Sommersøde piger og græsenkeland

Sommerfavoritter

[ INDEHOLDER REKLAME ]

Jeg bliver ofte selv inspireret, når nogle af de dygtige kvinder, jeg kender her i blogosfæren deler ud af deres favoritter – så nu tænkte jeg at et hurtigt indlæg med lidt af mine sommerfavoritter var på sin plads. For lige at få det på det rene: nogle af produkterne herunder er modtaget til test, andre har jeg selv købt, men fælles er, at de er vaskeægte favoritter.

19961258_10158984315450375_8681297297261505607_n

Sommerfavorit nummer 1 er den vanedannende, fantastiske is fra Østerberg. Alt er hjemmelavet, inklusive vaflerne, og smagsvarianterne er geniale. Pigernes favoritter er dragefrugt, lyche og lakrids (!) – men også kaffeisen kan varmt anbefales. Udvalget skifter løbende. Pro-tip: de laver gerne ‘halve kugler’, så man får to små kugler til en kugles pris. 

Denne sommer er ikke just den allervarmeste, men derfor kan man altid klare et opfriskende pust i løbet af dagen. Jeg har længe været ganske glad for Karmamejus Face Mist.

Solcremen fra P20 har også længe været en favorit herhjemme – især til os voksne. Det er den eneste, jeg kan få på Jonas, og det er kun fordi den let kan sprayes på, tørrer hurtigt og har en lang levetid. Der er kommet en ny variant med endnu bedre sprayfunktion, som vi også er glade for. Til pigerne plejer jeg at bruge Dermas gode solcremer med allergi- og miljø-certificeringer (og den er ikke med på billedet, fordi den pt ligger permanent i posen med puslegrej i klapvognen)

Solcreme og hyppige bade kræver sit af huden. Af og til får pigerne en ‘massage’ med børnevenlig og hudvenlig creme fra Decubal i denne tid.

Pudderdåserne er for det første et par ualmindeligt skønne og dygtige damer – og jeg er glad for deres T-Zone Peeling, men endnu større fan af den praktiske Alt I En Beskyttelse. Solbeskyttelse, fugt og let foundation i samme pakke? Perfekt til travle mor-typer. Jeg bruger den dagligt over cremen fra LactoClear, som kommer i en praktisk rejsestørrelse/introsæt til bare 99 kr, hvis man overvejer om det er den rigtige hudpleje for éen. Rejsestørrelser generelt er bare smartere, når man skal have plads til 4 menneskers grej i en kuffert.

I rejsegenren er også Duolacs mælkesyretabletter, der optimerer forsvaret mod feriemave. Intet kan ødelægge hverdag såvel som ferie som maveproblemer, og derfor tager både pigerne og jeg et dagligt skud mælkesyrebakterier. Pigerne får de børnevenlige ‘bamser’ og elsker dem. Jeg spiser hver dag en hverdagsudgave, og et par dage inden vi tager på ferie samt under ferien skifter jeg til rejseudgaven.

Imedeens Tan Optimizer har også været en fast del af hverdagen de sidste måneder (og faktisk har det været sådan hver gang kalenderen siger juni de sidste par år). Jeg bliver aldrig rigtig solkysset gylden at se på, men tabletterne hjælper og forbereder huden på ekstra sol, og jeg er glad for dem.

Jeg er begyndt at bruge læbestift igen på næsten daglig basis efter en håndfuld års pause – og den fine farve fra Nilens Jord blev en instant favorit fra det øjeblik, jeg fik den på. Tilpas diskret til at kunne bruges alle hverdage, men samtidig nok pigment til at give en smuk, diskret farve. Nåja, og så udtørrer den ikke læberne. Den hedder Dark Rose/No. 721

‘Kan bruges til alt muligt’ makeup er altid godt i min bog. Base Primeren Diamond Heart Creme,fra Emité Make Up , som kan bruges som highlighter, til øjne og kraveben og diverse. Den kan jeg godt lide.

Det er efterhånden sjældent jeg bruger parfume, og som regel ikke i vinterhalvåret, hvor jeg er inde det meste af tiden. Nogle dage får jeg lyst til en duft, og Clean laver lette og sommervenlige parfumer. Jeg kan ret godt lide Lovegrass

Strik er ikke som sådan en sommerfavorit, for det er jo en helårsbeskæftigelse for mig. Men Sandnes Manderin-bomuldsgarner er lækre og bløde og vældigt gode til sommerstrik. Jeg købte denne udgave i medium-tykkelse med hjem fra Norge.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommersøde piger og græsenkeland