Hvad mødre gør for deres børn

Nothing is ever really lost…

img_6522_copy_grande

Hvis det er sandt (og erfaringen fra denne husholdning viser, at det er sandt), så er fjernbetjeningen til vores Apple TV hermed blevet væk. Helt væk.

Det er et mysterium.

Ingen af os har nogen anelse om, hvor den lille dims er blevet af, og jeg kan afsløre, at K og jeg var tæt på et kollektivt grådsammenbrud i går eftermiddags, indtil jeg fandt en app, der gør min telefon til en remote. Den er hermed officielt blevet døbt ‘Super-Telefon’ af K.

Det er helt skørt, hvordan jeg lever i en familie af mennesker, der ikke kan finde ting, der ligger enten lige for næsen af dem eller som nummer to genstand i en bunke 2 grader til venstre for deres synsfelt. Tsk.

Apropos ingenting har jeg (eller rettere: random.org) fundet en heldig vinder af pusletaske-liften fra Easybrat. Den skal med en tur til bryllup i Talinn. Lyder det som dine planer, så tjek din mail 😉

Nu vil jeg nyde en times ro, mens lille E sover lur og inden vi skal tilbringe resten af dagen i hyggeligt selskab med venner (og en noget flad mand, der kom hjem fra velkommen-tilbage-fra-sommerferie-fest med sine kollegaer kl 2 i nat) Perfekt anledning til at afprøve en opskrift på en no-bake cake, jeg så for et stykke tid siden. Pigerne hjalp mig med at få 36 Oreo-kiks og en pæn mængde chokolade, hjemmelavet karamel og fløde lagt sammen til noget, jeg glæder mig svært mig til at smage senere.

20799396_10159136870485375_2787817775485052511_n

8 kommentarer

  • Sb

    Vores Apple tv Remote var pist væk i flere mdr indtil vi skulle flytte, fik skilt sofaen ad i 2 og fandt den der.. bare et lille tip fra en mor til en anden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha – det kunne den også snildt have været, men vores sofa pt er en ombetrukket boksmadras fra den gamle seng med ben på, og der er ledt både på, over, under og ved siden af. Og i lænestole, bag bøger og alle andre steder, jeg overhovedet kan tænke mig. Du har sikkert ret, dog. Den er et eller andet sted, jeg ikke kan regne ud at lede i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih, den kage lyder ikke tosset (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • 36 oreos er alligevel også et par håndfulde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Vores fjernbetjening var engang væk i en hel måned. Vi havde heldigvis to fjernsyn med samme med remote. Så man skulle bare huske den når man skiftede rum.
    Fjernbetjeningen blev fundet igen i et ringbind, så har i tjekket jeres bøger/fotoalbums/mapper og lign 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg har kigget bag ved og i alle de bøger, som lille E kan nå… men børn har naturligvis en slags superkræfter, når det handler om at forlægge ting, så den dukker nok op et helt uventet sted. Thank God for apps!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad mødre gør for deres børn