Milepæle og små mirakler

Må dit barn gå med fremmede?

I weekenden gik K ned ad trapperne for at banke på hos underboen og høre om deres datter kunne lege. Det sker flere gange om ugen, at de to store piger tuller op og ned mellem etagerne for at lege hos hinanden, og jeg er ret vild med at vi efterhånden kender vores naboer så godt, at børnene leger på kryds og tværs. Endnu mere om et års tid eller to, når ejendommens mindste piger også kan være med.

Eftersom hun ikke kom op igen med det samme, gik vi ud fra, at hun legede med sin veninde. Indtil vi fik en SMS fra den anden underbo om, at K var hos hende. Bare lige så vi vidste det.

Jonas driblede ned for at hente barnet med op igen, men endte med at sende hende på en hundelufte-tur med den søde, unge pige, hun var landet hos. Underboerne med legekammeraten var nemlig slet ikke hjemme, men fra den anden side af opgangen, havde naboen hørt bankelyde og havde lukket op. Her smuttede K med ind og malede i malebøger og aede hund.

De gik en lang, lang tur, og det var en glad (men helt udmattet) pige, der kom hjem til os igen. Når man ikke selv har børn, tænker man næppe over, at 4 kilometer er ret langt at gå i 117 cm højde. De havde haft en skøn tur og snakket en masse undervejs mens vi herhjemme fik en ørepause.

dsc_0194

På den ene side er det skønt at hun er så tillidsfuld og åben overfor andre mennesker. Det er virkelig en positiv kvalitet. På den anden side er det måske ikke ligefrem heldigt at hun bare går ind til ret fremmede mennesker uden at cleare det med os først. Så det skal vi lige have en snak om…

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Milepæle og små mirakler