100

Capsule Wardrobe – de første skridt

Jeg tog de første skridt hen imod at skabe en capsule wardrobe henover weekenden. Jeg fik sorteret ud i alt mit og pigernes tøj, og det var markant lettere end jeg havde regnet med. Så mangler vi bare lige Jonas, men det kommer nok.

Faktisk blev rundt regnet halvdelen af mit eget tøj sorteret fra og stort set ligeså meget af pigernes. Dermed blev der pludselig plads til alle pigernes kjoler og skjorter på bøjlestangen ved siden af ‘resterne’ af mine jakker, skjorter, nederdele og kjoler, i stedet for at jeg fyldte begge bøjler med tøj, jeg ikke rigtig brugte.

dsc_0428

Når jeg tidligere har ryddet op i skabet, har det været ud fra devisen ‘hvad kan jeg undvære‘. Denne gang havde jeg en omvendt tilgang. Jeg tømte alt ud af klædeskabet og lagde kun det tilbage igen, jeg IKKE kan undvære.

Åbenbart er der en kæmpe forskel på de to udsagn, for det var slet ikke svært at vælge til og lade resten ligge. ‘Resten’ viste sig at være en ordentlig bunke af tøj, som jeg holder af, men som jeg simpelthen ikke får brugt.

Og så endte skabet med at gå fra nedenstående kaos:

dsc_0403

… til en noget mere strømlinet og overskuelig størrelse:

dsc_0424 dsc_0425

Jeg har ikke gået helt radikalt til værks. Ganske vist har jeg ikke talt op, men jeg er ret sikker på, at der er lidt mere end 33 stykker tøj tilbage. Plus sko. Sko har jeg stort set ikke fjernet nogle af. De er alle samlet over mange år med nænsomhed og kærlighed, og de skal have lov at blive.

Der er også 3-4 stykker tøj tilbage, som er på min ‘måske’-liste. Items, som jeg holder af, og som jeg rigtig gerne vil bruge, men som ikke bliver brugt så meget. De får nu en ekstra chance.

For pigerne har jeg heller ikke holdt mig strengt til de forslag til capsule wardrobes, jeg har læst og set. De fleste foreslår en enkelt kjole pr. barn, men eftersom mit ældste barn stort set kun går i kjoler, hænger der 5 i hendes garderobe. Derimod har hun kun et enkelt par bukser og to nederdele.

Det sværeste at sortere fra i var pigernes hjemmestrikkede sager, og her er der helt sikkert også mere tilbage end strengt nødvendigt. Sådan er det. Det er første forsøg, og jeg er mere end tilfreds.

Nu er der bare en masse tøj, der skal sorteres til genanvendelse, genbrugsbutikker og salg. Men det bliver ikke i aften!

4 kommentarer

  • Mie vangshardt

    Kommer noget af pigernes strik til salg???

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Mega modigt at komme af med så meget. Jeg kommer altid til at tænke “men hvad nu, hvis jeg kommer til at mangle den om en måned” – og så kan du nok gætte resten af historien. Jeg har dog lært mig selv indimellem at sortere med grov hånd, og så beholde det frasorterede nogle måneder. Så går det som regel op for mig, at jeg ikke savner det overhovedet, jeg glemmer faktisk lidt at det eksisterer, og så gør det det væsentlig nemmere at skille sig af med. Men det er en lidt længerevarende proces, må man sige.
    Lidt noget andet.. Jeg skal til at indrette min søns værelse, og er nødt til at spørge dig, hvor du har de geniale klistermærker fra med tøj på?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Sådan plejer jeg også at have det, men at vende bøtten på hovedet og KUN tilvælge det, jeg IKKE kan undvære, gjorde en (overraskende) stor forskel.

      Og hvis jeg finder ud af jeg mangler noget – så må jeg tage den derfra. Det gik i al fald op for mig under oprydningen at jeg stort set ikke har nogle gode basis-tees, og den mangel drukner lidt i mængden af tøj ellers.

      Stickers har jeg faktisk bare selv lavet. Jeg tegnede skitser på almindeligt papir, klippede ud og overførte til bagsiden af noget sort folie, som jeg så skar ud. Nemt og billigt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

100