikke et helt sæt rent tøj). Desuden har vi haft stor glæde af at have et ekstra sæt babyalarmer liggende fast i pusletasken – men et musthave vil jeg ikke kalde det. Bare en bekvem foranstaltning for ammehjernen 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Øj den ville være skøn at have med til bryllup i Tallin om en måned til lillesøster på 3 måneder 🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Pedersen

    Med en lillesøster eller lillebror på vej, ser det der da så smart ud at jeg er nødt til at være med.
    Lige pt er det kun en herre på 20 måneder vi pakker pusletaske til, og efter han er nået denne alder er tørt tøj simpelthen det største must. Jeg forstår ikke hvordan han altid evner at blive våd/pløret til på rekordtid.
    Derudover vinder jeg plus point hvis der er snacks og en ekstra sut 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Vil forkæle min veninde 🙂
    Tænker dog ekstra sutter, tøj medvidere altid er i tasken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Lynge Küpper

    Det er altså smart! Den ville være god at have hos bedsteforældre når nummer 2 en dag kommer. Her er det uundværlige våde skumklude og snacks 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Det vigtigste for baby og jeg er at der er rene bleer med!!! Håndsprit, Olivy og en fed creme er dog også uundværlige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Meget smart pusletaske, som kan blive en fiks seng:-)
    Denne ville glæde vores Mikkel når det hedder tur på havet eller i sommerhus osv.
    Jeg har altid dette med mig: pudder, zinksalve, babyolie, bleer, sut, flaske, lidt babylegetøj.
    Aften hilsner herfra:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det må nok være håndsprit 😀 Vi bruger også Olívy, som du har anbefalet, så tak for det. Ville slet ikke kunne undvære det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Bleer og våde klude er vigtig i vores pusletaske 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Bleer og våde klude er vigtig i vores pusletaske 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Udover det, der selvfølgelig skal være, indeholder vores pusletaske altid en ekstra stofble, gemt i et rum, jeg altid glemmer at tømme. Den ekstra (glemte) stofble har reddet mange fedtede og lortede situiationer 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømmefangere og placebo