Matchy-matchy dukkemor

I udrydningen af det overskydende tøj fra pigernes garderobe, dukkede en af K’s sommerkjoler frem. En sød, let kjole kantet med blonder, der både var blevet lige lovlig kort, havde haft en del nærkontakt med solcreme og desuden havde en tuschplet midt foran. Til gengæld var den perfekt til et særligt projekt, jeg havde udset mig til K’s mini-me dukke fra Así (som vi har modtaget i gave) – nemlig en lille natkjole til at matche hendes egen. Heldigvis var underdelen på kjolen lang nok til at blive til en hel natkjole til dukken. Jeg fandt et mønster i en gammel mønsterbog og tilpassede det til dukkestørrelse. K’s natkjole har lidt smockdetaljer, og det skulle dukkens naturligvis også have, men...

Glimt fra pigernes værelse

Vi er stadig ikke helt i mål, men vi nærmer os med pigernes nye værelse. Jeg er så glad for, at vi valgte at bytte om på rummene, for det fungerer meget bedre end før. Pigerne har rent faktisk gulvplads, og med den nye udrydning af tøjskabene, er der plads til alt tøjet i et enkelt skab. Endnu bedre: de bruger værelset markant mere og nyder begge at være der. Ikke mindst store K, der gerne trækker sig tilbage, og som bruger det, når hun har veninder på besøg. Der er kommet lidt på væggene – bl.a. de smukke portrætter, som Frederikke Brostrup tog sidste år i december, lige før lille E blev indlagt. Den udstoppede ‘løve’ er et loppefund,...

Capsule Wardrobe – de første skridt

Jeg tog de første skridt hen imod at skabe en capsule wardrobe henover weekenden. Jeg fik sorteret ud i alt mit og pigernes tøj, og det var markant lettere end jeg havde regnet med. Så mangler vi bare lige Jonas, men det kommer nok. Faktisk blev rundt regnet halvdelen af mit eget tøj sorteret fra og stort set ligeså meget af pigernes. Dermed blev der pludselig plads til alle pigernes kjoler og skjorter på bøjlestangen ved siden af ‘resterne’ af mine jakker, skjorter, nederdele og kjoler, i stedet for at jeg fyldte begge bøjler med tøj, jeg ikke rigtig brugte. Når jeg tidligere har ryddet op i skabet, har det været ud fra devisen ‘hvad kan jeg undvære‘. Denne gang havde...

100

Min farmor var en ganske særlig kvinde. Netop i dag ville hun være blevet 100 år gammel, men jeg har manglet en fødselar de sidste 8 år på denne dag. Min farmor er stadig et af de mest betydningsfulde mennesker i mit liv. Hun var der altid, hun hørte alle mine hemmeligheder og jeg delte alle mine kærestesorger med hende. Hun var en fantastisk kvinde. Min førstefødte er navngivet efter hende. Det kunne ikke være anderledes. De ligner hinanden af sind. Stædige som ind i helvede, men empatiske, humoristiske og stærke kvinder begge to. To mænd i uniform nåede hun at være gift med. Hendes første mand var i søværnet (og så ærligt talt virkelig laber ud i en hvid uniform). Han døde...

Who ARE you?!

Gennem hele vores karriere som forældreteam, har søvn været noget af det, der har fyldt mest hos både Jonas og jeg. Måske mest mig, fordi det trods alt er mig, der har taget hovedparten af de søvnløse nætter. Helt biologisk og lavpraktisk fordi jeg har ammet, men også fordi det har været mig, pigerne har krævet om natten – og fordi jeg er markant bedre til at blive vækket om natten end Jonas. Fx er jeg i stand til at vågne og fungere nogenlunde rent kognitivt. Med K overgav vi os fuldt og helt til samsovningen, efter at have kæmpet med uendelige putteseancer, og det gav og giver stadig enormt meget mening for mig at samsove med små børn, så...