Når fortiden indhenter en

Af og til indhenter fortiden en, og bringer minder tilbage fra en tid, man egentlig gerne ville have begravet. Sådan har jeg det i disse dage.

Jeg startede en måned senere i 3.g end mine klassekammerater. Jeg brugte tiden på at være indlagt på hospitalet og derefter forsøge at komme til hægterne efter en rigtig voldsom omgang mononeukleose – bedre kendt som kyssesyge. I går var jeg sendt til tælling af en svimmelhed og kvalme, jeg aldrig har oplevet magen til. Jeg har stadig en fornemmelse af let svimmelhed i hele kroppen. Det er grundlæggende ret ubehageligt.

En kollegas mand har med nogle års mellemrum samme symptomer, så hun spurgte mig, om jeg mon havde haft kyssesyge engang – for det kan åbenbart manifestere sig sådan år senere, jvf. hans læge. Eppstein-Barr virus forlader nemlig ikke kroppen igen (super herlig virus-type…) Andre, der har hørt om samme fænomen?

Jeg satser på, at det er ved at være overstået, for der er få ting, der kan slå en ud som svimmelhed. Heldigvis var jeg frisk tirsdag, hvor jeg var inviteret i Palads for at se Girls Night Out, og kunne ses i et ukarakteristisk farverigt outfit, der matchede både biograf og den humoristiske og letfordøjelige film, der er oplagt til som indledning til en festlig dameaften.

{Reklamelinks} Strik – Stine Goya (udsalg HER) // Taske – Michael Kors (HER)  // Bukser – Just Female (HER) // Sko – Tamaris (ældre udgave, der er ualmindeligt rare at gå i. Lignende HER)